En forsøgsopstilling!

Artiklen har godt nok nogle år på bagen, men den er stadigvæk relevant, fordi ingen har endnu målt tyngdekraftens hastighed.

Men det er vel muligt at måle tyngdekraftens hastighed ved jordiske forsøgsopstillinger.

Lad mig komme med et enkelt:

To lodder hænges op i en snor. Det ene lod hænger 5,1 km oppe, mens det andet hænger 5 km længere nede.

Nu klippes de to snore over på samme tid.

Vil de to lodder falde på samme tidspunkt - samtidigt eller vil de falde med en tidsforskydning.

I opstillingen skal der ses bort fra snorenes mulige elasticitet og dermed påvirkning af loddernes fald.

Er der en tidsforskydning mellem lodderne, kan det formodes, at tyngdekraften har en hastighed på lysets.

Er der ingen tidsforskydning mellem loddernes fald, må det formodes, at tyngdekraften ingen hastighed har (eller har en kvantefysisk "hastighed") eller også har en hastighed der ligger langt over lysets hastighed.

Med venlig hilsen
Lars Kristensen

Er der nogen der kan forklare dette?

Jeg forstår ikke dette:
"Den 8. september vil Jupiter passere meget tæt forbi den primære kvasar. Når det sker, vil tiltrækningen få kvasarens position på himlen til at skifte med en afstand, der er proportional med tiltrækningskraftens hastighed. "

Hvad mener man med at jupiter er "tæt på" kvasarerne?
Er det påvirkningen af lyset fra kvasarerne i jupiters tyngdefelt man i virkeligheden måler?

Hej Lars

Hvordan vil du klippe snorene over på samme tid?

Ja den der kvasarmåling kunne da være interessant at få defineret hvad det er man måler på.

Re: Er der nogen der kan forklare dette?

Den passerer kvasarens position på himlen,altså formørker den,man kan så forudsige hvornår kvasaren igen vil blive synlig,men jupiter afbøjer lyset fra kvasaren så kan de regne på forskellen på tilsynekomst og beregnet tilsynekomst

Re: Hej Lars

Hvordan vil du klippe snorene over på samme tid?

Hej Bjarke,

Det ville da være meget nemt. Godt nok skrev jeg to snore, men er de to snore - en snor, som eksempelvis hænger over to trisser med lodderne i hver ende, kan jeg jo blot klippe snoren over midt mellem trisserne.

Nu kan du jo sige, at er lodderne lige tunge, så vil det lod der hænger længst nede trække det der hænger højeste oppe endnu højere op.

Men det kan jeg så eliminere ved at afbalancere de to lodders vægtmasse, så de får ligevægt på midtpunktet mellem trisserne. For tyngdekraften er den samme for både et tungs lod, som for en let lod. (en fjer falder lige så hurtigt som et kilogram jernlod). Her skal vi selvfølgelig se bort fra snorens vægtmasse, men ellers kan den jo fint tages med i forsøget og afmåles derefter.

Nu kan du så komme med den indvinding, at tyngdekraften ikke er ens på de to lodder, fordi de hænger i forskellige højder.

Nu er det ikke loddernes faldhastighed der skal måles eller tyngdekraftens størrelse, men derimod om lodderne falder på samme tid eller om der er en tidsforskel mellem loddernes fald, NÅR de falder.

Er der ingen tidsforskel mellem loddernes fald, må konklusionen blive, at tyngdekraften ingen hastighed har (en kvantefysisk "hastighed") eller også har tyngdekraften en hastighed der ligger langt - langt over lysets.

Men ellers mange velmenende tak for den udmærkede udfordring, Bjarke. Alt skal jo tages med og som kan forstyrre forsøget eller gøre det unøjagtigt. Jo færre fejlkilder, jo bedre vil forsøgets resultat blive.
---------------

Hej Peter,

Den passerer kvasarens position på himlen,altså formørker den,man kan så forudsige hvornår kvasaren igen vil blive synlig,men jupiter afbøjer lyset fra kvasaren så kan de regne på forskellen på tilsynekomst og beregnet tilsynekomst.

Dersom det du skriver, er rigtigt, giver det jo intet svar på tyngdekraftens hastighed, kun at lyset afbøjes af Jupiters tyngdekraft.

Dernæst skal vi lige være klar over, at det lys der kommer fra de fjerne kvasarer og som vi modtager, blot er lys der hele tiden er blevet afbøjet af Jupiter og fortsat vil blive det, også efter at observationerne er ophørt og Jupiters skygge bevæger sig væk fra Jorden som skyggepunkt. At lyset er afbøjet, når vi lige smutter gennem Jupiters skygge, vil på ingen måde ændre hastigheder eller noget som helt i lyset end sige i tyngdekraften fra Jupiter eller de fjerne kvasarer.

Nu er artiklen også fra 2002 og så skulle vi nok for længst have fået oplysninger om, om de vitterlig havde målt tyngdekraftens hastighed.

Endnu er der ikke fremkommet oplysninger om at tyngdekraftens hastighed er blevet målt og bekræftet, så mon ikke det annoncerede er gået hen og blevet til et flop.

Nu kunne det jo være spændende, om der er videnskabsfolk der vil tage min forsøgsopstilling op eller måske nogle fysikstuderende, for tænk, dersom nogle danske fysikstuderende kan stå frem med dokumentation om tyngdekraftens hastighed og tilligemed en bekræftelse. Det vil da lige være noget på videnskabsministerens mølle.

Så nu er det giver frit til alle jer fysikstuderende der læser denne tråd. Synes I min forsøgsopstilling til måling af tyngdekraftens hastighed lyder interessant, spændende og dermed tillige billig, så er det blot at komme i gang. Her gælder mottoet - Først til mølle.

