WTF????
Mener Howard Smith virkelig det? Og hvem mere? Før jeg bliver helt oprørt, så kan det måske være jeg skulle overveje hvad kriteriet er, for at noget man har designet og printet "egentlig ikke bruges til noget fornuftigt i længden." Et andet spørgsmål jeg burde stille mig selv er, hvad det vil sige at noget kan bruges til noget "i længden". (Journalisten har tydeligvis ikke stillet sig selv disse spørgsmål, hvilket jeg egentlig betragter som en av vedkommendes forenemmeste opgaver)
For min søn er det ihvertfald tilstrækkeligt at et par pingviner jeg skrev ud til ham, kan males og "holde" et par år. Om et par år mister han nok også interessen for den propelafskyder jeg skrev ud til ham.
Jeg er lodret uenig i at det man skriver ud på hobby-3D-printere, som min Mendel-Parts Orca v0.30, ikke kan bruges til noget. For nogen tid siden brækkede et plastbeslag i et af vore toiletskabe; det beslag som er fæstet i siden af skabet og som hængslet har anlæg og fæste på. Det er ikke et helt trivielt beslag, og da vore skabe vel er en 20-30 år gamle, så havde jeg opgivet at finde nogle erstatninger. For en uge siden satte jeg mig så til at modellere beslaget, og måtte i tillæg designe og modellere nogle specifikke ekspansionsbolte for at beslaget kunne fæstes i monteringshullerne. Det gik meget fint, og vi kan nu leve videre med de samme gamle skabe, som stadig fungerer helt fint.
Modellerne af beslaget og ekspansionsbolten kan ses på http://cubehero.com/physibles/moli/closet_...
Det florerer med funktionelle ting, erstatninger såvel som nyskabninger, som folk har modelleret eller designet og skrevet ud på sin hobby-3D-printer. Det er muligt at Howard Smith ikke abonnerer på internettet, eller ikke har fundet nogen af de interessante websteder. Hvis han ikke har det, så er han vel næppe værd at citere i denne artikel?




Kommentarer (15)