Norge vil nu for alvor satse på elproduktion fra en ny teknik, kaldet ”saltkraft”. Med tilskud fra EU på 14 millioner kroner vil Statkraft bygge et pilotanlæg på 1,5 kW, som skal stå færdigt i 2002. Pris i alt: 25 millioner kroner. Og ambitionen er, at det første kommercielle anlæg skal stå klar om ti år.

Saltkraft dækker over den osmotiske proces, der går i gang, når ferskvand fra elvene rammer havets saltvand. Den potentielle energiproduktion fra saltkraft i Norge er anslået til 25 TWh, og det skal sammenlignes med et elforbrug i landet på ca. 110 TWh. Statkraft anslår selv, at produktionsprisen for strøm fra et saltkraftanlæg i dag vil ligge på cirka 1 krone pr. kWh, men at prisen skal ned på 30 øre/kWh, før energikilden bliver rentabel.

Kort fortalt går teknikken ud på at bringe elvens ferskvand i forbindelse med havets saltvand, kun adskilt af en membran, hvor saltet ikke kan trænge igennem. Ferskvandet vil på grund af det osmotiske tryk blive ”suget” igennem membranen og opbygge et vandtryk på saltvandssiden. Det vandtryk kan bruges til at drive en turbine. Teoretisk er det muligt at opnå et tryk på 25 bar svarende til et vandkraftværk med en faldhøjde på 250 meter, men det forventes at halvdelen af energien går tabt i membranen.

I gang i fire år
Statkraft har sammen med Sintef (Stiftelsen for Industriell og Teknisk Forskning ved NTH), været i gang med at forske i saltkraft siden 1997. Projektleder hos Statkraft, Jan Fredrik Nicolaisen, forklarer, at projektets succes afhænger af den osmotiske membrans evne til at overføre vand – og så naturligvis prisen for membranen. Ifølge en dansk leverandør af afsaltningsanlæg kan osmotiske membraner i dag leveres til cirka 17 dollar per kvadratmeter, men det skræmmer ikke Jan Fredrik Nicolaisen:

»Prisen skal ned på fire dollar per kvadratmeter. Det er realistisk set i lyset af, at materialeforbruget til membraner ligger på omkring en dollar per kvadratmeter. Men hvis Statkraft vælger at bygge mange saltkraftværker, vil det skabe en enorm efterspørgsel, og det vil tvinge prisen ned,« siger han og tilføjer, at målet med et fuldskalaanlæg er, at gøre saltkraft konkurrencedygtig med vindkraft med en produktionspris på cirka 30 øre/kWh.

Danske forskere med
Membranernes ydelse er det kritiske punkt. For den påtænkte type membraner ligger ydelsen i dag på 2,5 W/kvm. Denne ydelse skal øges til mindst 4 W/kvm, før projektet er lønsomt, og derfor har Statkraft allieret sig med europæiske eksperter inden for feltet, blandt andet Danish Separations Systems (DSS) i Nakskov og lektor Gunnar Jonsson fra Institut for Kemiteknik på DTU:

»Vi regner med at skulle udvikle en helt ny type membraner til dette formål. Den type, vi i dag bruger til omvendt osmose – i for eksempel afsaltningsanlæg – virker ikke så godt, som vi havde forventet. Men vi har nogle ideer til at løse problemerne,« siger Gunnar Jonsson.

På europæisk plan skulle der ifølge Statkraft være et potentiale for saltkraft på 250 TWh om året, da teknikken kan benyttes alle steder, hvor ferskvand løber ud i saltvand. Statkraft planlægger at bygge saltkraftværkerne i tilknytning til eksisterende vandkraftværker, som ligger tæt ved havet. Der er ikke sat navn på den elv, som eventuelt skal huse det første kommercielle saltkraftværk. Men i givet fald vil anlægget fysisk komme til at fylde som en fodboldbane og have en effekt på 50 MW.