Novo Nordisk skabte i mandags styrtdyk i aktiekurserne med sin meddelelse om, at udviklingen af diabetes-præparatet ragaglitazar (NN622) måtte udskydes. Forsøgsdyr havde udviklet kræft i urinblæren. Ifølge DR’s Radioavis var præparatet ved at blive afprøvet på 2.500 mennesker, inden forsøgene med mus og rotter var afsluttede og analyserede.

Novo Nordisk havde ladet flere testfaser køre på samme tid og forklarede denne uheldige sammenblanding af testfaserne i en pressemeddelelse:

"På grund af en høj grad af kompleksitet forbundet med det at udføre avancerede carcinogenicitetsstudier kommer data fra disse studier ofte enten meget sent i Fase 3-klinisk udvikling eller tæt på indsendelsestidspunktet af en registreringsansøgning", stod der.

I Fase 1 i den kliniske testning af et nyt præparat tester man det på dyr. I Fase 2 tester man det på en lille gruppe mennesker for at finde frem til den dosis, som er effektiv, og for at opdage, om stoffet har bivirkninger, f.eks. i form af forhøjet blodtryk, kvalme eller lignende. I Fase 3 foretager man så den egentlige testning på patienter. Nogle får uvirksomt præparat (placebo), andre det aktive stof.

Meningen med dyreforsøgene i Fase 1 er naturligvis at opdage både akutte bivirkninger, skader på fostre hos drægtige forsøgsdyr, osv., men også skader som først optræder efter lang tid. Det kan f.eks. være kræft. Sukkersyge kræver indtagelse af medicinen igennem mange år, så netop her er test af eventuelle langtidsvirkninger særligt vigtige. Desuden er Ragaglitazar et syntetisk stof, der er helt ukendt for organismen. Derfor skal det testes nøje, og helst inden man giver det til mennesker.

Men ifølge Novo Nordisk er kræftstudier særligt komplekse. Derfor dukkede urinblæretumorerne først op hos "en mus og et antal rotter" i Fase 1-testen, da man var i fuld gang med Fase 3 med 2.500 menneskelige deltagere. En uheldig situation, der fremover kan skabe problemer med at rekruttere frivillige forsøgspersoner til klinisk afprøvning af ny, vigtig medicin.

Der er en mulighed for, at kræftvirkningen hos ragaglitazar viser sig kun at optræde hos musen og rotterne og ikke hos mennesker. Ragaglitazar var et lovende præparat, og hvis håbet om gnaverspecificitet af kræften holder stik, fortsætter udviklingen sandsynligvis.

Ragaglitazar er udviklet i Indien, på Dr. Reddy's Research Foundation, hvor det hedder DRF2725. Novo Nordisk har licensaftaler til den videre udvikling af stoffet til medicinsk behandling. DRF2725 udmærker sig ved at virke både på glukosekoncentrationen i blodet og på fedtstofskiftet. Patienter med diabetes type 2 lider ofte af fedme og åreforkalkning. Ved type 2 producerer kroppen insulin i normale mængder, men cellernes receptorer, der skal reagere på insulinen, er defekte. Cellernes sukkeromsætning skal aktiveres. De gener, der hører til glukosens nedbrydning, skal derfor producere flere enzymer. Ragaglitazar påvirker de stoffer, som bringer dette "budskab" videre fra cellens overflade, hvor hormoner, som insulin, modtages, til cellekernen, hvor DNAet skal aflæses. Stoffet udmærker sig så ved også at påvirke budbringere, der regulerer fedtomsætningen. Derfor kan det afhjælpe både det forhøjede glukoseindhold i blodet og den fedme, der ofte følger med diabetes type 2. Denne dobbeltvirkning er unikt kraftig for Ragaglitazar, og derfor var det et lovende medikament, som Novo Nordisk satsede på.