Kontrolcenter ESOC i Darmstadt, Tyskland melder klar til opsendelse af Integral-satellitten fra Kazakstan. De store skærme med billeder fra rumbasen i Baikonur fylder det meste af væggen i rummet, hvor omkring 200 mennesker her til morgen er samlet for at følge opsendelsen af en af det europæiske rumagentur ESAs største satellitter. Omkring halvdelen af de fremmødte er pressefolk, der hektisk laver aftaler om interviews. En mængde kameraer snurrer og varmen og støjen er intens.

Et element af usikkerhed
Antonio Rodatà, ESAs direktør, bruger velkomsttalen til at minde de fremmødte om, at tingene stadig kan gå galt, selvom planlægningen er god. En satellitopsendelse fik i tirsdags fatale følger, da en russisk soyuzraket eksploderede under opsendelsen. En blev dræbt og flere såret ved uheldet.

Blandt de mange fremmødte står Niels Lund, der er seniorforsker hos DRI (Dansk Rumforsknings Institut). Han var med til at foreslå satellitten for 15 år siden. Dengang var han travlt optaget af et andet prestigeprojekt for dansk rumforskning, Ørstedsatellitten, men de seneste syv år har han arbejdet med Integral.

»Det er selvfølgelig en stor begivenhed, men under opsendelsen kan vi slet intet gøre. De næste 12-13 dage bliver sådan set mere spændende. Nu skal vi nemlig til at justere instrumenterne og spore os ind på datafiltreringen,« forklarer Niels Lund.

Det nederste trin af Protonraketten har seks booster raketter. De tændes 1,6 sekunder før lift-off. To minutter efter lift-off bliver de fire raketter i trin to tændt. Fire minutter senere bliver tredje trins hovedraket tændt. 50 minutter senere, når 700 kilometers højde er nået, bliver det øverste trin tændt og brugt til at få raketten ind i den rette bane for satellitten.

Det sidste stykke vej, er det Integrals egne motorer, der bruges som drivkraft. Det fører satellitten frem til 9.000 kilometers højde, hvilket er den korteste afstand til Jorden, som Integral får i sin bane – den længste afstand bliver 153.000 kilometer. I løbet af de fem år, som missionen er beregnet til, vil banen ændre sig til en afstand af 13.000 kilometer i den laveste højde. Banens deklination vil også ændre sig fra 51 grader til 85 grader efter fem år.

Russian Space Agency (RSA) er ansvarlig for dagens opsendelse, som ESA betaler med observationstid til russerne.

Få minutter før opsendelsen begynder de store skærme af vise billeder fra opsendelsesrampen i Kazakstan. Rakettens fire trin er sat sammen i liggende stilling og derefter rejst op. Den har været klar i flere uger nu.

Klokken 6.41 Darmstadt-tid sker det endelig: Lift-off!

Lyden er overraskende og minder om fyrværkeri: Et stort brag bliver efterfulgt af knitren. Tilskuerne kvitterer med et spontant bifald.

»Jeg håber, jeg skal arbejde videre med Integral de næste syv år også,« smiler Niels Lund.

Fra klokken 7.30 til 7.50 er satellitten på vej fra 670 kilometers højde til sin endelige bane. Klokken 8.30 oplyser den daglige leder af kontrolrummet i Darmstadt, Alan Smith, at Integrals solpaneler er blevet foldet ud og at satellitten fungerer. Der bæres champagne og vodka ind for at fejre den vellykkede opsendelse. Integral er på plads og alt gik godt.