/transport

Norsk ulykkestog kørte 65 km/h for hurtigt

Det norske Flirt-tog kørte 65 km/h for hurtigt, da det forulykkede og kvæstede alle fem passagerer om bord. Toget blev testet en uge før, det skulle køre med passagerer.

Af Birgitte Marfelt, mandag 20. feb 2012 kl. 11:44

Farten om bord på det testtog, der onsdag formiddag i sidste uge kørte af sporet på Vestfoldbanen, var 135 km/h. Det afslører togets kamera og fartskriver, som den norske havarikommission nu har undersøgt.

Dermed overskred toget den tilladte maks.-fart med næsten det dobbelte. Myndighederne havde netop begrænset togenes tophastighed til 70 km/h på strækningen, fordi den er meget kurvet.

Der var fem personer om bord på Flirt-toget, der efter planen skulle have været sat i ordinær drift om en uge. Alle om bord blev kvæstet ved ulykken, der ikke bare flænsede over 100 meter af sporet op, men efterlod det 80 millioner kroner dyre togsæt som et totalt vrag.

Den foreløbige rapport fra Statens havarikommisjon for transport (SHT) oplyser, at togets hastighed var 135 km/h, da togets bremser blev aktiveret.

'De foreløbige analyser tyder på, at der gik 11 sekunder, fra bremserne blev aktiveret, indtil toget stod stille. Den tilbagelagte distance er målt til 340 meter', skriver SHT og tilføjer lakonisk:

'SHT er på nuværende tidspunkt ikke bekendt med, hvorfor toget holdt denne hastighed'.

Afsporingen skete 50-60 meter efter, at hastighedsgrænsen ændres fra 130 til 70 km/h. Fartreduktionen er varslet med et skilt, der står cirka 1.200 meter før det sted, hvor fartreduktionen gælder fra.

Nu fortsætter havarikommissionen undersøgelsen for at afsløre de faktorer og sammenhænge, der har påvirket afsporingen.

NSB købte sit nye, prestigeomgærdede regionaltog af schweiziske Stadler Rail i 2008, og det første togsæt af denne type blev bygget færdig i eftersommeren 2010.

Regningen for 50 togsæt var fire milliarder norske kroner. Det var NSB’s hidtil største togordre. Og NSB glædede sig over ordren efter, ligesom DSB, tidligere at have brændt fingrene på togkøb fra Ansaldobreda.



20. feb 2012 kl 12:51

Baldur Norddahl

ATC

Med andre ord, fejlen bestod i manglende ATC til at forhindre den slags!


20. feb 2012 kl 13:28

Frank Andersen

Menneskelig fejl

Jeg er enig i at ATC kunne have forhindret den slags, som Baldur Nordal skriver, men når der ikke er ATC eller lignende sikkerhedsudstyr, så vil jeg mene at der helt klart er tale om en menneskelig fejl, og at det er lokomotivføreren, der har styret togets fart, der har ansvaret.

Jeg synes principielt, at ATC er en god hjælp, da det kan gribe ind og nødbremse et tog, hvis det passerer et signal der viser stop, eller hvis et tog kører for stærkt, men jeg mener også principielt, at det dybest set er den der styrer, der er ansvarlig.

Det er klart, at hvis lokomotivføreren ikke havde kendskab til at toget skulle køres med en hastighedsbegrænsning, så skal aben sendes videre til den, der har haft ansvaret for at fortælle lokomotivføreren om begrænsningen - nemlig den pågældende trafikstyringsmedarbejder.

Så du vil ikke kunne give skylden til manglende teknik, men nærmere til en medarbejder, der ikke har levet op til sit ansvar, hvorfor en fyring og en erstatningssag ville være på sin plads!


20. feb 2012 kl 14:58

Eskild Nielsen

Tvetydig formulering


Myndighederne havde netop begrænset togenes tophastighed til 70 km/h på strækningen, fordi den er meget kurvet

Mon ikke der menes:
Myndighederne havdebegrænset togenes tophastighed til 70 km/h på strækningen, netop fordi den er meget kurvet


20. feb 2012 kl 15:01

avatar

Anders Hedelund

Spring ikke til konklusioner

Det er for billigt at springe til konklusioner som "fyr dem".

Det er bl.a. tilstedeværelsen af havarikommissioner og en grundig analyse af alle uheld, der udmærker jernbane- (og fly-)sikkerhed frem for biltrafik. Først når alle sten er vendt, ved man, hvad man kan lære af uheldet, og derefter drage de rigtige og nødvendige konsekvenser.


20. feb 2012 kl 16:44

Lars Michler

Re: ATC

Med andre ord, fejlen bestod i manglende ATC til at forhindre den slags!

Hvordan kan man konkludere det ud fra de oplysninger der er givet?
Der står at toget kørte med de tilladte 130 km/t (+ 3-4%), og at bremserne blev aktiveret før 70 km/t begrænsningen. Kan det ikke være netop ATC der har bremset toget - men altså i dette tilfælde for sent til at hindre ulykken.


20. feb 2012 kl 17:03

Niels Hansen

Test

Det er godt at se de i Norge tester før togene kommer ud på banerne med passagerer. I Danmark tester vi imens der er passagerer ombord (IC4)!


20. feb 2012 kl 17:29

Hans Christian Rosenkold

Re: fyr dem

Hvorfor skulle man dog fyre vedkommende. Han har gjort en dyr fejl, som han garanteret ikke vil gentage, så hvorfor fyres. Tværtimod har han lært en dyr lektie. Det kan være svært nok at leve med et ansvar for så store skader på personer og materiel. Det er en ledelsesopgave at klarlægge, hvor der er sket et svigt. Kun hvis der er flere tilfælde, som tyder på en uansvarlig medarbejder, må man ty til fyring. Ellers er det blot dyrt betalte lærepenge jf. Bill Gates, da en af hans direktører var ansvarlig for et stort tab.


