Det var ikke vindstyrken, men den endeløse regn, der ender med at gøre orkanen Irene til en af de ti dyreste naturkatastrofer i USA's historie.

Da Irene nåede New York City søndag den 28. august, var orkanen nemlig blevet nedgraderet til en tropisk storm, som var forholdsvis langsomt avancerende. Først ramte den Bahamas, og siden bevægede den sig op langs USA's østkyst i et usædvanlig bredt spor. Fra sit centrum strakte den sig mere end 400 kilometer i alle retninger, mens den bevægede sig mod nord.

Ikke færre end 55 millioner mennesker blev, ifølge New York Times, på en eller anden måde berørt af stormen, der for første gang var i stand til at lukke tog- og metrosystemer i både New York, Washington og Philadelphia.

Ikke alene satte stormen bomulds- og tobaksmarker under vand, den afbrød også elforsyning, lukkede lufthavne, forhindrede folk i at komme på arbejde i hele New York og støvsugede strandene for turister midt i sommersæsonen.

Tre dage efter stormen generede oversvømmelse og strømafbrydelser stadig titusinder af mennesker i New York, New Jersey og Connecticut, mens floderne stadig steg og tvang tusinder ud af deres huse.

Mere end 260 broer, 30 motorvejsbroer og 4 jernbanebroer var i går stadig helt eller delvist ufremkommelige på grund af vand, og vandstanden i de store floder stiger stadig.

I alt skønnes Irenes hærgen at have kostet mellem 36 og 52 milliarder kroner, først og fremmest på grund af oversvømmelser.

For at føje spot til skade bliver omkostningerne svære at få dækket af forsikringer, fordi ødelæggelserne ikke skyldtes vind, men selve oversvømmelserne, forårsaget af ekstremregn, som er undtaget fra mange standardpolicer.