Hvad med sol?

Fair nok at der bliver sat noget støtte ind til bølgeenergi. Det der ikke virker logisk er så bare at man ikke går ind også og laver bedre ordninger for solceller. Det er en meget afprøvet teknologi som virker, det skal nok give arbejdspladser og det kan klares ved at hæve 6kWp grænsen på nettoafregningsordningen, hvor man samtidigt også giver erhversvirksomheder mulighed for at benytte ordningen. Der er masser af pontentiale tagflader og vi er helt over balladen med lyde og stroboskobeffekt hos naboer.

Re: Hvad med sol?

Sol energi har klaret sig uden de helt store støtteordninger, og er blevet rentabel. det er heller ikke de store tekniske udfordringer der er med solenergi.

flere arbejdspladser med mere solenergi ????? den tror jeg ikke på....... Jo i Kina og asien. Hvor er det lige de fleste solpaneler bliver produceret?

Produktion af Danske solvarme paneler ( termisk ) er også ved at blive flyttet til asien.

Jeg er helt enig i at hæve 6kWp grænsen, og lad virksomheder være med. de har økonomien med sig, og er villig til at investere.

Skotland er langt foran med bølge / tidevands energi, og har gode støtteordninger. jeg tror bare løbet er kørt...... men der er stadig en del Danske virksomheder der eksperimentere med denne teknologi, og for at de ikke skal rykke til udlandet, skal der nok noget økonomi til.

Men at satse på kun en teknologi, er ikke særligt velovervejet.

UK har lavet en feed- inn terif, hvor man kan se hvor meget støtte man kan opnå ud fra hvilken teknologi man satser på.

http://www.fitariffs.co.uk/

Vi skulle gøre det samme i DK.

MVH

jesper

Hvad vil vi med energiforliget?

Jeg mener, at politikerne skal gøre sig klart, hvad de vil med energiforliget.

Vil de nedbringe udledningen af drivhusgasser og gøre os mindre afhængige af ustabile energileverandører i Mellemøsten og Rusland?

Eller vil man skabe en erhversstøtteordning?

Jeg mener selvfølgelig det første. Det er derfor man vil iværksætte nogle vindmølleparker på kort sigt. Det er billigst her og nu.

Politikerne skal fokusere på klimaet, økonomien og forsyningssikkerheden. Ikke andet.

Re: Hvad med sol?

Hørt...det har så mange fordele fremfor alle de andre tåbeligheder, som mindste priser på 3.5kr pr kwh.

Man skal kun støtte et område økonomisk hvis det giver et overskud for samfundet og det gør en stats garanteret mindstepris på 3.5kr ikke...

Sats på de private boligejere som har millioner af m2 som kan plantes til med solceller..

Kæk sprogbrug!

Men vi er nødt til at smække lidt til det, for at vi kan komme først...

Så lad da vær'

... med også at ødelægge dette marked.

http://ing.dk/artikel/125837-a...6507

Brug pengene på at hjælpe udviklerne med forskning. Køb prototypeanlæg, vel vidende at de ikke er rentable. Men lad for he...de være med at tro at man kan manipulere markedet uden at ødelægge det.

Mere forskning?

Man har i årtier forsøgt sig med bølgeenergi. Der er hidtil ikke kommet noget ud af det. Til sammenligning gik der 18 år fra Hahns og Meitners beskedne forsøg med kernespaltning til Englænderne indviede kernekraftværket Calder Hall i 1956. Dette fungerede derefter på kommercielle vilkår i de efterfølgende 47 år.

Den 06.11.2007 hørte jeg opfinderen Chr. Sørensen tale om sit forsøgsanlæg Wave Dragon i Nissum Bredning, der under gunstige omstændigheder kunne yde 4 kW. Ca. som en knallertmotor.
Anlægspris 100 millioner kroner.

Må man anbefale vore politikere, at de fritager danske skatteydere og elforbrugere fra at skulle poste penge i opfindelser, der efter al sandsynlighed aldrig vil komme til at virke.

Det er jo for meget at håbe på, at de lige som englænderne vil bede franskmændene om at opføre et par nye atomkrftværker for os.

Vindkraft dur som bekendt heller ikke på grund af sin variation.

Utopi.....

Anlægene er så store og producerer så lidt strøm.....det er IMO dødfødt.

Re: Mere forskning?

http://wavestarenergy.com/

Re: Mere forskning?