20. feb 2012 kl 17:32

Baldur Norddahl

Re: ATC

Hvordan kan man konkludere det ud fra de oplysninger der er givet?

Et ATC system tillader ikke at man kører for stærkt ind i en strækning. Det venter ikke med at bremse indtil skaden er gjort. Toget bliver bremset lige inden toget når det punkt, hvor øjeblikkelig bremsning ikke længere vil kunne nedbringe hastigheden i tide.


20. feb 2012 kl 19:45

Lars Michler

Re: ATC

Toget bliver bremset lige inden toget når det punkt, hvor øjeblikkelig bremsning ikke længere vil kunne nedbringe hastigheden i tide.

Det kræver så at bremserne virker som forventet. Det gjorde de ikke i IC4.
Mon det ikke er bedre at vente på haveri rapporten, før fejlen udpeges?


20. feb 2012 kl 19:49

Baldur Norddahl

Re: ATC

Det kræver så at bremserne virker som forventet. Det gjorde de ikke i IC4.
Mon det ikke er bedre at vente på haveri rapporten, før fejlen udpeges?

For at få oplyst om strækningen var udstyret med ATC? Næh du, det tror jeg altså godt vi kan klare lidt hurtigere...

Det er overordentligt sandsynligt at ATC havde været nævnt på nuværende tidspunkt, såfremt ATC var tilstede og burde have forhindret hændelsen.

Den her er en ganske almindelig menneskelig fejl. De overså advarslen om hastighedsnedsættelsen, simpelthen. Selvfølgelig er der andre muligheder, men det er der pilen peger meget kraftigt lige nu. Og ATC ville have klaret den, det er derfor vi har det.


20. feb 2012 kl 20:57

Eskild Nielsen

Re: ATC

Den her er en ganske almindelig menneskelig fejl. De overså advarslen om hastighedsnedsættelsen, simpelthen. Selvfølgelig er der andre muligheder, men det er der pilen peger meget kraftigt lige nu. Og ATC ville have klaret den, det er derfor vi har det.

Enig.

Var lokoføreren strækningskendt? Eller var det en 'fremmed', som kørte?

Mærket stod 1200 meter før og det er vel synligt yderligere 400 - 600 meter før. Dvs der er bremset et lille minut for sent.


21. feb 2012 kl 07:26

Morten Kristiansen

Re: Test

.... I Danmark tester vi imens der er passagerer ombord (IC4)!

Hvordan skulle de vide at toget ikke kunne bremse. Det er jo første gang det har kunnet køre :-)


21. feb 2012 kl 09:27

Brian Nielsen

Re: Test

Jeg har undret mig lidt over, at man var så overrasket over den lange standselængde på det IC4 tog - Havdre man netop ikke slået magnetbremsen fra - Så er det jo sårbart over for manglende friktion skinne/hjul? Det mener jeg da, at det var belevet beskret her på Ing.dk - at man havde slået bremser(hvad det nu var for nogen) fra ?


22. feb 2012 kl 06:59

Stig Bang-Mortensen

Re: Test

Jeg har undret mig lidt over, at man var så overrasket over den lange standselængde på det IC4 tog - Havdre man netop ikke slået magnetbremsen fra - Så er det jo sårbart over for manglende friktion skinne/hjul? Det mener jeg da, at det var belevet beskret her på Ing.dk - at man havde slået bremser(hvad det nu var for nogen) fra ?

Så meget betyder MG-bremsen altså heller ikke. Den giver et pænt tilskud, men heller ikke mere. Efter hukommelsen omkring 9 tons bremsevægt pr. stk.


22. feb 2012 kl 10:25

Brian Nielsen

Re: Test

Ja - det kan jeg godt se, efter at jeg har slået det op, tak for det - det er vel mest en slags håndbremse. Men kan dens effekt ikke øges/bygges flere på -jeg ved ikke lige, hvor det fylder og vejer/koster i indkøb....
Eller eventuelt bruge sandigssystem , hvis det ikke allerede er indbygget - Så undgår man jo den værste risiko for blokerede hjul under nedbremsningen.


22. feb 2012 kl 10:43

Stig Bang-Mortensen

Re: Test

Ja - det kan jeg godt se, efter at jeg har slået det op, tak for det - det er vel mest en slags håndbremse. Men kan dens effekt ikke øges/bygges flere på -jeg ved ikke lige, hvor det fylder og vejer/koster i indkøb....
Eller eventuelt bruge sandigssystem , hvis det ikke allerede er indbygget - Så undgår man jo den værste risiko for blokerede hjul under nedbremsningen.

MG-bremsen er principielt ikke nødvendig for at køre tog i Danmark. Den er opfundet fordi man andre steder (Tyskland) havde behov for at køre 160 km/t allerede i 1930'erne med den daværende forsignalafstand. Der betød 9 tons bremsevægt forskellen på at standse før eller efter signalet. Der er ikke grund til at bygge flere på en nødvendigt for at overholde de krævede standselængder. De koster og de skal vedligeholdes.

Sand er meget godt, når det: 1. er der, 2. er tørt og anlægget fungerer. Risikoen ved sand er at standselængderne på tørre skinner kan blive forlængede. Godstog bruger deres sandforråd til igangsætning og praktisk talt aldrig til bremsning.


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.