Bavianer: New Scientist og Sandemose

Af Rolf Rasmussen, civilingeniør, fredag 20. feb 1998 kl. 00:00

Det har længe været kendt, at der fandtes utålmodige hanpattedyr, som betjente sig af uetiske metoder til at fremkalde brunst hos hunner. Nogle, eksempelvis hanbavianer, slår rivalernes afkom ihjel. Hunbavianerne, der åbenbart ikke går så højt op
i etik, kommer herefter hurtig i brunst.
Af artiklen Rød bagdel redder liv i Teknikkens grænseland 6/2 fremgik, at Dietmar Zinner fra Primatcenteret i Göttingen har opdaget, at hunbavianer har et træk fælles med menneskehunner.
De anvender list. Hvis det ikke lykkes hanbavianerne at holde rivalerne stangen, har hunbavianerne en sidste mulighed. De lader som om, de er kommet i brunst. Rivalerne, der åbenbart ikke lider af jalousi, lader derved ungerne i fred og hunbavianerne
undgår besværet med at starte forfra.

Af artiklen fremgik, at en eller anden havde filosoferet videre over fænomenet og var kommet til den konklusion, at hvis afkommet, der blev reddet ved afledemanøvren, var af hunkøn, ville det blive klar til at snyde hannerne efter næste
kommandoraid, hvor de nye magthavere tror, de er noget.
Vi, der tvivler på, at bavianer læser Sandemose, tror de nye magthavere på New Scientist er kvindeforskere. Det er de eneste forskere, der ved, hvad andre tror.



  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.