3D-printer til våben er beslaglagt

Berlingske.dk Amerikaner har fået beslaglagt sin 3D-printer, efter han forsøgte sig med open source-projekt, der skulle fremstille håndvåben.

Der er ingen tvivl om potentialet i 3D-printeren. Mulighederne er mange, og amerikaneren Cody Wilson har forsøgt sig med et open source-projekt for at bygge en pistol. Projektet hedder 'Wiki Weapon', og sammen med gruppen Defense Distributed er alt materiale og planer lagt frit tilgængeligt på nettet.

Men projektet falder ikke i god jord hos printerproducenten Stratasys, der har opsagt Cody Wilsons leasingaftale og har beslaglagt hans printer. De mener, at planerne er ulovlige, på trods af at det i USA faktisk ikke er ulovligt at producere sine egne håndvåben, så længe de ikke videresælges.

Nu vil Cody Wilson i stedet forsøge at finde en anden 3D-printer, da planen var, at de første test af 'Wiki Weapon' skulle finde sted i denne uge. Indtil videre er der i hvert fald indsamlet 20.000 dollars (115.000 kroner) til projektet.

Læs mere på Berlingske.dk

Kommentarer (1)

De havde nok ikke lyst til at blive associeret med sådan en type projekt. Det understøtter nok ikke deres CSR strategi. ;-)

Vi blev engang ringet op af en lærer fra en teknisk skole efter vi havde haft en flok elever på en rundvisning. En af eleverne havde efterfølgende fortalt læreren, at vi 3D printede med kokain....Læreren troede ikke på det, men ville lige gøre opmærksom på, at der var nogle elever som troede på det og han gerne lige ville dobbelttjekke det inden han gav dem den rigtige forklaring.

Kristoffer Kelstrup Sabroe
http://www.moef.dk/rapid-prototyping

  • 0
  • 0