?

Jeg troede alt kul var gammel skov?
Laver man forøvrigt derudover noget kul-palæobotanik?

1000 kvadratmeter skov?

Det er jo ikke engang på størrelse med en ordinær have i villakvartererne.

Re: 1000 kvadratmeter skov?

Benny

Kig dog i originalartiklen, hvis du har problemer!

"Due to nearby coal-mining activities unearthing large tracts of rock, the size of the researchers’ study plots is also unusual. They were able to examine a total of 1,000 m2 of the ash layer in three different sites located near one another, an area considered large enough to meaningfully characterize the local paleoecology."

Re: 1000 kvadratmeter skov?

Så er det en fejloversættelse. Der er kun undersøgt samlet 1.000 m2 på tre områder i umiddelbar nærhed. Skoven har været en del større, men forskerne mener at de undersøgte områder er repræsentativt nok for at karakterisere den lokale paleo-økologi.(Økologi i ordets oprindelige definition)

Re: ?

Da stenkul er lavet under enormt tryk og høje temperaturer, vil jeg gætte på, der ikke er meget tilbage at analysere andet end indholdet af stoffer.

Og kul kan stort set laves af alt dødt plantemateriale, bare der er de rigtige foranstaltninger.

Re: 1000 kvadratmeter skov?

Hej Stig, Jan og Benny

I har helt ret - det er tre områder á 1.000 kvadratmeter, der er analyseret. Det fremstod forkert i artiklen, og er nu rettet. Tak for kommentarerne.

Mvh
Christian, Ingeniøren

Re: ?

Da stenkul er lavet under enormt tryk og høje temperaturer, vil jeg gætte på, der ikke er meget tilbage at analysere andet end indholdet af stoffer.



Og kul kan stort set laves af alt dødt plantemateriale, bare der er de rigtige foranstaltninger.

Stenkul er kendt for fremragende og meget detaljerigt bevarede fossiler. Så dit gæt er helt sikker forkert.

Mvh. Peter

Re: ?

Det mente jeg også nok.
Dvs. den fundne skov er kulsømmen selv
http://en.wikipedia.org/wiki/C...seam
som de har fået lov til at rednings-undersøge, inden udvindingen går i gang, eller...?
Men hvad er så nyheden?

Nyheden er, at den står op

Kul er groft sagt komprimeret plantemateriale, der er forkullet. Nyheden er, at skoven står op, ligesom bygningerne og nogle af indbyggerne i Pompei. Den bedste hjemmeside, jeg lige i en fart kunne finde om Pompei viser dog kun stående bygninger og en siddende/liggende person.
http://www.italy.dk/turisme/ca....htm

Jeg tror at der er nogen

der har misforstået noget. Det specielle er at denne skov er blevet dækket af vulkansk aske og derfor bevaret a la pompeii. Ovenpå er der så dannet kullag som ikke har nogen fobindelse med den bevarede skov. Derfor er den speciel.

M

Stor skov

Skov og skov. Ud fra illustrationerne forestiller forskerne sig, at træerne står i vand, og så må det vel karakteriseres som en sump?
Og selvfølgelig er skoven stor. Der var vel ikke meget andet dengang, end hav og skov?

Re: Jeg tror at der er nogen

der har misforstået noget. Det specielle er at denne skov er blevet dækket af vulkansk aske og derfor bevaret a la pompeii. Ovenpå er der så dannet kullag som ikke har nogen fobindelse med den bevarede skov. Derfor er den speciel.

Der er blevet dannet kullag ovenpå den begravede skov. Formodentlig af plantemateriale. Og skoven er så bevaret som ... hvad?

Re: Jeg tror at der er nogen

der har misforstået noget. Det specielle er at denne skov er blevet dækket af vulkansk aske og derfor bevaret a la pompeii. Ovenpå er der så dannet kullag som ikke har nogen fobindelse med den bevarede skov. Derfor er den speciel.

Der er blevet dannet kullag ovenpå den begravede skov. Formodentlig af plantemateriale. Og skoven er så bevaret som ... hvad?

Som f.eks. http://www.isgs.uiuc.edu/resea...html

Det er meget almindeligt at finde særdeles velbevarede fossiler, selv hele træstammer. Bevarelsen skyldes et iltfrit vandigt miljø, noget som må have mindet om nutidens tørvemoser. Det er altså ikke vulkanudbruddet som har bevaret fossilerne, men udbruddet har sikret at alle planter er døde samtidig og derfor kan man vurdere planternes og træernes sammensætning. Normalt ligger fossilerne hulter til bulter i kullagene og det er svært at udrede sammenhængen (dvs. hvilke er samtidige).

