/energi

Store mængder alger i Østersøen

Syd for Sverige samt syd-øst for Lolland, Falster og Møn er der meget store mængder af blågrønalger i havvandet. Også Køge Bugt er ramt.

Af Henning Mølsted, mandag 04. aug 2003 kl. 00:00

DMU er på banen med advarsler til de glade badende ved de danske strande om forekomster af alger i vandet. I år er Østersøen foreløbig ramt og især er der ifølge DMU større mængder alger i områderne omkring badestrandene i Køge Bugt, Fakse Bugt, ved Stevns Klint, Møn, Hjelm Bugt, langs Falsters kyst og i Karrebæksminde Bugt.

Algerne samt det fnuggede vand i Østersøen forventes ikke at flytte sig de kommende dage. Det varme vejr bidrager nemlig til, at algerne trives godt.

Badegæster bør træde nogle skridt til siden, hvis der er alger på yndlingsstranden. Algerne findes ofte meget lokalt, og derfor vil en kort løbetur i vandkanten kunne føre frem til en stykke uden den ulækre grønne eller fnuggede havsuppe. Personer med sart hud eller hudallergi bør være ekstra opmærksomme på algerne, og børn bør heller ikke bade i algefyldt vand.

Symptomerne for algepåvirkning er irritation af huden og sjældnere diarre, opkastninger, maveonde og høfeber. Det er yderst sjældent at mennesker forgiftes alvorligt af algerne.



  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.

Eksterne links om klima
Klimadebat.dk