Bør en læge ligefrem anbefale folk at drikke? Det mener en amerikansk forsker, der som den første påviste, at afholdsfolk har større risiko for hjerte-kar-sygdomme end folk med et moderat alkoholforbrug.

Kvinder bør indtage en genstand pr. dag, mænd en til to genstande pr. dag, mener Arthur L. Klatsky på Kaiser Permanente Medical Center i Californien.

Under devisen ”alt med måde” er alkohol en god ting. Har man familiemedlemmer med hjerte-kar-lidelser, og kan man tænkes at være disponeret for det selv, så er det, at lægens råd kan indbefatte tilskyndelse til ”at tage en lille en”.

At alkohol kan holde blodårerne rene, har man vidst i omkring 100 år. Patologerne, der dissekerede lig af alkoholikere, der var døde af leversvigt efter mange års drikkeri, bemærkede, at disse personers blodårer var bemærkelsesværdigt fri for forkalkning.

Alkoholen holdt de drikkende fri for det, man nu betegner atherosclerose, dannet af de græske ord ”athera”, som er ”grød” og ”sclera”, som er ”hård”. Og hård grød er netop, hvad kolesterolaflejringerne minder om.

Årerne indsnævres, og det kan give smerter i brystet, angina pectoris, eller hjerteanfald, hvor hjertevæv dør, fordi hjertet selv ikke får ordentlig blodforsyning. Blodpropperne sætter sig også lettere fast i årer med lille volumen.

Så atherosclerose er i bogstavelig forstand en dødsens farlig lidelse. Man anslår, at omkring en fjerdedel af alle dødsfald i den vestlige verden skyldes hjerte-kar-sygdomme.

Et moderat alkoholforbrug nedsætter risikoen for at dø af disse lidelser med 32 procent, altså næsten en tredjedel, skriver Klatsky i artiklen ”Drink to your health?” i tidsskriftet Scientific Americans februarnummer.

Vindrikkere har det bedste helbred
Nogle mener, at det er særligt sundt at indtage sin alkohol i form af vin, især rødvin. Og Ingeniøren har ofte skrevet om det specielt sunde i rødvin.

Rødvin indeholder både alkohol og en række særlige antioxidanter, og franskmænd har meget færre hjerteanfald end skotter eller amerikanere, selv om franskmændene spiser lige så meget fedt og ryger lige så meget som de andre. Forskellen er, at franskmænd drikker meget mere rødvin.

Arthur Klatsky fulgte i nogle år helbredet hos 130.000 californiere og fandt, at en gruppe, der drak vin dagligt, havde en 25 procent mindre dødshyppighed forårsaget af hjerteanfald i forhold til en gruppe, der drak samme mængde alkohol, blot i form af øl. Sammenlignet med en gruppe, der indtog alkoholen i spiritus, havde vindrikkerne hele 35 procent mindre risiko. Der var i øvrigt ingen statistisk forskel imellem hvidvins- og rødvinsdrikkeres risiko. Rødvin indeholder ellers langt mere antioxidant end hvidvin. Men Klatsky mener ikke, at man har bevist en årsagssammenhæng mellem vin og helbred.

Han tror sammenhængen blot er statistisk. Forbrug af vin hænger sammen med højere indtag af frugt, grøntsager, fisk, salat og olivenolie, altså generelt sundere madvaner, hævder han.

Vindrikkerne har også generelt en højere socioøkonomisk status, og den hænger statistisk også sammen med bedre helbred. Han henviser her ikke blot til sine egne, men også til danske undersøgelser.

Morten Grønbæk er Danmarks første alkoholprofessor. Han fulgte i mange år 13.000 danskeres drikke- og spisevaner og deres risiko for hjerte-kar-sygdomme. Personerne indgik i det såkaldte City Heart Study i København.

I sin doktordisputats om vin og helbred mener han at have tilstrækkeligt stort statistisk materiale til, at man kan adskille de forskellige faktorers indflydelse. Grønbæk er derfor overbevist om, at både alkohol i sig selv og en række stoffer specifikke for vin har hver deres gunstige effekt på helbredet.

Både alkohol og vinstofferne har en række virkninger, der er gavnlige for forebyggelse af åreforkalkning og af dannelsen af blodpropper, mener Morten Grønbæk

Hos personer med moderat alkoholforbrug er niveauet af det såkaldte ”gode kolesterol”, HDL, høj-densitet-lipoprotein, 10-20 procent højere end hos afholdsfolk.

HDL mindsker risikoen for åreforkalkning, muligvis ved at dets tilstedeværelse i årerne sender det såkaldt ”dårlige kolesterol”, LDL, lav-densitet-lipoprotein, tilbage til leveren, hvor det nedbrydes.

Alkohol påvirker også blodets størkningsevne. Blodpladerne synes at blive mindre klæbrige, dvs. at have mindre tendens til sammenklumpning, og mængden af et par andre stoffer, bl.a. fibrinogen, nedsættes. Det giver samlet set mindre risiko for blodpropper.

Man formoder, at det er alkoholens antistørkningsvirkning på blodet, der er ansvarlig for, at man i flere undersøgelser har fundet en statistisk signifikant mindskning i risikoen for hjerte-kar-sygdomme også hos personer, der drak f.eks. kun tre eller fire genstande om ugen. Et så lavt alkoholindtag påvirker ikke HDL-niveauet, men måske blodstørkningen.

Alkohol hæmmer også betændelsesreaktioner i det væv, der beklæder blodårernes inderside. Immunreaktioner hos dette endothel kan være en vigtig faktor ved dannelse af indsnævringer i blodårerne, så risikoen øges for, at blodpropper sætter sig fast i de snævre rør, f.eks. i hjertets kranspulsåre.

Alkohol holder altså årene åbne og hæmmer produktionen af blodpropper. Derfor mener Arthur Klatsky, at alkohol er et stof, man kan ordinere medicinsk. Han nævner også stoffets gunstige virkning på humøret – og dermed på helbredet, blot gør han det ved ret tørt at skrive, at ”alkohol mindsker psykosocialt stress”. Men i modsætning til Morten Grønbæk mener han altså ikke, at vin er endnu bedre end alkohol i sig selv.

Som alle gode ting kan alkoholiske drikke selvfølgelig også misbruges. Derfor skal man følge grækernes gamle regel, mener Arthur Klatsky: Alt med måde.