Mvh. Peter (som har fundet fossiler i mange år, også i kul)

Inde i skoven ...

... må der da også have været nogle dyr?

Re: Inde i skoven ...

... må der da også have været nogle dyr?

Ja, men planter er i voldsomt overtal, så det kræver lidt held at finde et dyr. Men der kendes bl.a. guldsmede med et vingefang på 90cm, næsten 1 meter.

Mvh. Peter

Dyreliv?

Som det også er bleven nævnt så må da der også være velbevaret dyreliv i skoven. Men for 300 mio år siden var der ikke det dyreliv vi tænker på som levede i fortiden... for så vidt jeg ved begyndte de første primitive dinosaurer at opstå for 200 mio år siden. Men insekter levede dengang, og der er sikkert også mange former for ukendt primitiv liv de vil finde der. Dette lyder spændende og jeg håber at ingeniøren vil følge sagen.

Re: Inde i skoven ...

... må der da også have været nogle dyr?

Ja, men planter er i voldsomt overtal, så det kræver lidt held at finde et dyr. Men der kendes bl.a. guldsmede med et vingefang på 90cm, næsten 1 meter.

De kunne ikke lade sig gøre i dag. De er en af de ting som får mig til at mistænke at lufttrykket var højere før.

Re: Inde i skoven ...

@Torsten Pedersen
Det kan sagtens lade sig gøre i dag! Lufttrykket er ingen hindring. Spørgsmålet er blot, om der i dag findes en økologisk niche til en så stor guldsmed.

Re: Inde i skoven ...

Det, der er nødvendigt for et meget stort insekt, især et flyvende, er nok en stor iltmængde. Det kan i princippet være i form af et højere lufttryk eller en større iltprocent i luften.

Re: Re: Re: Inde i skoven ..

Det, der er nødvendigt for et meget stort insekt, især et flyvende, er nok en stor iltmængde. Det kan i princippet være i form af et højere lufttryk eller en større iltprocent i luften.

1) Flyvende insekter træffes i stor højde, hvor ilts partialtryk er lavt.
2) Netop guldsmede bruger meget lidt energi på at flyve.
3) Det ville ikke, rent evolutionsmæssigt, være noget problem for en stor guldsmed at øge respirationen temmeligt meget. Insekters tilpasningsevne er umådelig.
Konklusion: Det er andre faktorer end et eventuelt ændret atmosfæretryk og lavere partialtryk af ilt, der skal forklare, at kæmpeformerne af insekter ikke har klaret sig i konkurrencen.

Re: Inde i skoven ..

Det, der er nødvendigt for et meget stort insekt, især et flyvende, er nok en stor iltmængde. Det kan i princippet være i form af et højere lufttryk eller en større iltprocent i luften.

1) Flyvende insekter træffes i stor højde, hvor ilts partialtryk er lavt.
2) Netop guldsmede bruger meget lidt energi på at flyve.
3) Det ville ikke, rent evolutionsmæssigt, være noget problem for en stor guldsmed at øge respirationen temmeligt meget. Insekters tilpasningsevne er umådelig.
Konklusion: Det er andre faktorer end et eventuelt ændret atmosfæretryk og lavere partialtryk af ilt, der skal forklare, at kæmpeformerne af insekter ikke har klaret sig i konkurrencen.

Du gætter.
http://jeb.biologists.org/cont....pdf
Bemærk fig.1. 'Atmospheric oxygen' og 'atmospheric density' følges ad.
Læg mærke til droppet fra hyper- til norm- ved K-T grænsen. Krybdyr har kredsløbssystemer der er dårligere mht. ilt/CO2 diffusion
http://en.wikipedia.org/wiki/R...tion
end det pattedyr har
http://en.wikipedia.org/wiki/M...mmal
Det drop kunne ha udryddet størstedelen af krybdyrene; bemærk at de overlevende krokodiller og slanger har et system der er forbedret i forhold til standard-krybdyr-systemet.
Årsag til drop:
Ifølge de eksisterende teorier har Månen i tidens løb mistet hele og Mars størstedelen af sin atmosfære, delvis på grund af meteorit-aktion, mens jorden har bevaret sin. Det giver ikke meget mening. Den meteorit som skabte
http://en.wikipedia.org/wiki/C...ater
er formodentlig ansvarlig for droppet ved at impactet fik en stor del af jordens atmosfære til at undslippe til rummet, på samme måde som en brosten smidt i en spand vand. Betingelserne for liv efter impact har svaret til dem der før herskede i høje bjergregioner, pattedyr kan derfor være en krybdyrart der før Chicxulub havde tilpasset sig til livet i bjergene (jf. at den også udviklede temperatur-regulering og pels mod bjerg-kulden)

Re: Inde i skoven ..

