Sydthy Kommune i Nordjylland kunne ikke stoppe overlæge Jens Lyhne i at opstille en lille fem kW varmeproducerende husstandsvindmølle i sin baghave, selvom kommunen gjorde indsigelser. Viborg Amt støttede Jens Lyh ne, og gældende lovgivning kan betyde, at flere husstandsmøller kan komme til at præge landskaberne. Sydthy Kommune har i forvejen så mange vindmøller, at de dækker hele kommunens elforbrug plus 18 procent. Det mener kommunen er nok og har indført vindmøllestop siden marts 98. Det kunne også have stoppet Jens Lyhnes drøm om at få sin egen vindmølle kun 12 meter fra stuehuset i en landzone. I teknisk forvaltning sagde kommunen, at jeg godt kunne glemme alt om at få opstillet min husstandsmølle, da jeg søgte første gang for et år siden, siger han. Sagen blev løftet til teknisk udvalg, men her stemplede politikerne sagen med et "kan ikke anbefales", fordi kommunen havde vindmøllestop, og fordi Jens Lyhnes mølle stod for tæt på en potentiel vindmøllepark.



Alligevel går Jens Lyhne nu med en byggetilladelse i hånden, fordi han holdt fast i, at der gælder særlige regler for små vindmøller. Hans mølle er 17,5 meter høj, har 2,5 meter lange vinger og laver ikke el-energi, men pisker alene varmt brugsvand via friktion. Jens Lyhne klagede til Viborg Amt. Her oplyser Birgit Balle, sagsbehandler i teknisk forvaltning, at der ikke er noget i amtets regionplan, der taler imod en opstilling af Jens Lyh nes husstandsmølle, og at det i øvrigt er amtet, der har det sidste ord i sager om vindmøller opstillet i landzoner. Derfor gav Viborg Amt tilladelse til opførelse af vindmøllen den 30. november sidste år. Efter amtets tilladelse klager hverken naboer eller Naturfredningsforeningen til Naturklagenævnet. Kun Sydthy Kommune klager.
Forskel på små og store møller

Naturklagenævnets endelige afgørelse i sagen faldt den 3. juli i år og siger, at Viborg Amt var i sin gode ret til at fastholde Jens Lyhnes krav om at måtte stille sin mølle op kun 12 meter fra sit stuehus. Afgørelsen slår endda fast, at Sydthy Kommune ikke fremover kan nægte andre borgere i landområder opstilling af husstandsmøller. Naturklagenævnet henviser til Miljø- og Energiministeriets cirkulære nummer 100, kaldet 'vindmøllecirkulæret'. Det siger godt nok, at der ikke må være mindre end 2,5 kilometer fra en mølle til en potentiel mølleklynge, og Jens Lyhnes planlagte mølle står kun 1,5 kilometer fra sådan en mølleklynge. Men vindmøllecirkulæret skelner også mellem store og små møller, det vil sige møller over og under 25 meters højde. Og reglen om 2,5 kilometer til en mølleklynge gælder ikke for møller under 25 meter. Om afgørelsen for Sydthy Kommune gælder hele landet, siger Peter Mortensen, professor i formueret ved Københavns Universitet, at der i dansk lov gælder, at hvis en borger får tilladelse i én sag, så skal en anden borger også have tilladelsen - den almindelige forvaltningsretlige lighedsgrundsætning. Men det er svært at svare på, om tilladelsen gælder generelt i hele Danmark. Problemet er: Hvad er en tilsvarende sag. Det er ikke engang nok, at en borger i en landzone ønsker at opstille en nøjagtig tilsvarende mølle, siger han.
Kommunalbestyrelse imod vindmøller

Til spørgsmålet om, hvorfor Sydthy Kommune har fastholdt et vindmøllestop også for borgere, som har ønsket at opstille små husstandsmøller på trods af undtagelsen i vindmøllecirkulæret, siger chef for teknisk forvaltning i Sydthy Kommune Henning Bundgaard: Det har været en helt klar opfattelse i kommunalbestyrelsen, at man ikke ønsker alle de små møller, som pisker rundt, før der ligger en ny og godkendt vindmølleplan for kommunen. Det har været en generel holdning hos politikere og befolkning, siger han og henviser til, at befolkningen i Sydthy er delt på spørgsmålet om flere vindmøller. Betydningen af Naturklagenævnets afgørelse er Henning Bundgaard ikke i tvivl om: Vi kan kun fastholde et møllestop med hensyn til de store møller over 25 meter, siger han. Et demonstrationsprogram under Energistyrelsen for husstandsmøller specielt for de varmeproducerende husstandsmøller er nu i anden fase. I Energistyrelsen forklarer Jørgen Lemming, at programmet er iværksat for at samle mere viden om denne mølletype. En støttepulje giver op til 25 procent i støtte, men det er ikke meningen, at puljen skal fortsætte ud over en vis periode. Energistyrelsen oplyser, at kun én varmeproducerende husstandsmølle er typegodkendt i dag, Calorius, som først for nylig er blevet klar til masseproduktion.