Vor læser i Odense, cand.techn. soc. Jens Johansen ("Ikke ingeniør - sorry"), har reageret fyndigt og fyldigt på vores lille opsats om manglende ord i det engelske sprog (Bagsiden 13/02). Han skriver bl.a.:

Kære Lynch, For noget tid siden bragte du meget oplysende forklaringer på ti engelske ord, som ikke findes. Emnet er helt centralt, da det er af største vigtighed at udvikle sproget. Kun derigennem kan vi nedbringe det alt for store antal mennesker, der hvert år forkramper og/eller får forstoppelse i forsøget på at udtrykke det, der blot endnu ikke kan udtrykkes.



Hvem har eksempelvis ikke prøvet at være i den situation, ikke at kunne forklare sin borddame (eller -herre), præcis hvorfor et nyindkøbt bordtennisbat ikke bør anvendes til at vinke med, men at man i stedet skal anvende det gamle bat, selvom det er ved at tabe gummibelægningen. Der findes simpelthen ikke ord for forskellen på de to handlinger og hvis borddamen (eller -herren) ikke er enig er det derfor vanskeligt at gøre sin pointe klar. Sådanne pinlige situationer kan som sagt lede til megen kvalfuld forkrampning og/eller forstoppelse, hvilket vi naturligvis med alle midler må forebygge. I forlængelse heraf bør jeg bemærke, at Dansk Pompholistisk Selskab har udgivet en lille bog, kaldet "Den lidt mindre Store Danske Pompho plædi, Danmarks Nationalpomphoplædi". Denne er "et nyttigt opslags værk, der indeholder en lang række pom pho lis ti ske/danske udtryk. En ordbog over situationer, fornemmelser, genstande og persontyper, der endnu ikke findes ord for". I dette nødvendige opslagsværk kan man blandt andet erfare følgende: Bobøl -en, -ler (baskisk: boulãu = naturlig Ronald Reagan-frisure). Amerikansk turist, der forventer at blive taget alvorligt til trods for sit latterlige tøj. "I den store læderbrune Gemak, der førte ind til Ulrik Christians Sygeværelse, gik kongelig Confessionarius Hans Didriksen Bartskær urolig frem og tilbage, som en nys ankommen Bobøl, over det med kunstigt flettede straamatter belagte Gulv." ("Fru Marie Grube", J.P. Jacobsen, 1876). Nylarsker -en, -e (ukendt oprindelse). Person som kan spise spegepølse med remoulade og ristede løg uden at lukke øjnene ret meget. "Pølse-Bent så forundret ud over den store nylarskerskare, der havde dannet ring omkring hans pølsevogn." ("Pølsemandens jul", Flemming Jensens julemonolog, 1987). Nøbbet subst. (platte-tysk: an der Nöbbisch = sammenlignende betragtning om fødevarer og animalsk affaldsstof). Det man nok alligevel ikke skulle have sagt, hvis man skulle have scoret ham eller hende, der ellers virkede meget interesseret først på aftenen. "Da tog Odysseus til Pallas på Sparta / og gav hende Nøbbet og kærlige Kys / hun satte sig på ham / og sparkede ham i Skridtet i den rosenfingrede Dagning." ("Odysseen", Homer, ca. 870 f.kr.). Det fremgår desuden af værket, at der er en hel del bynavne på mindre og lidt mindre mindre byer, som udover at være bynavne også har pompholistiske betydninger. Dette gælder eks. bramsnæs, brylle, eriknaur og helt aktuelt også farum, om hvilket der er optegnet: Farum -en, plur. d.s. (ukendt oprindelse). Naiv tro på, at bare fordi man medbringer et baseballbat og ikke har barberet sig i tre dage, vil de andre passagerer i et S-tog lægge mærke til dét, i stedet for at fnise af den åndssvage strikhue, man har på. "Pladserne 54 og 56 er forbeholdt farum" (DSB-Mærkat, 1985). Med venlig hilsen Jens Johansen

PS.: Litteratur: Thure, Søren & Andreas, Peter, 1995: "Den lidt mindre Store Danske Pomphoplædi, Danmarks Nationalpomphoplædi". Forlaget Centrum. ISBN 87 583 0896 2. "Den afskyelige frugthandler, og andre historier fra virkeligheden". Af Flemming Chr. Nielsen, Poul Kristensens Forlag, 1991, ISBN 87-7468-303-9.

Tak for oplysningerne. Du bliver den første, jeg præmierer med Lars Refns nye petanguebog, som også er fuld af nyttige ord. Lynch