For tiden bliver drenges og pigers adfærd i indskolingen forklaret med forskel i deres biologi. Især nævnes hjerneforskelle. Påstanden er, at drenge er mere urolige og dårligere til at koncentrere sig på grund af langsommere modning af de dele af hjernen, der har med opmærksomhedsfunktioner at gøre. Det fører til anbefaling af kønsopdelt undervisning og udskudt skolestart for drenge.

Det er et problem. Nogle hjerneforskere peger på, at scanningsresultater af drenges og pigers hjerner slet ikke kan tolkes så entydigt. F.eks. er der større individuelle forskelle inden for gruppen af drenge og gruppen af piger, end der er forskelle de to køn imellem. Men et større problem er det, at de påståede hjerneforskelle kan være socialt betingede, selvom de udlægges som biologiske. Før vi ved, om drenge behandles anderledes end piger med ændret hjernestruktur til følge, kan senere skolestart for drenge og kønsopdelt undervisning gøre mere skade end gavn. Med sådanne tiltag gør man netop drenge forskellige fra piger.

Mønsterbryderfænomenet kan tjene som eksempel på, hvor meget omgivelsernes påvirkninger faktisk betyder. I en netop offentliggjort dansk undersøgelse baseret på interview med studerende om deres oplevelse af studiet, fremgår det ikke overraskende, at børn fra ikke-akademiske hjem har sværere ved at finde sig til rette på universitetet. De får oven i købet dårligere karakterer end deres studiekammerater med rødder i et akademisk miljø. Nogle uddannelser, som arkitektskolen og musikvidenskab, er særligt prægede af den sociale arv, mens erhvervsuddannelser tilbyder mere genkendelige miljøer for børn fra ikke-akademiske hjem. Meget tyder på, at omgivelserne i form af sociale normer, handlemønstre og verdensbilleder er stærkt bestemmende for, hvilke forudsætninger man medbringer senere i uddannelsesforløbet. Det er en type tavs viden, som spiller en rolle for, hvordan vi handler i og opdeler verden. Den er tavs, fordi man ikke er sig den bevidst, og dermed hverken kan kontrollere eller se bort fra den.

Man kunne derfor indvende, at den ret banale opdeling i køn skygger for andre måder at se undervisning på. Der findes børn, som i kraft af deres sociale baggrund har vanskeligt ved at begå sig i skolen. De har ikke fået samme hjælp til at knække koden som de, der kommer fra hjem, hvor teoretisk uddannelse er dagligdag. Det er så åbenlyst at opdele i drenge og piger, fordi de er biologiske kategorier. Men måske er det, når det kommer til stykket, en ret ubetydelig hjerneforskel, som vi med miljøpåvirkninger kan vælge at forstærke eller reducere.

Børn fra forskellige sociale lag har derimod ikke genkendelig fysiognomi. Måske var naturen bag de skævheder, som mønsterbryderne er udtryk for, værd at ofre tid på? Ville hjernescanninger f.eks. vise massive forskelle på børn, der kom fra et hjem med eller uden klaver og dermed understrege, at miljøet er en afgørende faktor for menneskers evne til at lære?