2.800 daglige målinger skal sikre Københavns gamle huse

Metrocityringen i København er danmarkshistoriens mest overvågede anlægsprojekt. Men end ikke 120 målestationer og 2.800 daglige målinger kan sikre hovedstaden mod skader som f.eks. Londons hældende Big Ben, siger professor i byggeledelse.

Allerede et halvt år før tunnelboremaskinerne tager fat langt nede i hovedstadens undergrund, holdes der skarpt øje med hovedstadens gamle bygninger.

Fra i alt 120 pejlerør nær Cityringens linjeføring bliver grundvandsstanden målt 2.800 gange i døgnet og resultaterne sendt til en central server, hvor de udgør en væsentlig del af metrobyggeriets risikostyring.

At der er grund til at tage sig i agt, viser erfaringerne med tilsvarende anlægsarbejder i udlandet. I Køln førte tunnelarbejde til, at flere huse styrtede sammen, og i London har anlægsarbejdet på Jubilee Line resulteret i, at Big Ben begyndte at hælde. Det har både Metroselskabet, rådgiveren Cowi og entreprenørkonsortiet CMT lært af, siger anlægschef i Metroselskabet Mikkel Kjær Jensen:

Monitoreringsprogrammet består af 120 pejlerør så beskedne i størrelse, at de kan skjules i brønde som denne. Stephan Mølvig, Cowi, er daglig ansvarlig for monitoreringen med de mange pejlerør, der er udstyret med trådløse og batteridrevne telemetrivandstandsmålere, der måler grundvandsniveauet hver time, og en gang i døgnet sender måledata til serveren hos Cowi. (Foto: Das Büro)

»Vi holder os løbende opdateret med andres erfaringer, også internationalt. Det er netop for at undgå, at noget går galt, vi har så stærkt fokus på overvågning,« siger han.

I flere år har den opmærksomme borgere kunnet iagttage måleprismer og bolte på husfacader på f.eks. Gammel Strand.

For selv om tunnelboremaskinerne først passerer Gammel Strand om tre år, efter planen mellem marts og juni 2015, er bygningerne længe blevet registreret, tilset og vurderet.

Cityringens stationer, skakte og tunneler bliver boret og anlagt langt under grundvandsspejlet. Det er forbundet med store risici at grave under en tæt bebygget og befolket bykerne, hvor en del af ejendommene oven i købet er funderet på egetræspæle. Her er det afgørende, at grundvandsstanden ikke ændrer sig.

Grundvandet strømmer frit

Risikoen øges af, at en del af ringen bliver anlagt i porøs undergrund, der består af sand, grus og ler, hvor grundvandet strømmer frit. Derfor de mange målinger:

»Hvis monitoreringen viser større bevægelser end forventet, bliver arbejdet standset øjeblikkeligt,« fortæller Mikkel Kjær Jensen.

Men mens en god overvågning er fornuftig, kan det være farligt at stirre sig blind på de målbare risici, påpeger Kristian Kreiner, professor ved Center for Byggeledelse på CBS:

»Risikovurdering får os til at fokusere på det, vi kender og kan regne på. Deri ligger risikoen for at negligere det, vi ikke ved,« siger han.

»Selvfølgelig skal vi lave risikoberegninger, bare ikke tage dem helt bogstaveligt. I stedet bør man hele tiden betragte dem kritisk og kigge - ikke efter det, der bekræfter vores beregninger, men efterdet, der ødelægger dem,« tilføjer han.

Pointen er nemlig, at ikke alle risici kan forudsiges og måles. Som f.eks. den lille spidssnudede frø, der forsinkede byggeriet af boliger i den tidligere TV-Byen i Gladsaxe. Den risiko var der ingen, der havde forudset eller målt på.

Kristian Kreiner råder selskaberne bag metrobyggeriet til at lære af organisationer, hvor intet må gå galt, som f.eks. atomkraftværker:

»Sikkerheden i et atomkraftværk bliver ikke håndteret ved én gang for alle at lave en risikoberegning, men ved hele tiden at holde øje med alle de små ting, der kan bringe vores beregninger i fare.«

Kommentarer (1)