I dag offentliggør Nue Møller-udvalget sit længe ventede oplæg til en national plan for dansk byggeforskning. Ekstra forskningsmidler på en mia. kr. skal over de næste ti år bringe Danmark tilbage på OECD-niveau. Bygherrerne, der skal betale gildet, er positive, men efterlyser opbakning fra resten af byggeriet.

»Det er bygherrerne, som for alvor får glæde af en øget forskning i form af lavere priser og højere kvalitet. Derfor er det også kun rimeligt, at de betaler hovedparten af forskningen,« siger formanden for udvalget Jørgen Nue Møller.

Udvalgsarbejdet blev sat i gang i erkendelse af, at dansk byggeforskning i årevis har haltet efter andre lande, ligesom forskningen længe er blevet beskyldt for at være ude af trit med industriens behov for viden.

Rapporten består af fire elementer. For det første skal forskningen årligt tilføres 120 mio. kr. ekstra frem til 2010, hvilket Ingeniøren allerede i juni kunne fortælle. Heraf skal byggeriet selv – via en afgift på nybyggeri og ombygninger – i snit skaffe 85 mio. kr. om året. Og der er noget at indhente.

Hvor investeringerne i forskning og udvikling i OECD-landene gennemsnitligt er steget fire pct. om året i perioden 1989-96, er de danske investeringer samtidig faldet otte pct. om året. Også antallet af patenter er lavere end i andre lande.

Nue Møller-udvalget foreslår, at byggeriets bidrag indbetales til en ny Byggeriets Innovationsfond, der skal finansiere det næste element i rapporten – et tiårigt forskningsprogram, som etableres i tæt samarbejde mellem staten, bygherrerne og byggeriets parter. Programmet opdeles i en række grupper, der skal igangsætte forskning i bl.a. organisering samt større og mere avancerede byggekomponenter. Grupperne skal samtidig øge samarbejdet mellem forskere og industri.

Formanden for Bygherreforeningen i Danmark, Knud Erik Busk, tager positivt imod forslaget om en fond, men efterlyser moralsk støtte fra andre dele af byggesektoren:

»En af de vigtigste opgaver for bygherrerne er at fungere som en forandringsagent. En række af vores medlemmer, ikke mindst private bygherrer, har dog svært ved at se, hvad de får ud af at indbetale millioner til en forskningsfond. Derfor kan jeg godt forestille mig, at det bliver nødvendigt med et politisk og måske lovgivningsmæssigt pres for at få ordningen i gang.«

Hos Byggematerialeindustrien afviser direktør Christian Lerche, at producenterne slipper for nemt.

»Mange byggevirksomheder køber allerede i dag udviklingsarbejde hos eksempelvis DTU og Teknologisk Institut, som ikke blot kommer producenten, men også bygherren til gode i form af et bedre byggeri.«

Tredje element i udvalgets vision skal ændre forskningens fokus. Industrien har i flere år kritiseret forskerne for at bruge kræfter på områder, som ikke direkte kommer sektoren til gavn. Det har siden foråret ført til en heftig debat om fremtiden for særligt By og Byg, som Danmarks Forskningsråd har foreslået nedlagt.

Nue Møller-udvalget går dog behændigt uden om diskussionen og fokuserer i stedet på, at det i højere grad skal være efterspørgslen, der dikterer, hvilke områder der skal forskes i, og hvilke centre, der får opgaverne.

Sidste element i visionen skal sikre, at forskningsresultaterne når ud i virksomhederne. Byggeriet har svage traditioner for videnopsamling og efteruddannelse, og udvalget foreslår derfor, at der oprettes et »Byggeriets Videnknudepunkt«, som koordinerer og spreder viden, ligesom efteruddannelse og formidling af viden til uddannelsesinstitutionerne skal styrkes.

Byggeriets parter skal nu sammen med det politiske system afgøre, om visionerne skal blive til virkelighed.