/rumfart

Jordens indre er som en broget salatskål

Dele af Jordens kappe blev dannet, da Jorden var mindre end i dag. Samtidig har noget af denne tidlige jordkappe overlevet langt op i Jordens tidlige turbulente tilværelse.

Af Thomas A. E. Andersen, mandag 20. feb 2012 kl. 12:43

Nye undersøgelser viser, at dele af Jordens indre har været meget langsom til at blande sig og ændre sammensætning. I nogle områder har det taget over halvanden milliard år til trods for de enorme varme- og trykpåvirkninger i Jorden. Resultaterne viser, at Jordens indre langtfra indeholder den velblandede kerne, vi hidtil har troet. Kernen minder mere om en broget salatskål.

Det er geokemikerne Igor Puchtel og Richard Walker fra University of Maryland, som har undersøgt nogle ekstremt gamle vulkanske klipperstykker.

Det ene klippestykke er 2,82 milliarder år gammel og fra Rusland, mens det andet er 3,47 milliarder år gammel og fra Sydafrika. Da der kun findes ganske få af sådanne ekstremt gamle klippestykker, er det svært at få et detaljeret indblik i, hvordan Jorden blev dannet for 4,5 milliarder år siden.

Jorden er opstået via gradvise sammenstød og sammensmeltninger af legemer med forskellige størrelse. Denne proces fik Jorden til at vokse i løbet af ti millioner år. Herefter har de forskellige grundstoffer fordelt sig i Jordens indre baseret på deres forbindelse med jern.

Blandet med forskellig hastighed
Geokemikerne opdagede, at det russiske vulkanske klippestykke havde et andet indhold af wolfram end andre klipper. Den russiske klippe havde mere wolfram-182, der menes at stamme fra radioaktivt henfald af det ustabile hafnium-182.

Hafnium-182 eksisterede, da solsystemet blev dannet, men henfaldt hurtigt i løbet af 60 millioner år til wolfram-182. Dette viser, at den klippemasse, som det russiske klippestykke stammer fra, ikke blev blandet lige så hurtigt som andre klippemasser i Jordens kappe.

Mathieu Touboul siger i en pressemeddelelse:

»Denne forskel i den isotopiske sammensætning betyder, at Jorden blev dannet, og dens indhold skilte sig i en metalkerne, silikatkappe, og måske en skorpe, inden for de første 60 millioner år af solsystemets historie.«

»Det overraskende her er, at dele af Jorden udviklede den usædvanlige kemiske sammensætning, der førte til berigelsen af wolfram-182, samt at denne del af jordkappen forblev afsondret fra resten af kappen i over halvanden milliard år,« siger han.

Dette har stor betydning for vores forståelse af, hvordan Jorden er dannet. Resultaterne viser, at dele af Jorden blev dannet inden for de første 10 til 20 millioner år efter solsystemets opståen, og at disse tidligere byggeblokke i Jordens kappe forblev adskilt fra resten indtil for 2,8 milliarder år siden. Dette er i modstrid med den almindelige teori om, at den tidlige Jords kappe var så varm, at den blev velblandet.

De nye resultater er blevet offentliggjort i det seneste nummer af tidsskriftet Science.



20. feb 2012 kl 13:58

Claus Andreaseen

Så mangler vi blot vandet..

En dag kan eksperterne sikkert komme med en forklaring på hvor vandet på vores planet stammer fra.

70% af planeten er dækket med milliarder af kubik kilometer vand og den historie med at det er via astroider og lign, det holder jo ikke.


20. feb 2012 kl 14:39

Jørgen Nilsson

Re: Så mangler vi blot vandet..

@Claus, læs følgende (een side) først; se og forstå billedet.
http://ga.water.usgs.gov/edu/e...html



20. feb 2012 kl 15:01

Niels Brandt

Vandkundskab

Der er kraftige indicier for, at vandet blev transporteret til jorden i form af kometer. Se evt.
http://ing.dk/artikel/122867-i...8683
og
http://www.nbi.ku.dk/Nyheder/n...abt/


23. feb 2012 kl 00:30

Eyvind Lyberth Nielsen

Vandets "oprindelse"

Man ved masser om vand - og en af de ting man ved er at vandet har været her hele tiden, og grunden til at det ikke forsvinder hurtigt er netop den fine balance af masse, hældning og rotationsakse (12,5 gr.?) og afstand til solen, som er perfekt.

Brintisotoperne i asteroide bæltet adskiller sig fra jordens vand og man har vist også undersøgt en komet og fundet at brintisotoperne er forskellige fra jordens vand.

Man mener at jordens vand følges med det øvrige stof, og der er mulighed for at opstå vandplaneter overalt i rummet, og at det er blot vores planets særlige gunstige forhold, der gør at vandet ikke er forsvundet endnu.

Der er nogle der mener at jordens stærke tyngdefelt som holder vandet ( i og omkring vor planet) skyldes kollisionen og den efterfølgende tilflydning af ekstra tung jernkernemasse fra vor søsterplanet, der derefter har været reduceret til drabant omkring jorden.

Årstiderne (hældningen i forhold til solen) og geologiske processer, som er afledt af krakelering af overfladen i tektoniske plader og kontinentaldrift og vulkanske processer har skabt grundlaget for at atmosfæren har kunnet beriges med luftarter, og dermed dannet grundlag for at jordens "sved" har kunnet kondensere og give anledning til verjrfænomener, som sammen med livets dannelse har kunnet "ruste" jernet ud af havenes vand (stromatolitter)

Livets dannelse i "ursuppen" berigede også atmosfæren med ilt som muliggjorde dannelse af livsformer som benyttede fotosyntese (grønalger) og forskellige tilfældigeheder - som afstanden til solen og tektoniske kontinental finurligheder (som blokering af "løbske" havstrømme) har skabt mulighed for at en saltvandspumpe (tunge kolde havstrømme fra nord, og varme fra syd) har kunnet transportere energien fra syd til nord og skabe et kontinuerlig årstidsbestemt nedbørsmønster.


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.