Fra virksomheds konsulent til vinbonde
Ved et forunderligt held undgikden danske ingeniør Peter Work døden i World Trade Center den 11. september sidste år. Episoden fik ham og hans hustru til at gøre status over deres liv
Tidligt om morgenen den 11. september 2001 sidder Peter Work i et fly på vej til New York. Han skal til et vigtigt møde i World Trade Center i løbet af eftermiddagen. Da han lander i Kennedy Airport klokken 6.30 er solen stået op. Han er velforberedt på mødet og tager efter morgenmaden kontakt til dem, han skal mødes med senere. Men mødet er aflyst og udskudt til torsdag. Pokkers også, tænker Peter Work. Lige da jeg fandt ud af, at mødet var aflyst, blev jeg selvfølgelig irriteret. Men i dag kan jeg jo se, at det var fantastisk heldigt, at det skete. Ellers havde jeg jo ikke siddet her i dag, siger Peter Work.
Det var hændelsen den 11. september, der fik Peter Work og hans kone til at gøre status over deres hidtidige liv. Var de tilfredse med det, de beskæftigede sig med, og hvad var egentlig deres mål med tilværelsen? Sådan som vi levede på det tidspunkt, var vi ude at rejse to ud af tre uger - mest til England - og havde næsten aldrig tid til at se venner eller familie, fordi vi arbejdede 60-70 timer om ugen. Efter den 11. september stoppede vi op og begyndte at tænke på, hvor lang tid man skal arbejde for at tjene penge, og hvad man egentlig tjener penge til. Måske skulle vi til at ændre livsstil, fortæller Peter Work. En virksomhed med vokseværk Peter Work blev færdig på det daværende DTH som civilingeniør inden for operationsanalyse i 1985. Sideløbende havde han taget en HD i or ganisation og strategisk planlægning, en række enkeltkurser på cand.merc. i international inve stering og finansiering samt læst på Princeton University i New Jersey fra 1981-1982. Da han var færdig med sin uddannelse, startede han som management konsulent i Price Waterhouse og kom derigennem til New York og senere Dallas, Denver og sidst Los Angeles, hvor han også mødte sin kone, Rebecca. Efter et par år skiftede han så til Walt Disney-koncernen, hvor han blev IT director, mens hans kone startede i Worldcom. Men Peter Work og hans kone savnede at arbejde sammen efter at have gjort det meget i Price Waterhouse, og i 1999 kom muligheden så. En af deres fælles venner ville have dem - sammen med seks andre - til at starte et firma med speciale i human ressource outsourcing, der på dette tidspunkt var en helt ny branche. Den nye virksomhed, Exult, skulle tage sig af lønninger, ansættelse, kurser, efteruddannelse og lignende for andre virksomheder. De otte venner havde en startkapital på 100 millioner dollar i 1999 og fyrre ansatte og i december samme år var den første kontrakt i hus. Den var med BP og lød på 600 millioner dollar. Siden gik det hurtigt, og da Peter Work og hans kone i 2001 forlod virksomheden, var den i mellemtiden blevet børsnoteret og havde en garanteret omsætning på omkring 4 milliarder dollar og knap totusinde ansatte. Men på grund af 11. september var det også på dette tidspunkt, at spørgsmålene begyndte at melde sig. Vin på arbejde Der er ikke noget i vejen med at tjene penge, men det er vigtigt at have et mål med, hvad man tjener penge til. Jeg synes ikke, det er et mål i sig selv at tjene penge, siger Peter Work og fortsætter: Hvis man spørger folk, hvad de vil her i livet, er der mange, der først svarer, at de gerne vil avancere inden for deres job. Hvorfor det, kan man så spørge. Fordi jeg gerne vil have mere indflydelse og tjene flere penge, svarer de som regel. Hvorfor vil du tjene flere penge, spørger jeg så igen. For at kunne købe en flottere bil, større hus, flere møbler, lyder