Med venlig hilsen
Lars Kristensen

Re: Re: Hej Lars

Lidt pedanteri Lars

Da begge lodder, selv om du har ophængt dem og afbalanceret dem og al det fine du ellers har fundet på så mangler der en detalje...som jeg ser det. du har hængt lodderne op og så starter du tyngdekraften præcis når du klipper snoren for at se om der er en forskel mellem hvornår tyngdekraften når det lod der er længst væk og det nederste lod.

Det virker ikke!

Da tyngde kraften altid er i funktion, så ville det du eventuelt ville kunne måle kun være en forskel på tyngde accellerationen og ikke en forskel i tyngdens hastighed


Pioneer-anomalien som antyder at der et elle andet der generer Newtons love efterforskes jo også i forbindelse med med at bestemme tyngdekraftes hastighed

Re: En forsøgsopstilling!

De vil falde samtidigt, da "tyngden" allerede har fat i dine lodder.

Lars K.

De vil falde samtidigt, da "tyngden" allerede har fat i dine lodder.

Accelerationen vil dog være en anelse forskellig.

Men din opstilling fungerer ikke, og det er ikke noget, vi kan gøre her på jorden, da tyngden er til stede hele tiden.

En komet, der kommer i nærheden af en tung masse, vil "slingre", der skal man så måle afstanden og se hvornår den begynder at slingre, så kan man måske se om, tyngdekraften er lige så hurtig som lyset eller ej.

At den skulle være hurtigere, har jeg svært ved at forestille mig.

Der hvor kometen kommer forbi, er tyngden/tiltrækningen jo allerede.

Dit spørgsmål er udmærket, men jeg tror ikke, facit er let, ellers havde videnskaben nok svaret for længst.

Lars K.

"må det formodes, at tyngdekraften ingen hastighed har (eller har en kvantefysisk "hastighed") eller også har en hastighed der ligger langt over lysets hastighed."

Jeg har ingen anelse om, hvad "en kvantefysisk "hastighed" er.
Umiddelbart behøver tyngden ingen hastighed, da den er der på alle tidspunkter af døgnet, altså den er der bare hele tiden, og det kan vi ikke lave om på.

Lars K.

Forestil dig en kraftig elektromagnet.

100 m. væk ligger et stykke jern.

Når du tænder magneten, vil elektronerne i jernet pege mod magneten.

Hvis du måler, hvornår magneten tændes, og hvornår elektronerne drejer mod magneten, vil du sandsynligvis se en forsinkelse.

Det kunne måske løse opgaven, men det kræver meget præcis måleværktøj. Det kan måske heller ikke lade sig gøre i praksis, men det er mit bud.

Men jeg tvivler på, den er hurtigere en lyset.

Lars K.

Forsinkelsen kan selvfølgelig også skyldes elektronernes modvillighed.

Re: Re: Re: Hej Lars

Lidt pedanteri Lars

Da begge lodder, selv om du har ophængt dem og afbalanceret dem og al det fine du ellers har fundet på så mangler der en detalje...som jeg ser det. du har hængt lodderne op og så starter du tyngdekraften præcis når du klipper snoren for at se om der er en forskel mellem hvornår tyngdekraften når det lod der er længst væk og det nederste lod.

Det virker ikke!

Da tyngde kraften altid er i funktion, så ville det du eventuelt ville kunne måle kun være en forskel på tyngde accellerationen og ikke en forskel i tyngdens hastighed


Pioneer-anomalien som antyder at der et elle andet der generer Newtons love efterforskes jo også i forbindelse med med at bestemme tyngdekraftes hastighed

Hej Bjarke,

Det er fuldstændig rigtigt, det du skriver. Tyngdekraften er der hele tiden. Derfor har den ingen hastighed.

Det vil være fuldstændig umuligt at måle tyngdekraftens hastighed, for den har ingen, så længe den virker.

Er det muligt at fjerne tyngdekraften eller at frembringe den, så er spørgsmålet relevant, for så skulle det være muligt at måle dens hastighed, men kan tyngdekraften fjernes eller skabes? Jeg tror ikke tyngdekraft kan skabes eller fjernes. Den kan enten have en ballast (stofmasse) eller ingen ballast, men fjerne den kan vi ikke og derfor heller ikke skabe den. Naturen kan det heller ikke.

Da - som du selv siger - tyngdekraften er i funktion hele tiden.

At der er en Pioneer-anomalitet, behøver ikke at være et tyngdekraftfænomen, det kan have mange andre årsager. At pålægge tyngdekraften skylden, er - for mig at se - et forsøg på at få gjort striden færdig mellem Newton og Einstein. Her tror jeg ikke, at stridsøksen vil kunne lægges og fredspiben få en anden lyd.

Den strid skal løses andre steder.

Med venlig hilsen
Lars Kristensen

Lars K.

Forestil dig en kraftig elektromagnet.

100 m. væk ligger et stykke jern.

Når du tænder magneten, vil elektronerne i jernet pege mod magneten.

Hvis du måler, hvornår magneten tændes, og hvornår elektronerne drejer mod magneten, vil du sandsynligvis se en forsinkelse.

Det kunne måske løse opgaven, men det kræver meget præcis måleværktøj. Det kan måske heller ikke lade sig gøre i praksis, men det er mit bud.

Men jeg tvivler på, den er hurtigere en lyset.

Lars K.

Jeg tror ikke tyngdekraft kan skabes eller fjernes.

Hvad er det så der sker i solen? Her omsættes godt 4 millioner tons masse pr. sekund til energi. Så mon ikke naturen kan alligevel.