Studerende fra Aalborg Universitet er i fuld gang med at lægge sidste hånd på projektet AAUSAT3, som går ud på at bygge en satellit, der kan overvåge farvandet ved Grønland.

I den forbindelse har de studerende udviklet en miniature-AIS-modtager (Automatic Identification System) til at opfange informationer fra skibe med.

»Jeg vil tro, det må være tæt på verdens mindste rum-AIS-modtager,« siger Jens Dalsgaard Nielsen, lektor ved Aalborg Universitet og leder af AAUSAT3-projektet.

AIS-modtageren kan bruges til at opfange oplysninger om navn, position og kurs fra de skibe, der er udstyrede med en AIS-sender. AIS-modtageren i AAUSAT3 er lige som resten af indholdet i satellitprojektet designet og bygget fra bunden af studerende ved universitetet som et led i deres uddannelse.

Selvom satellitten først skal sendes op og tages i drift i slutningen af maj, hvor den skal undersøge, om det er muligt at overvåge skibstrafikken rundt om Grønland fra 900 km højde, så er der dog allerede kommet endnu mere end blot lærerige timer ud af projektet. Aalborg Universitet har nemlig indgået en aftale med det tyske rumfartsagentur DLR (Deutche Luft und Raumfarht) om netop AIS-modtagere.

»Vores AIS-modtager skal anvendes på deres AISAT i 2012. Vi er faktisk lidt stolte af, at de har spurgt, om vi vil være payload på sådan en mission,« siger Jens Dalsgaard Nielsen.

Læs også: Selvbygget satellit skal spotte krydstogtskibe på afveje ved Grønland

Det tyske rumfartsagentur fik øjnene op for den danske modtager under en ballonopsendelse (Bexus09) fra Esrange i Nordsverige i efteråret 2009, hvor de studerende ved Aalborg Universitet testede AIS-modtageren i 24 kilometers højde.

»Der var nogle fyre til stede fra DLR, som også var sponsor på ballonopsendelsen. De syntes, det så godt ud, og et stykke tid efter, vi kom hjem, henvendte de sig og spurgte, om de måtte flyve vores AIS-modtager på deres kommende AIS-mission,« siger Jens Dalsgaard Nielsen og tilføjer:

»De havde allerede planlagt at bruge en anden AIS-modtager, men skrinlagde dette, da de så, hvad vores studerende kunne præstere.«

AAUSAT3 er en 1 unit cubesat (10x10x10 cm), og AIS-antennerne er kun ca. 35 cm lange. AISAT derimod er udstyret med en 4 m lang og 60 cm i diameter helix-antenne. AISAT flyver i ca samme højde som AAUSAT3, så modtagebetingelserne er markant bedre.

»Så vi får rummets største AIS-antenne til verdens mindste AIS-modtager,« siger Jens Dalsgaard Nielsen.

Ligesom det er tilfældet i Danmarkt, skal den danske AIS-modtager hjælpe DLR med at teste AIS-modtagelse fra rummet og derved muligheden for at følge skibstrafikken ovenfra.

»I dag kan landbaserede AIS-stationer kun 'se' 60 km ud fra kysten, så AIS fra rummet er en enestående mulighed for at følge et skib på hele sejladsen,« forklarer Jens Dalsgaard Nielsen og tilføjer, at der allerede er en aftale med DLR om at være med ved endnu en mission hos det tyske rumfartagentur, der finder sted i løbet af 2014.

»Så der er nok for vores studerende at arbejde videre med efter opsendelsen af AAUSAT3,« siger han.