Fra 1998 og frem til 2006 da steg nitratindholdet i vandet i min boring fra 62 mg/l og til 93 mg/l.

Fra 2006 og til 2012 da faldt nitratindholdet i vandet i min boring fra 93 mg/l
til 88 mg/l.

Jeg er overbevist om, at faldet skyldes at en eller anden landmand her på egnen røg i problemer efter 2007 og følgelig reducerede sit forbrug af gødning og pesticider.

Vandmiljøplanerne er utvivlsom gode nok, de skal bare håndhæves.

Miljøministeren må på banen og sikre håndhævelsen af reglerne for hvad og hvor meget der må spredes på markerne.

Ole R

»Vores søer og vandløb kan have modtaget en betydelig ekstra stofkoncentration på grund af det her, til skade for vandmiljøet,« siger han.

Det kunne tyde på at det ud fra en privatøkonomisk betragting kan betale sig at forurene. En banal betragtning, men affæren understreger da at de såkaldte "frivillige" aftaler med landmændene er en syg konstruktion. Der er brug for lovgivning og håndhævelse, men først og fremmest et økonomisk system som gør det attraktivt for landmændene at beskytte naturen og samfundet mod negative effekter af at dyrke jorden.

Men hvordan? Med alle de landbrugseksperter her i ingeniørdebatten burde man kunne få nogle bud i stedet for de sædvanlige fraser om at landbrugsforurening er helt ok og uskadelig.