Hvorfor kan man ikke blive opereret for dårlig hørelse?
Spørg Scientariet
Nu kan du også udfordre dine venner med ekspert-spørgsmål fra Scientariet i Ingeniørens Facebook-quiz ’Så ka' du lære det!’.
Klik for at deltage i quizzen og test dine venner.
Dokumentation
Alice spørger Scientariet: Der findes operationer mod dårligt syn. Hvorfor findes der ikke mod dårlig hørelse? Og hvad er årsagerne til dårlig hørelse?
Therese Ovesen, professor, overlæge, dr.med., Øre-næse-hals-afdelingen, Aarhus Universitetshospital, svarer:
Årsager til høretab i mellemøret er betændelsestilstande, traumer samt medfødte og arvelige sygdomme. I det indre øre spiller støj, alder, arvelighed, infektion og medikamentel påvirkning de væsentligste roller.
Principielt kan årsagerne til høretab anatomisk lokaliseres til mellemøret og/eller det indre øre (sneglen).
Samlet udgør høretab et stor globalt problem: Over 250 mio. mennesker anses for at have et behandlingskrævende høretab, heraf er 90 mio. forårsaget af skader i sneglen, og 65 mio. af disse er ikke sufficient behandlet. Dette til trods for, at der er meget effektive behandlingsmuligheder.
Generelt behandles hørenedsættelser i mellemøret kirurgisk. Der kan være tale om at anvende patientens egen ambolt til at genskabe forbindelsen mellem de tre mellemøreknogler, eller der kan indsættes forskellige proteser. Desuden kan der være tale om, at stigbøjlen er blevet fikseret – det klares med at fjerne en del af denne og indsætte et teflonstempel, der overtager lydtransmissionen til det indre øre fra mellemøret. Langt de fleste opnår herved hørelse inden for normalområdet.
Lette til moderate høretab lokaliseret til sneglen behandles med høreapparater. Såfremt der er tale om døvhed, kommer cochleær implant (CI) på tale. 1:1.000 i Danmark fødes døv, 1:1.000 udvikler døvhed i løbet af barndommen, og i 60-års alderen er ca. 6:1.000 døve, dvs. disse personer kan ikke profitere af høreapparatsbehandling.
Derfor foretages årligt ca. 250 CI-operationer i Danmark.
Dette kirurgiske indgreb går ud på, at der indopereres en elektrode i sneglen, som stimulerer hørenerven med strøm. Elektroden får sine lydmæssige informationer fra omgivelserne gennem en taleprocessor, der hænger bag øret sammen med en radiosender. Sidstnævnte transmitterer lyden ind til en modtager under huden bag øret, signalet digitaliseres og sendes til elektroden i sneglen.
Såfremt personen behandles i tide, helst så hurtigt som muligt efter at døvheden er konstateret, kan opnås særdeles god høreevne og sprogfunktion. Mange af de CI-opererede gennemfører normal skolegang/uddannelse og passer normale arbejdsfunktioner.
Utætheder skyldes uvidenhed og byggesjusk
Er mørkt stof en negativ tyngdekraft?





