4 mia. kroner: Teknik- og miljøudvalg giver grønt lys for ny Amagerforbrænding

Her til morgen har et flertal i København Kommunes teknik- og miljøudvalg godkendt en lånegaranti på fire mia. kroner til Amagerforbrændings nye forbrændingsanlæg. Nye vedtægter skal sikre, at forbrændingen på anlægget begrænses.

Af Sanne Wittrup 28. sep 2012 kl. 12.19

Teknik- og miljøudvalget i Københavns Kommune har her til morgen godkendt en lånegaranti til Amagerforbrændings nye, store forbrændingsanlæg til fire mia. kroner. Anlægget er designet til at kunne brænde 560.000 ton affald på to ovne med hver en kapacitet på 35 ton i timen.

Til gengæld for lånegarantien vil Amagerforbrænding blive pålagt - via vedtægtsændringer - at holde den forbrændte affaldsmængde på det nuværende niveau omkring 400.000 ton og at nedtrappe CO2-udledning fra anlægget fra 138.000 ton i 2016 til 82.000 ton i 2030.

Samtidig stækkes selskabets muligheder for at tjene penge på at brænde erhvervsaffald fra andre kommuner end de fem ejerkommuner.

Hvad angår en kapacitetsbegrænsning på anlæggets to ovne - som Københavns teknik- og miljøborgmester tillagde stor vægt, da de fem ejerkommuner blev enige om at sige ja til det store anlæg - så fremgår det af indstillingen, at kapaciteten skal udgøre en erstatning for det eksisterende anlæg, som er på 2x30 ton.

Denne begrænsning er dog kun nedfældet i en politisk aftale og indstillingen gør direkte opmærksom på, at sådan en aftale ikke giver juridisk sikkerhed for begrænsningen:

»Det er korrekt, at kapacitets-begrænsningen ikke er nedfældet i vedtægterne, og derfor ikke er juridisk bindende. Men vi har en politisk aftale mellem ejerne, og den regner jeg da med, at Amagerforbrændings direktion retter sig efter,« siger teknik- og miljøborgmester Ayfer Baykal.

Hun tilføjer, at det for hende var mere væsentligt at sikre, at affaldsmængderne til forbrænding ikke vokser, fordi det er det, der skaber forståelse for, at kommunerne skal væk fra forbrænding og hen mod mere genanvendelse.

Ifølge låneindstillingen skal Amagerforbrænding hver halve år rapportere om, hvordan det går med arbejdet med at sikre, at ovnene ikke brænder med større kapacitet end de 2x30 ton. Første rapport skal aflægges den 1. marts 2013.

Foranstaltningerne skal være fuldt implementerede ved anlæggets ibrugtagning og forvaltningen forventer, at der skal være tale om fysiske og tekniske foranstaltninger.

Før Amagerforbrænding endelig kan trække i arbejdstøjet, skal lånegarantien godkendes af Københavns Kommunes økonomiudvalg, som mødes den 2. oktober og Borgerrepræsentationen, der skal behandle sagen den 4. oktober.

Emner Biomasse Affald

Kommentarer (2)

Claus Hindsgaul 7 måneder siden Abonnent

En ekstra indsats er ikke altid bedre

Nu kunne det være godgørende om Ingeniøren kunne give sin beundringsværdigt store interesse for ressourcebevidsthed lidt mere eftertanke.

Nabolandene sorterer rigtigt nok mere end vi gør. Svenskerne laver biogas og fordonsgas til biler. Tyskerne og svenskerne sorterer plast og metal i større stil. Men er undertonen i Ingeniørens hidtidige artikler virkelig korrekt, at det altid er bedre at genanvende end at energiudnytte ("lade det gå op i røg")?

Hvad sker det egentlig, med den blandede, småsnavsede plast, som sendes til genbrug og ajourføres som "genbrug" i de grønne regnskaber?
Er bioforgasning med kompostering egentlig bedre end forbrænding, når det kan give både energi og kompost, selvom kun en fjerdedel af den energi, man kunne have fået på et moderne forbrændingsanlæg og de tungmetaller forbrændingsanlægget ville have deponeret, bliver udspredt på markerne?

Jeg kender ikke alle svarene, men det er ikke per definition bedst, bare fordi det kræver en ekstra indsats og/eller flere penge.

Kom nu med nuancerne!.

anmeld

Claus Hindsgaul 7 måneder siden Abonnent

En ekstra indsats er ikke altid bedre

Nu kunne det være godgørende om Ingeniøren kunne give sin beundringsværdigt store interesse for ressourcebevidsthed lidt mere eftertanke.

Hvad sker det egentlig, med den blandede, småsnavsede plast, som sendes til genbrug og ajourføres som "genbrug" i de grønne regnskaber?
Er bioforgasning med kompostering egentlig bedre end forbrænding, da det kan give både energi og kompost, selvom det kun giver en fjerdedel af den energi, man kunne have fået på et moderne forbrændingsanlæg? Og er det bedst, at tungmetallerne deponeres eller at de fortyndes og spredes på markerne?

Er det smart at "tælle" genanvendelsesgraden i kilo? Eller er det også vigtigt, hvad man får ud af det? Er vandindholdet i organisk affald f.eks. genanvendt, når det fordamper i kompostmiler? Eller er det genanvendt, når det udkondenseres til rent vand på et forbrændingsanlæg?

Jeg kender ikke alle svarene, men det er ikke per definition miljømæssigt bedst, bare fordi det kræver en ekstra indsats og/eller flere penge.

Kom nu med nuancerne, som taler mere til hjernevindingerne end til mellemgulvet!.