Hvad med om politikerne kiggede sig lidt omkring på de eksisterende projekter. De har været igang i 20 år, og hvad er der kommet ud af det. En masse powerpoints og så ellers varm luft og havarerede anlæg.
Tag dem dog på ordet, at de snart er konkurrencedygtige, og lad dem selv opføre deres havkasteller og for min skyld må de gerne få overskuddet.
2,5kr pr kWh er jo horribelt, og gør nettomåleordningen til det rene underskud.
Så hellere sæt dem på kontanthjælp eller førtidspension, det vil være meget billigere. Eneste krav skal være at de fremover afstår fra at forvirre politikerne med deres våde drømme.

Wavestar produktion....

....Ifølge deres hjemmeside så producerer den lige nu 16.42 kW....tåler det sammenligning med bare en 2 MW vindmølle som ved måske 8-10 m/s ligger og producere max ?

Havmøller er lige så vigtige at udvikle

Det er sikkert en god idé, at forske mere i bølgeenergi. Det er også meget nødvendigt, hvis udgangspunktet er en omkostning på 250 øre / kWh.

Havmøllernes udgangspunkt er imidlertid en omkostning på højest 61 øre / kWh, men udviklingspotentialet er stort og til at pege på. Det er realistisk, at man kan sænke omkostningerne med 30% til 43 øre / kWh i løbet af 3 til 4 år, ved at satse på kendte designer.

Havmølleparken Rødsand II er lige blevet taget i brug og vi har et helt års erfaringer med vindmøllerne. Energiselskabet bag er godt tilfredse med økonomien til en garanteret pris på 61 øre / kWh. Havmøllerne på Rødsand II kan således fremstille energi til samme pris som de landbaserede vindmøller. Energiministeren vil således nu sænke den garanterede pris til landbaserede vindmøller til maksimalt 60 øre / kWh i de kommende år. Forskellen mellem hav- og landbaserede vindmøller er imidlertid, at på havet opnår møllerne en kapacitetsfaktor på omkring 50%, mens de kun opnår omkring 30% på landjorden. De landbaserede vindmøller fører derfor til højere omkostninger i EL-systemet end havmøllerne. Den billigste VE energiform, som vi har lige nu, er således havmølleparker lig med Rødsand II og Horns Rev II.

Havmøller kan imidlertid designes endnu billigere end nu, fordi de står på havet. Rotoren bestemmer energiproduktionen sammen med middelvindhastigheden på stedet. Kapacitetsfaktoren bestemmer omkostningen sammen med anlægsudgiften, renten og den årlige drifts- og serviceudgift. Kapacitetsfaktoren bestemmes af middelvindhastigheden og rotorens størrelse relativt til generatoren. Rotorens bredde (arealet, den kan stryge hen over) er alene bestemmende sammen med middelvindhastigheden. Man skal således ikke være noget specielt matematisk geni for at indse, at realøkonomien i vindkraft mest oplagt kan forbedres på de faktorer, som har ikke-lineære sammenhænge, med mindre vi står overfor radikale innovationer. Rotorarealet er en kvadratisk størrelse, mens vindhastighedens energiindhold stiger med hastigheden i tredje potens og omkostningerne til tårn, nacelle og funderinger stiger kubisk, når det bestrøgne areal på rotoren stiger kvadratisk. Hermed er visse potentialer og begrænsninger for at billiggøre vindkraften anslået.

Landmøllerne bliver ikke billigere, selvom møllerne er blevet større. 60 øre / kWh og store ekstraomkostninger i EL-systemet, som ender i nærheden af 10 øre / kWh oven i de 60 øre bliver fremtiden med landmøller frem mod år 2020.

Havmøllerne kan derimod designes mere direkte til at udnytte, at vindenergien er langt mere intens på havet. Med 10,2 m/s middelvind er energien mere end 3 gange så høj på havet som den er gode landplaceringer. På havet må møllen gerne være grim, hvis det gør møllen væsentligt billigere. På havet må møllen gerne larme meget, hvis det gør møllen billigere. Det betyder:

(1) Rotoren kan gøres lettere ved at man nøjes med to vinger (mod 3 på land)

(2) Ved at lade rotoren løbe bag om tårnet / vinden, kan vingerne blive lettere, fordi de ikke skal være helt så stive, da risikoen for, at de bøjer ind mod tårnet er fjernet

(3) Ved at anvende gittertårne, kan tårnene både blive lettere og billigere

(4) Den sparede vægt på rotoren (mere end 1/3) stiller langt mindre krav til tårnet, som dermed kan gøres 1/3 lettere alene af den grund (dog vil generatoren stadig veje), men gitterkonstruktionen på tårnet vil kompensere. Materiale- og arbejdskraftforbruget kan således sænkes med 1/3 på havmøller, hvilket ikke kan gøres på landmøller på grund af æstetik og støj. Fundamenterne til havmøller bliver også 1/3 billigere, når møllerne kun kræver 2/3 så meget som tidligere.

