Af Ulrik Larsen, freelancejournalist

Stig Anker Andersen droppede for fire år siden en direktørstilling på et dansk bryggeri og købte i stedet sit eget mikro-bryggeri i Sydengland. Det er ikke et af Englands største bryggerier. Men det må være et af de smukkest beliggende. I Netheravon - et godt stenkast fra Stonehenge - har Anna Marie og Stig Anker Andersen og 4-årige Amalie fundet lykken. Her overtog de for fire år siden et lille bryggeri, som en pensioneret vejingeniør havde indrettet i et gammelt elværk. Fra køkkenvinduet oppe på anden sal kan de holde øje med svaneparret nede på floden. De kan ligeledes kigge ud på de mange lystfiskere, som langvejs fra strømmer til River Avon, floden der bogstaveligt talt slynger sig omkring hushjørnet hos den danske familie. Ikke blot er det fremragende fiskevand.

Døgnfluen, ørredmadding af bedste karat, sværmer også rundt her. Netheravon ligger på de store vidder kendt som Salisbury Plains. Et område der benyttes som militært øvelsesområde, og som er pakket med kaserner og flyvepladser. En typisk engelsk landsby: ca. 2.000 indbyggere - og fire pubber...
KUN REAL ALE TÆLLER

Det er englændernes kærlighed til "rigtig" øl, der gør det muligt for Stig Anker Andersen - og ca. 300 andre mikrobryggerier at overleve. For virkeligheden er ikke anderledes i England end i Danmark. De store prøver at presse de små ud af markedet. Briterne værner imidlertid om deres Real Ale. De store bryggerier begyndte sidst i 1960´erne at opsluge de små. Da det gik op for pub-gæsterne, at det kunne være en trussel med deres ægte britiske øl, opstod Camra - Campaign for Real Ale. Camra er efterhånden blevet en magtfuld forbrugerbevægelse med over 50.000 medlemmer. Det er dem, vi mikro-bryggerier hænger hatten på. Uden Camra ville det se sort ud for Real Ale, mener Stig Anker Andersen. - Faktisk er det lykkedes Camra at få ændret lovgivningen, så vi små bryggerier også sikres adgang til pubber, der er ejet af de store bryggerier. På Bunces Brewery i Netheravon laver Stig Anker Andersen kun real ale. øllet er upasteuriseret, ufiltreret og klaret med klaringsmidler i stedet for filtering. Ale kan kun holde sig i få dage efter, at tønden er åbnet. Selv beskriver han det som meget traditionelt brygget øl i stil med det danske, inden brygger Jacobsen begyndte at hente gær i Tyskland. For en dansker kan ale minde om en doven pilsner. Og for en englænder minder en pilsner om ale, der har fået et skud kulsyre. - Som brygger er man konservativ. Kan kunden lide dit øl, er du meget tøvende med at ændre. Derfor kører jeg stadig videre med de øltyper, som min forgænger, Tony Bunce, lavede. Men jeg har så føjet nogle af mine egne mærker til, fortæller Stig Anker Andersen. - Jeg har indført nogle sæsonøl, så vi nu laver fem hel års og fire sæsonøl. Søson øllet er noget, jeg har fundet på, for at gøre os interessante. Men englænderne elsker også specielle smage. Jeg har lige introduceret sommerøllet Second to None. Det er en hvedeøl med 50 procent hvedemalt og 50 procent bygmalt. Hveden giver en mere cremet konsistens og anderledes smag. Efter Second To None følger i efteråret Stig Swig. Så kommer Rudolph og i foråret springer den grønne Sign Of Spring ud. Alle fire sæsonøl er populære blandt pubgæsterne - og hos kunderne ved bryggeridøren. - Vores øl kan kun købes på pubber eller her ved døren. Der kommer faktisk nogle hver dag, og får fyldt øl på deres dunke. Men langt den største part sælger vi til pubber. 60 procent af omsætningen sker via ølgrossister til pubber i Skotland, Wales og England. 40 procent sælger vi fra vores egen bil i trekantområdet Bath-Reading-South ampton.
FORLOD DIREKTØRJOB

