Trafikforsker: Send fartbøden til bilejeren – ikke føreren
Det skal koste bilejeren, og ikke føreren, når fotofælden klapper. Ellers risikerer de administrative omkostninger at æde indtægterne, advarer trafikekspert. Notat fra Rigspolitiet viser, at der skal bruges 362 mand for at håndtere 500 stærekasser.
Læs også
-
Nu er det dokumenteret: Stærekassers effekt rækker kun få hundrede meter
Læs mere om
Det kommer til at koste dyrt i administration og papirbøvl, hvis bøden for at ryge i en fotofælde sendes til føreren og ikke bilejeren.
Som reglerne er i dag, udskrives bøder nemlig til føreren af bilen, men det kan undergrave samfundsøkonomien – såvel som den præventive effekt på hastigheden – i de 500 stærekasser, som Rigspolitiet ønsker at opsætte.
Føreridentifikation betyder dels, at politiet skal bruge en masse administrative kræfter, og dels betyder det, at bilister, der vil køre for stærkt, stadig kan køre for stærkt. Ustraffet.
Det advarer trafikforsker ved Aalborg Universitet lektor Harry Lahrmann om.
»I Sverige kasserer de så mange sager, at det kun er omkring 40 pct., der fører til en bøde. Alle, der har en intention om at overtræde hastighedsgrænsen, slår solskærmen ned og slipper for bøden, « siger han.
Sagen om stærekasser er blevet aktuel, fordi en arbejdsgruppen under Rigspolitiet anbefaler, at der opsættes 500 stærekasser, der også går under navne som fotofælde, automatisk trafikkontrol (ATK) og elektronisk fartkontrol – kært barn har mange navne – langs de danske veje.
Justitsministeren forventes at have et udspil klar til maj, men Harry Lahrmann påpeger, at det samfundsøkonomisk koster dyrt, hvis kravet om føreridentifikation ikke fraviges.
Det betyder nemlig, at politifolk skal bruge kræfter på at identificere bilejeren, i stedet for at det hele foregår automatisk, ved at den fotograferede nummerplade sammenholdes med offentlige registre, hvorefter bøden fremsendes.
Han forholder sig ikke til det rent retssikkerhedsmæssige i, at ejeren af bilen dermed får bøden, selvom en anden har kørt den, men udelukkende økonomien.
»Går man ikke væk fra at have føreridentifikation, så koster det en masse manuelt arbejde. Politifolk skal kigge på billeder, have fat i bilejeren og så videre – det splitter enhver samfundsøkonomi i det,« siger han og henviser til lande som Holland, Storbritannien, Italien og Østrig.
»I andre lande har man for mange år siden droppet det og har sagt, at det er bilejeren, der får bøden. Så skal man bare være sikker på, at man kan identificere nummerpladen,« siger han.
I et notat fra Rigspolitiet om stærekasser fremgår det, at det forventes, der skal bruges 362 fuldtidsstillinger på administration (245 årsværk), efterforskning (70 årsværk), straffebehandling (28 årsværk) samt omkring tyve personer til diverse opgaver, hvis der opsættes 500 stærekasser.
Samlet forventes det, at de årlige personaleudgifter løber op i 150 mio. kroner, mens udskrift og fremsendelse af bøder ventes at koste 33 mio. kroner. I notatet skriver arbejdsgruppen dog også, at indførelse af delvist ejeransvar 'forventes at have et betydeligt effektiviseringspotentiale..
Både retsordfører Ole Hækkerup (S) og retsorfører Karsten Lauritzen (V) har til Ritzau udtrykt skepsis over for at droppe kravet om føreridentifikation.