@Torsten: reduceret ilttryk kan ikke forklare dinosaurernes uddøen. Krokodiller, fugle og dinosaurer har en fælles oprindelse og deler et åndedrætssystem med luftkamre i knoglerne og en meget effektiv luftcirkulation i lunger og luftkamre. Dette system var og er pattedyrenes overlegent. Der må være andre grunde til dinosaurernes uddøen.

Dinosaurerne uddøde faktisk ikke på KT grænsen. Fuglene er en gren af saurichia (rovdinosaurerne) som dermed stadig er talrige.

Mvh. Peter

Re: Inde i skoven ..

@Torsten: reduceret ilttryk kan ikke forklare dinosaurernes uddøen. Krokodiller, fugle og dinosaurer har en fælles oprindelse og deler et åndedrætssystem med luftkamre i knoglerne og en meget effektiv luftcirkulation i lunger og luftkamre. Dette system var og er pattedyrenes overlegent.

Men dem har jeg jo allerede undtaget. Ovenfor:
'Det drop kunne ha udryddet størstedelen af krybdyrene; bemærk at de overlevende krokodiller og slanger har et system der er forbedret i forhold til standard-krybdyr-systemet.'

Jf.
http://en.wikipedia.org/wiki/R...tion
'There are some exceptions to the general physiology. For instance, crocodilians have an anatomically four-chambered heart, but also have two systemic aortas and are therefore capable of bypassing only their pulmonary circulation.[40] Also, some snake and lizard species (e.g., pythons and monitor lizards) have three-chambered hearts that become functionally four-chambered hearts during contraction. This is made possible by a muscular ridge that subdivides the ventricle during ventricular diastole and completely divides it during ventricular systole. Because of this ridge, some of these squamates are capable of producing ventricular pressure differentials that are equivalent to those seen in mammalian and avian hearts.[41]'
og
http://en.wikipedia.org/wiki/B...logy
'The bird's heart has four chambers and the right aortic arch gives rise to systemic circulation (unlike in the mammals where the left arch is involved).[42].'

Der må være andre grunde til dinosaurernes uddøen.

Din konklusion er derfor ugyldig.

Dinosaurerne uddøde faktisk ikke på KT grænsen. Fuglene er en gren af saurichia (rovdinosaurerne) som dermed stadig er talrige.

En gren med bedre kredsløb. Jf. ovenfor.

Re: Inde i skoven ..

Oh, nu forstår jeg. De er alle sammen
http://en.wikipedia.org/wiki/A...uria
citat:
http://en.wikipedia.org/wiki/A...ssic
'Synapsids (a group including mammals and their extinct relatives, which are often referred to as "mammal-like reptiles") were the dominant land vertebrates throughout the Permian, but most perished in the Permian-Triassic extinction event.
...
But archosaurs quickly became the dominant land vertebrates in the early Triassic.
...
It has also been suggested that the Triassic atmosphere was low on oxygen and archosaurs had a more advanced respiratory system.[2]'

Så variationer i atmosfæren spiller en rolle ved P-T grænsen, men ikke ved K-T grænsen?

Re: Inde i skoven ..

Så variationer i atmosfæren spiller en rolle ved P-T grænsen, men ikke ved K-T grænsen?

Jeg er ikke overbevist om at atmosfæren spillede en rolle i nogen af de to tilfælde overhovedet. Jeg undrer mig bare over hvilke dyregrupper som uddøde på KT grænsen. Nye fund har vist at alle dinosauer slægter øjensynlig havde det effektive lungesystem plus 4-kamret hjerte (fund af mumificerede dinosaurer i USA og italien). Det er rimeligt nok eftersom krokodillerne har det samme, det må altså komme fra en fælles stamform. Hvorfor overlevede så kun fuglene? Hvorfor pattedyrene med et ringere åndrdrætssystem?

I øvrigt: pattedyrene er de eneste nulevende synapsider. Fugle, dinosaurer, krokodiller og de fleste nulevende krybdyr er diapsider. Skilpadder er en gruppe for sig selv og hverken syn- eller diapsider. Synapsid/diapsid refererer til kraniets opbygning.

Mvh. Peter