Mange nye resultater fra det arktiske område har vist, at iskappen omkring nordpolen bliver mindre. Nu har data indsamlet mellem 1979 og 1999 vist, at ismasserne ved Antarktis på den sydlige halvkugle vokser. Havis-sæsonen er i gennemsnit er blevet tre uger længere i løbet af de sidste 21 år.

Variationerne i isen er afgørende, både fordi de indikerer temperaturvariationer over tiden, men også fordi de kan påvirke den fremtidige temperatur. Mere is vil reflektere en større del af Solen stråling væk fra Jorden. Samtidig kan isen være med til at isolere havene fra atmosfæren og opbygge temperaturforskelle.

De nye resultater er offentliggjort af Claire Parkinson fra Nasas Goddard Space Flight Ceter i tidsskriftet Annals of Glaciology. Hun har analyseret længden af havis-sæsonen på den sydlige halvkugle for at få en indikation på mængden af havis. Resultaterne viser, at de områder, hvor havis-sæsonen er blevet forlænget med mere end en dag pr. år, sammenlagt er næsten dobbelt så store, som dem hvor sæsonen er blevet forkortet med en dag om året. Parkinson påpeger, at dette ikke stemmer med den generelle teori om jordens globale opvarmning, men hvis man indbygger regional variationer i teorien, passer det bedre.

Havis-sæsonen er defineret som det antal dage, hvor mindst 15 procent af havet er dækket af is. Mange områder tæt ved Antarktis har havis året rundt, men meget større områder af den sydlige halvkugle har kun havis i en mindre periode af året. Her kan sæsonen variere betydeligt fra år til år.

Parkinson har også undersøgt regionale variationer. Her viser det sig, at havis-sæsonen i Ross-havet er blevet længere, mens den i Amundsen-havet og Bellingshausen-havet er blevet kortere.

Data til Parkinsons undersøgelser stammer fra Nasas Nimbus-7 radiometer og specielle mikrobølgesensorer på forsvarets meteorologiske satellitter.