Både haveejere og landmænd er ved at være godt trætte af den importerede iberiske skovsnegl, Arion lusitanicus, som har en alt for stor appetit på havens afgrøder. Mange steder er det jo nærmest umuligt at få sået eller plantet afgrøderne, inden de alle er fortæret af utallige rødbrune snegle, der i folkemunde har fået prædikatet dræbersnegle på baggrund af deres ødelæggende virke. Flere forskergrupper præsenterer nu flere bæredygtige bekæmpelsesmetoder, som måske kan komme til at finde anvendelse fremover. De nye metoder bevæger sig lige fra brugen af snyltende orme med forkærlighed for snegle til udstrøning af relativt harmløse stoffer som jernfosfat.



Det er allerede velkendt, at sneglene kan udryddes med stoffet metaldehyd men folk med hang til økologisk jordbrug er ikke begejstrede for slige giftstoffer. Af biologiske metoder har moskusænders evne til sneglefortæring blandt andet været foreslået, men da disse fugle også har en imponerende appetit på havens afgrøder, be takker jordbrugeren sig som regel efter nogle forsøg med dette alternativ. Den schweiziske jordbrugsforsker Bernhard Speiser iler nu os alle til hjælp. Sammen med en kollega har han for nylig gennemført en serie feltforsøg med udlægning af jernfosfatholdige partikler i salatbedene. Og det ser ikke helt tosset ud. De ibe riske skovsnegle holder sig tilsyneladende lidt tilbage fra jordlodder med jernfosfat, hvilket bevirker, at skaderne på salatblade falder på de behandlede områder. Forskerne sammenlignede med effekten af metaldehyd, som de dog må indrømme stadig er lidt bedre til at sikre afgrøderne.
Zoologer fra det naturhistoriske museum i London har også nye

forslag til sneglebekæmpelsen i form af en biologisk bekæmpelsesmetode baseret på snyltende rundorme og bakte rier. Brigitte Grimm fra museets zoologiske afdeling har fundet ud af, at man kan holde unge snegle i ave ved at tilsætte snyltende rundorme ved navn Phasmarhabditis og bakterier ved navn Moraxella til jorden, hvor skadevolderne forekommer. Forskerne har ledt efter naturlige fjender til sneglen og fundet frem til denne snegleparasit, som ikke er helt ueffen. Laboratorieforsøgene i det engelske viste nemlig, at sneglenes salatindtagelse faldt med mellem 50 og 90 procent, hvis denne orm er til stede sammen med bakterien. Desuden afgår en mindre mæng de (især unge) snegle ved døden som følge af bio-behandlingen. Alt i alt håber forskerne, at det fremover bliver muligt i det mindste at beholde noget af sin produktion af salat og andre af grøder for sig selv. (J. Crop Protection 21, 2002 og J. Molluscan Stud. 68, 2002). kub