svaret så. Men dette er ikke nok. Det drejer sig om at finde ud af, hvad der gør en glad her i livet. På et tidspunkt arbejder man måske ikke mere og ens børn gider kun at besøge en en gang om måneden, og så er det en god idé at have et livsprojekt - noget man er glad for at beskæftige sig med, siger Peter Work. Det, der glæder Peter Work og hans kone, er at se ting gro. Det kan være IT-netværk eller virksomheder, men det kan også være hundehvalpe eller vinranker. Derfor besluttede de at sælge huset i L.A. og købe 80 tønder land, hvor der nu står 18.000 vinstokke på de 15 af dem. Om få år vil de kunne høste Pinot Noir-, Syrah- og Chardonnay-druer fra deres egne vinmarker. Det er jo efterhånden en rigtig ranch, vi bor på. Jeg vågner af mig selv kl. 6-7 om morgenen og går ud og fodrer hundene og hestene. Så tjekker jeg lige aktiemarkedet på computeren, og bagefter går jeg ud og ser til vinmarken. Det er skønt. Peter Work mener, der bliver masser at se til i fremtiden med vinmarken, fordi det er et erhverv, der holder ens hjerne kørende, som han siger. Ud over selve plantning af nye vinstokke og produk tion af vinen, skal han også sørge for at få den solgt. Desuden er han med i et udvalg på egnen, der organiserer vinfestivaler.
Vinen skal hedde Wine @Work, og min drøm er at se den på hylderne
i de danske butikker og at kunne servere den juleaften til gåsen, siger han med et smil. At søge nye horisonter Peter Work har på mange måder udlevet The American Dream. Han er om ikke startet helt fra bunden, så i hvert fald kommet meget, meget langt, siden han kom til landet i 1988, hvor især det første år i New York var barskt. Men han har lært meget, og sine erfaringer har han forsøgt at give videre. Forestil dig du er et punkt på et stykke papir og tegn så en grøn cirkel uden om. Tegn derefter en gul cirkel uden om den grønne og en rød cirkel uden om den gule. Den grønne cirkel symboliserer det område, du er tryg ved at bevæge dig inden for. Kommer du ud i den gule cirkel, ved du ikke helt, hvordan man gør, og du føler dig mere usikker. Kommer du ud i den røde, er du fuldstændig i ukendt land og tænker kun på at komme inden for den gule og i sidste ende den grønne cirkel. Men jo mere man kommer ud i den gule og den røde cirkel, jo større bliver den grønne. Dette gælder ikke bare i ens arbejdsliv. Det handler også om at besøge nye lande og møde nye mennesker men også at finde nye sider af sig selv. Jeg har aldrig regnet med, at de ansatte, jeg har haft, ville ende i det job, de sad i. Jeg har altid prøvet at motivere dem til at komme ud i den gule og den røde ring, og jeg har forsøgt at se dem i den næste position. At se folk i den næste position er på mange måder også det, Peter Work og hans kone gør, når de er i kontakt med folk, der laver humanitært arbejde i slumkvartererne i Los Angeles. Herigennem vil de nemlig forsøge at arrangere weekendture til ranchen for børn af dårligt stillede familier. F.eks. børn fra gangsterfamilier fra slumkvartererne, som der er mange af i Los Angeles. Tanken er, at disse børn kan komme lidt væk fra den hårde hverdag og se noget andet. Endvidere arbejder Peter Works kone med at opdrætte heste til at kunne ride handicappede børn, da hestens bevægelser kan have en positiv virkning på børnenes kroppe. Det er nu et år siden, den 11. september fandt sted og ændrede livet for tusindvis af mennesker. For langt de fleste mennesker var hændelsen dybt tragisk, og det var den også for Peter Work og hans kone. Men dagen var samtidig det, der fik dem til at genoverveje de værdier, deres liv var baseret på. Det der gjorde, at han gik fra at være virksomhedskonsulent til vinbonde. j