Stig Anker Andersen er kemiingeniør fra Ingeniørakademiet 1984 og brygmester fra Den skandinaviske Brygmesterskole 1986. Han nåede at være brygmester på Albani i Odense i en måned, inden han blev produktionschef på datterselskabet Carlsminde i Nyborg. I oktober 1987 kom han til det Albani-ejede Slotsmøllen i Kolding som produk tionschef og brygmester. 1. januar 1992 blev han direktør for Kolding-bryggeriet. Halvandet år efter rejste han. - Jeg sagde op, fordi der ikke var flere udfordringer. Som brygmester vil du gerne selv udvikle nye øl i stedet for at blive dikteret, hvad du skal lave. Albani ville have Slotsmøllen til kun at lave dis count øl, men jeg ville ikke gå på kompromis med kvaliteten. Stig Anker Andersen beskriver discountøl som øl, hvor der bruges meget majsstivelse og sirup som råfrugt. - Jeg vil lave øl med malt. Det skal være øl, jeg kan stå inde for og selv kan lide, forklarer den danske brygger. Det har han nu rig lejlighed til at praktisere i England. Lige fra begyndelsen har han selv stået for det meste af produktionen, mens Anna Marie har klaret det administrative. På de fire år er det lykkedes dem at fordoble produktionen, og mandskabet er vokset fra en til nu tre foruden parret selv. - Vi overtog faktisk tre mand i produktionen, men to sagde op med det samme, og så stod vi tilbage med chaufføren! Det var en hård tid. Først måtte vi ud og finde nogle nye folk og lære dem op. Så fik vi problemer med klaringen af øllet. Selv om jeg havde uddannelsen, er det ikke meget, man lærer om praktisk arbejde i det danske uddannelsessystem. Inden jeg fik styr på klaringen igen, var produktionen faldet så meget, at jeg måtte fyre vores ene mand, fortæller Stig Anker Andersen. - Det betød, at jeg i halvandet år selv bryggede det hele. Jeg startede en portion bryg op hver morgen klokken seks og stod for hele processen. Først klokken halvsyv om aftenen kunne jeg gå op i privaten.
DET HER ER LYKKEN

Så snart klaringsproblemet var løst, gik det atter fremad med salget. Samtidig er produktionen blevet effektiviseret. Der er fem gærkar, så de kan lave et bryg pr. dag, eller 80-85 hektoliter pr. uge. Det ugentlige salg ligger på ca. 60 hl som gennemsnit men svinger en del. I december, da Rudolph var på gaden, solgte de 100 hl om ugen. Det var ved et tilfælde, at Stig Anker Andersen, mens han var direktør i Kolding, i et britisk bryggeritidsskrift så, at der var et lille bryggeri til salg i Netheravon. Efter to besøg var kontrakten skrevet under, og 1. juli 1993 flyttede familien. Anna Marie og Stig Anker Andersen lægger ikke skjul på, at starten var sej. Men nu, hvor produktionen er inde i en stabil gænge, og der er blevet råd til ek -stra medhjælp, er familien også enig om, at det her er lykken. - Vi er faldet godt til her i Netheravon. Det er en hyggelig by, hvor folk er søde og rare mod hinanden. Vi har hele tiden følt os velkomne og fik også hurtigt en omgangskreds, forklarer Anna Marie Andersen og tilføjer: - Jeg var meget i tvivl, da vi skulle flytte herover i 1993. Men det sidste års tid har gjort os trygge og glade. Nu ved vi, at vi gjorde det rette. Vi føler os mere sikre på, hvad vi har med at gøre nu. Derfor tør jeg godt sige, at jeg aldrig har haft det bedre i mit liv...