(5) Hele logistikken i havmøllernes anlægsfase kan ændres fundamentalt, således, at man fremstiller så meget som muligt i land og dermed undgår det meste af den maritime operation. Det kan spare 1/3 på selve opstillingen

Der er således meget let at pege på:

(A) Landbaserede vindmøller er en meget dyr EL (60 øre + 10 øre i balancering); 70 øre / kWh

(B) Havmølleparker er en lidt billigere EL (61 øre + 3 øre / kWh i balancering); 64 øre / kWH

(C) Havmøller kan forholdsvis let bringes ned på en omkostning på 43 øre / kWh + 3 øre i balancering; 46 øre / kWh

Hvad peger bølgeenergiens teknologiske udviklingsspor på? Der er et stykke vej fra 250 øre / kWh + balancering til 46 øre / kWh (nu 64 øre / kWh) på havmøllerne.

Regeringen bør under alle omstændigheder overveje følgende:

I. Droppe alle landbaserede vindmøller med det samme. Ellers fravælger man den billigere havmølle EL

II. Sætte forsknings- og udviklingskroner ind på at udvikle de nye designer af havmøller, så EL kan fremstilles til 43 + 3 øre / kWh når man går fra 25% vindandel til 50% vindandel i 2020

III. Sætte forsknings- og udviklingskroner ind på at udvikle solenergien, da den allerede er på vej ned i pris samt biogassen, da den er vigtigt sammen med havmøllerne, da vinden også kan stå stille på havet i ny og næ

IV. Overveje at forske i andre teknologier

Men der er meget lang vej til at gøre bølgeenergien realistisk, når man efter 20 års udvikling ikke er kommet længere ned end 2,50 kr. / kWh.

Kalkulationer. 43000 kWh/år.

Jeg har kigget på Wave Stars ovenfor nævnte hjemmeside. Jeg fandt ikke noget om, hvilken fremstillingspris man har præsteret. Og heller ikke noget om hvad man forventer. Men betænk at det danske energiforbrug er ca. 43.000 kWh per indbygger per år. Så den fremtidige energipris kan kun være ligegyldig for de særdeles vellønnede.

Vindmøllekakulationerne ovenfor har den store mangel, at de ikke udsiger noget om omkostningen ved at skaffe sig back up.

Smart grids lyder mantraet. De herrer og damer, der anpriser dette, kan ikke have gjort sig den ulejlighed at konfrontere deres drømme med virkeligheden.

Nedenfor vises en tabel over vindkraften i Danmark og Storbrittannien i 2011.
Den matematisk skolede, formodentlig flertallet af dette blads læsere, vil straks af tabellen kunne uddrage den lære, at Dansk og Engelsk vindkraft ikke kan supplere hinanden.

Ydelse MW. Basis: timeværdier.

Danmark England Sum
Middel 1114 1109 2223
Maks 3520 3327 6544
Min 1 10 70
Stdafv 882 783 1390

Jeg kan desværre ikke vise en kurve, men den interesserede læser vil kunne iagttage sammenhængen mellem dansk og tysk vindkraft ved at se første side af dokumentet http://www.reo.dk/data/archive....pdf

Det store flertal af danskerne over hele det politiske spektrum synes at have mistet forstanden, når det gælder energiforsyning.

Re: Kalkulationer. 43000 kWh/år.

Det store flertal af danskerne over hele det politiske spektrum synes at have mistet forstanden, når det gælder energiforsyning

Fanatisme

Churchill definerede en fanatiker, som en person, der ikke kan skifte synspunkt og ikke vil skifte emne. Måske havde han lige talt med Søren Holst Kjærsgård eller en af de andre utrættelige atomkraft-forkæmpere på dette site.

Re: Re: Kalkulationer. 43000 kWh/år.

Professoren siger tydeligt, at vindenergien er meget in-fleksibel, og derfor bliver den meget kostbar at balancere ind i et EL-system, hvor Back-up kapaciteten består af forholdsvis langsomt tilpasselige kapaciteter. Professoren siger i udsendelsen, at vindkraft er en meget dyr energiform, fordi den er infleksibel og kræver store investeringer i en infrastruktur, som skal kunne suge det meget store EL-overløb op i andre energiformer, når EL-overløbet forekommer, ellers går vindmøllernes EL til spilde, når de producerer allermest.

