Jernbanetilsynet har netop færdiggjort sin omfattende undersøgelse af det S-tog, der blev afsporet den 18. januar.
Jernbanetilsynet siger i rapportens konklusion:

»Årsagen til uheldet kan fastslås til primært at være togets konstruktion«. Rapporten uddyber, at afsporingen skyldes den meget vridningsstive sammenkobling af togsættets fire halvvogne, der ikke gav tilstrækkelig sikkerhed mod afsporing.

De nye S-tog, som Alstom har konstrueret og Siemens produceret, er opbygget på en-akslede boogier og er dermed lettere end de traditionelle to-akslede, men den nye konstruktion har været en direkte årsag til afsporingen, hvor ingen kom noget til, men hvor der skete betydelige materielle skader.

Jernbanetilsynet fandt på afsporingsstedet en lille indsnævring af sporvidden, og selv om den var inden for de tilladte tolerancer, kan den være en medvirkende årsag til afsporingen. Dog peger Jernbanetilsynet på, at for konventionelle to-akslede boogier har sporviddeindsnævringen ingen betydning.

Som følge af afsporingen skete der allerede i foråret 2000 en ændring af S-togets konstruktion, der bevirkede, at toget blev opdelt i flere sektioner og derved gjort mindre stift.

Undersøgelsesrapporten peger på en række fejl og mangler, der samtidig kan have en direkte sammenhæng med uheldet, og peger desuden specielt på, at S-toget er ikke afprøvet for sine vridningsegenskaber før idriftssættelse.

Jernbanetilsynet siger i en pressemeddelelse, at det lange undersøgelsesforløb på næsten to år skyldes en kombination af særdeles komplicerede tekniske undersøgelser og vanskelige prøvekørsler.

Jernbanetilsynet har desuden haft problemer med fremskaffelsen af forskellige former for dokumentation blandt andet fra DSB og Banestyrelsen.

Den 14. september 2001 skete der en ny afsporing med samme type S-tog, selv om undersøgelserne endnu ikke er tilendebragt, fastslår Jernbanetilsynet, at årsagen ikke er den samme, men at denne afsporing også skyldes en fejlkonstruktion, denne gang i hjulene.