3D-printer på slagmarken i Afghanistan giver soldaterne reservedele

I en traditionel 20-fods container har den amerikanske hær skabt et mobilt laboratorium, der tæt på slagmarken kan levere tekniske løsninger til soldaterne.

Skal problemet komme til løsningen eller omvendt?

Den amerikanske hær har med deres 'Rapid Equipping Force' (REF) skabt et laboratorium kaldet 'the Expeditionary Lab - Mobile', hvor soldaterne umiddelbart kan få løst nogle af de tekniske problemer, der opstår i en krigszone. Det være sig alt fra dele til våben, panser eller teknisk udstyr. Ideen er, at løsningen kommer direkte til den soldat, der har problemet.

I laboratoriet, som blot fylder en traditionel 20-fods container, er der for eksempel en CNC-fræser, en laserskærer og en 3D-printer. Den er udstyret med egen generator, aircondition og satellitkommunikation. Det første laboratorium er allerede sendt til det sydlige Afghanistan i juli måned. Det skriver military.com.

Læs også: Sådan fungerer det mobile laboratorium

Lederen af REF, oberst Peter Newell, forklarer, at det er soldaterne ude på slagmarken, der ved, hvad de har brug for, når noget går i stykker, men at de ikke har den tekniske ekspertise til at løse problemerne. Tidligere var der alt for stor afstand mellem soldaten, som havde et problem, og ingeniøren eller udstyrsproducenter, der kunne løse det. Så i stedet for at flytte soldaten tættere på ingeniørerne, har militæret flyttet ingeniøren ud til soldaten, forklarer han.

Forbedret batterilevetid - men for sent

Laboratoriet, der er sendt til Afghanistan, har allerede været i funktion på en stationær amerikansk base i Kandahar. Her har de fundet på en løsning til at forlænge batterilevetiden for en håndholdt minedetektor. De høje temperaturer i Afghanistan gjorde, at batterierne i standardkonfigurationen var flade efter 45 minutters brug. Men med en helt ny adaptor og nye kabler kan de nu holde i helt op til ni timer. Samtidig er batterierne blevet flyttet væk fra selve enheden, så soldaten kan bære dem tættere på kroppen. Den første prototype var klar i maj, og de første enheder blev installeret i juli. Men det er ikke hurtigt nok, siger Peter Newell.

Laboratoriet er bemandet af to ingeniører, en erfaren og en mere grøn. Begge skiftes ud med friske folk efter fire måneder. Ifølge militæret skaber det dynamik i problemløsningen. Hvis personalet ikke selv kan finde en løsning, kan de via satellit komme i kontakt med kolleger hjemme i USA.

Hvert laboratorium koster cirka 17 millioner kroner og kan flyttes med lastbiler eller flyves ud med en helikopter. I løbet af efteråret vil endnu et laboratorium blive flyttet ud i den østlige del af Afghanistan.

Dokumentation

Military.com

Kommentarer (3)

Indrømmet en smart tek. løsning. "print" det nødvendige på stedet. Det giver nødhjælpsarbejdet nye perspektiver. I stedet for dyre fragtomkostninger til det komplette udstyr. Istedet for printes en spand, en tagplade, en split når der er brug for det. Desværre er det jo sådan at militær har flere udviklingsmidler end nødhjælpsarbejdet. /Jan

  • 0
  • 0

Istedet for printes en spand, en tagplade, en split når der er brug for det. /Jan

Tror der vil gå en del/mange år før det bedre kan betale sig at printe en tagplade/spand end at gøre det på en fabrik og sende det ud med en 20 fod container. Printeren skal jo stadigvæk have noget at printe med, som så også skal transporteret, ligesom at printeren skal have strøm o.lign.

  • 0
  • 0

[quote] Istedet for printes en spand, en tagplade, en split når der er brug for det. /Jan

Tror der vil gå en del/mange år før det bedre kan betale sig at printe en tagplade/spand end at gøre det på en fabrik og sende det ud med en 20 fod container. Printeren skal jo stadigvæk have noget at printe med, som så også skal transporteret, ligesom at printeren skal have strøm o.lign. [/quote]

Det faktisk ikke rigtigt. Selv i civil perspektiv i mange lande i f.eks. Sydamerika er de vilde med at få 3D printere da de kan lave mange ting så længe de har ideer eller internet da import tid og told afgifter er urimelige høje. Det er meget, meget nemmere og billigere kun at skulle importere eller skaffe sig rå materialerne og eventuelle en-gangs udgifter til motor og elektronik til printeren/CNC-maskiner. Software, dokumentation, hjælp osv. kan nemt fås over det meste af verden via internet da det har lavet computer krav og ikke fylder meget og der er bygget et kæmpe community over de sidste par år.

Samme omkostninger, risiko osv. er et ekstrem problem i så afsides steder som Afghanistan. Stort set alt udstyr vestlige soldater bruger er special lavet på præcisions maskiner man ikke har lokalt selv om man måske kan finde metal eller medbring plastik og metaller med sådanne kasser. 20 fods er "pisse dyre" i ressourcer og tager meget lang tid relativt at få ud til dem der mangler. Det ikke produktions omkostninger der er relevant her.

  • 0
  • 0