Det virker derfor mærkeligt, at England satser så meget på vindmøller, når de allerede har bragt Co2 udslippet langt ned på grund af deres A-kraft, ligesom Sverige, Finland og Frankrig.

Men hvorfor satser Danmark på at gøre vindkraften mest mulig infleksibel?

I Danmark kan man opnå 2020 målsætningen angående EL fra vindmøller gennem to vindmøllesystemer:

(1) 4440 MW installeret i vindmøller med en kapacitetsfaktor på ca 50%
(2) 7400 MW installeret i vindmøller med en kapacitetsfaktor på ca 30%

System 1 kræver, at alle vindmøller opstilles, der hvor det blæser. System 2 kræver bare, at man fortsætter med at opstille vindmøller som man hidtil har gjort med nogen på havet, hvor det blæser og de fleste på landjorden, ofte på steder hvor middelvinden er meget lav.

System 1 er langt mere fleksibelt end system 2. System 1 vil maksimalt skulle af med en effekt på 4400 MW, mens system 2, skal af med 7400 MW når det blæser i Danmark. System 2 vil således kræve ekstra investeringer i infrastrukturen, som kan håndtere 3000 MW, som slet ikke kan optræde i system 1.

Kan det virkelig betale sig for Danmark, at investere så mærkeligt?

A) Der skal opstilles næsten dobbelt så mange vindmøller, hvis man fortsætter som hidtil og udbygger et system 2 til målsætningen frem mod år 2020. Alle disse møller, skal have en stor støtte for at kunne forrente sig hver især, fordi deres kapacitetsfaktor er så lille

B) Der skal investeres måske 10 milliarder ekstra i infrastrukturen til at håndtere en temporær EL-produktion på 3000 MW, som slet ikke behøver at optræde på noget tidspunkt i det samlede system, hvis man istedet investerer i at bygge system 1, hvilket udelukkende kræver, at man kun stiller vindmøller op, hvor der er høj middelvindhastighed og møllerne passer til vindhastigheden

Det kan godt være at Englænderne har grebet til de bizarre løsninger, men den danske vindmølleplan er en tand mere bizar. Er der nogen, som kan fortælle noget om, hvorfor man absolut planlægger at stille næsten dobbelt så mange møller op som nødvendigt og bagefter investere ca. 10 milliarder ekstra i infrastrukturen for at deres temporære EL-produktion ikke skal gå til spilde, når man kan nøjes med at lade være og alligevel opnå samme produktion i vindkraftsystemet?

Re: Kalkulationer. 43000 kWh/år.

Professoren siger tydeligt, at vindenergien er meget in-fleksibel, og derfor bliver den meget kostbar at balancere ind i et EL-system, hvor Back-up kapaciteten består af forholdsvis langsomt tilpasselige kapaciteter

Bølgeenergi er en dødssejler.

Bølgeenergi vil aldrig kunne bidrage til at forsyne os med energi i praksis. Det er simpelthen ikke muligt at lave et anlæg som kan opsamle tilstrækkelig energi fra bølgerne, set i forhold til omkostningerne ved anskaffelse og drift. Ingen i hele verden har hidtil været i stand til, hverken i teorien eller praksis, at fremvise resultater, som kunne være i nærheden af brugbare løsninger. Det er alt sammen store ord, kombineret med fantastiske illustrationer og urealistiske forventninger. I praksis er resultatet af de anlæg som kører, så dårlige, at man må betragte anlæggene som totalt ubrugelig og uden fremtidsudsigter.
Hvis man prøver at beregne på energiindholdet i bølger, og på mulighederne for at opsamle denne energi, vil man også komme til et resultat som bekræfter den umulige opgave det er at fremstille anvendelige bølgeanlæg.
Der er stadig rigtigt mange mennesker, som mener, at det er fremtidens måde at få energi på. Det ville være interessant at se de beregninger som understøtter denne påstand, og indtil disse beregninger foreligger, må jeg, på det kraftigste opfordre ministre og folketing til at vi ikke bruger offentlige midler på denne dødssejler.

Fanatikere og kendsgerninger.

Jakob Christensen har naturligvis lov til at mene, at min kamp mod vindmøller er udtryk for fanatisme. Og dog!

Et af fanatikerens kendetegn er foragt for kendsgerninger.

Må jeg i al beskedenhed bede Jakob Christensen kigge i nedennævnte to dokumenter og derefter påvise, at jeg foragter kendsgerninger.

http://www.reo.dk/data/archive....pdf
http://www.reo.dk/data/archive....pdf