Efter nogle drøje år kommer der nu penge i kassen hos de fire konsortier, der deltager i det såkaldte PPB program (Proces- og Produktudvikling i Byggeriet). De er derfor alle indstillet på at fortsætte med at bygge huse efter de principper, hvis
udvikling de selv har brugt hen ved 50 mio. kr. på, mens det offentlige har støttet med 35 mio. kr.
programmet blev startet for seks år siden af Erhvervsfremme Styrelsen i samarbejde med By- og Boligministeriet. Blandt 29 interesserede konsortier af ingeniører, arkitekter, entreprenører og leverandører blev fire udvalgt - Casa Nova, Comfort House,
Habitat og PPU - som på hver sin måde skulle finde metoder til at skabe bedre og helst også billigere byggeri.

For meget papir
Alle fire konsortier har haft problemer med samarbejdet, og flere firmaer er blevet udskiftet. Men nu synes alle indstillet
på at fortsætte samarbejdet, også uden ministeriel støtte - fordi de begynder at tjene penge på de høstede erfaringer.



Regeringens plan for byggeriet En politisk Task Force gruppe har siden foråret kulegravet det danske byggeri og sammenlignet priser og kvalitet med udlandet. På baggrund heraf offentliggjorde regeringen i går en række forslag for fremtidig indsats
- i publikationen Byggeriets fremtid. Gruppen, der blev nedsat af By- Boligministeriet og Erhvervsministeriet, dokumenterer, at Danmark er blandt de dyreste lande i Europa, når det gælder kvadratmeterprisen for et enfamiliehus. Og ser man på kvaliteten
af boligbyggeriet, tyder en undersøgelse fra 1998 på, at der er væsentligt flere dyre og alvorlige skader i det støttede end i det private byggeri. For at få bedre og billigere huse foreslår regeringen nu bl.a., at innovation og samarbejde fremmes, at
der skabes større konkurrence inden for det støttede byggeri, at der oprettes et byggeriets brugerinformation, som løbende offentliggør priser og kvalitet på forskellige byggevarer og sammenholder dem med udlandet, samt at den eksisterende byggeviden
kulegraves, og der udarbejdes en national handlingsplan for byggeforskningen. Hvad der rent faktisk bliver sat i gang afhænger af, hvor mange penge de to ministerier kan skaffe til formålet. ah

De er med i PPB
PPB-projektets deltagere er: Casa Nova,
der omfatter Cowi, Nova 5, Skan ska m.fl., har udviklet et træbaseret byggesystem til fleretages huse. Har fået 10 mio. kr. i støtte til bl.a. Marieparken i Hørsholm, Thrigesvej i Herning, Rugårdvej i Odense, Grønhøj i Ballerup, og Tøjhushaven i
Randers.
Comfort House, der omfatter Carl Bro Byg, arkitektfirmaet Boje Lundgaard & Lene Tranberg og NCC Danmark, udviklede først et byggesystem med stål og gips, men er nu gået over til en betonkonstruktion med fokus på lette facader og
installationsskakte. Har fået seks mio. kr. i støtte til bl.a. Egebuen i Ballerup, Ryget i Vær lø se og Bramdrupdam Øst i Kolding.
Habitat, der omfatter Niras, Vilhelm Lauritzen arkitekter, J&B Byggeproduktion m.fl., har satset på industrialisering,
uden monotoni. Har fået 11 mio. kr. i støtte til bl.a. Thygesminde i Fredericia, Grøftholtvænget i Haderslev og Lillevangsparken i Farum.
PPU, der omfatter Rambøll, Arkitektgruppen i Århus og Højgaard & Schultz m.fl., har søgt at forbedre
projekteringen og planlægningen. Har fået otte mio. kr. i støtte til bl.a. Bodsbjerg vænget i Ramsø, Skelbækvej i Ølstykke, Grønlykkeparken i Greve og diverse boliger i Århus.
De fire konsortier har foreløbig opført omkring 1.000 af cirka 1.400 plan
lagte forsøgsboliger. ah



Om samarbejde mellem faggrupperne sagde Hilmer Riberholt fra Cowi, at entreprenører og ingeniører normalt forstår hinanden godt, da de ofte har samme baggrund, mens arkitekterne nemt bliver tredie hjul på vognen. Så derfor har Cowi nu udarbejdet
en vejledning for arkitekter.
Denne oplysning faldt professor, arkitekt Boje Lundgaard for brystet, da han i Comfort House netop har oplevet, at myter og indbyrdes skepsis forsvinder, når der skabes personlige kontakter - og at mange problemer løses hurtigere og bedre ved uformel
snak end på indkaldte møder.
Erhvervsfremme Styrelsen har fulgt projekterne tæt, og på en afslutningskonference i sidste uge, gav især teknisk chef Torben Hansen, Donogips, udtrykt for stor utilfredshed med, at styrelsen konstant har set deltagerne over skulderen:
- Det er helt urimeligt, specielt i betragtning af at vi selv har betalt halvdelen af udgifterne. Hvis vi var kunstnere, ville en sådan overvågning føre til en revolution, sagde han.
Niras' direktør Sven Bertelsen sagde ligeledes med beklagelse:
- Vi er blevet omklamret af formidling, men PPB-erfaringerne ligger kun hos deltagerne selv uden at komme videre til andre.
Under montagebyggeriet omkring 1970 støttede man spredningen af resultaterne, men i dag skriver vi rapporter og holder møder for os selv.
Styrelsens direktør Anders Kretzschmar erkendte, at der skrives meget og læses lidt i byggeriet.

Afslørende rod
Som én uden for PPB var arkitekt Torben Hjortsø fra PLH arkitekter blevet bedt om at vurdere byggeriets fremtid på baggrund af et udkast til
slutrapporten. Hans kodeord var øget samarbejde, øget industrialisering og øget internationalisering samt optimale forhold på byggepladsen og i leverancekæden, planlægningen og projekteringen.
Byggepladsen blev gentagne gange nævnt som et konkret sted, hvor der er store penge at spare. Dels fordi der normalt bruges urimelig megen tid på at vente og flytte om på materialer og grej, dels fordi alt for mange materialer går til spilde.
- Det er utroligt, at branchen ikke interesserer sig mere for, hvor meget der bliver kørt væk fra byggepladserne, sagde mødets ordstyrer, civilingeniør Keld Fuhr Pedersen. Han skønner, at det drejer sig om cirka 20 pct. af materialerne, og at man ved
bare at halvere spildet kan spare 765 kr./kvm af en samlet pris på 14.000 kr./kvm.
Keld Fuhr ser byggepladsen som et spejl af den manglende styring af og forståelse for hele byggeprocessen. Og dén, mente flere, opnås først, når internationale investorer kommer på banen med vilje og visioner.
- Byggepladsen skal blive en samlefabrik, sagde direktør Jørgen Vorsholt fra H&S.
Efter mødet bliver der nu udarbejdet en slutrapport for BBP-projektet.
Og allerede nu indgår nogle af resultaterne i den så kaldte task force rapport fra Erhvervsministeriet og By- og Boligministeriet.
På grundlag af task force rapporten vil ministerierne tage stilling til, hvilke udviklingsaktiviteter, der skal sættes i værk i de nærmeste år - og hvordan de skal finansieres, forklarer udviklingsdirektør Rud Werborg fra By- og Boligministeriet.