DSB: Det er nu, vi skal finde fremtidens danske eltog
Folketingets beslutning om at elektrificere jernbanen mellem Esbjerg og Lunderskov skyder jagten på fremtidens danske eltog i gang allerede nu, fortæller underdirektør i DSB Ove Dahl Kristensen.
Ifølge DSB’s indkøbschef, Ove Dahl Kristensen, er det oplagt at købe en enkelt togtype til erstatning for alt fra IC3-tog til dobbeltdækkervogne og de forkætrede MR-tog, der skulle have været udrangeret i år. (Foto: Sine Fiig)
Læs også
-
Trafikforlig: Elektrificering til Esbjerg frigiver 15 IC3-tog
Læs mere om
For første gang siden DSB i 2000 satte de såkaldte øresundstog i drift, har danskerne nu udsigt til at få et nyt eltog.
7. februar fandt trafikforligets parter (alle Folketingets partier undtagen Enhedslisten) efter halvanden måneds hårde forhandlinger endelig 1,2 milliarder kroner til at elektrificere den 56 km lange strækning mellem Esbjerg og Lunderskov senest i 2015.
Såfremt politikerne også vil lade DSB anskaffe eltog, vil elektrificeringen gøre det muligt for DSB at bruge de ti IC3-tog, der i dag fragter passagerer fra hovedstaden til vestkysten, til at forbedre togbetjeningen enten mellem København og Herning eller på de sjællandske lokalbaner. Derfor udløste trafikpolitikernes forlig jubel i DSB's hovedkvarter i Sølvgade.
»Vi er selvfølgelig rigtig glade for elektrificeringen, som vi også selv har arbejdet aktivt for,« siger DSB's underdirektør for trafikplanlægning, Ove Dahl Kristensen.
»Vi skulle alligevel til at se på eltog i forbindelse med, at den nye bane mellem København og Ringsted åbner i 2018 – og at der kommer el fra Ringsted til Rødby, når Femernforbindelsen åbner i 2020. Nu har vi fået en god grund for at kaste os over det med det samme, for vi skal jo anskaffe et tog, som vi regner med bliver fremtidens eltog.«
Ove Dahl Kristensen understreger, at der ikke er afsat penge til togindkøb endnu. DSB går derfor sammen med Transportministeriet i gang med at skrive et beslutningsgrundlag for at anskaffe eltog.
Elektrificeringen til Lolland betyder, at DSB kan levere de dobbeltdækkervogne, som i dag servicerer pendlerne på strækningen, tilbage. Samtidig kan de udtjente ME-lokomotiverne, som i 2020 vil have slidt i op til 40 år på de danske skinner, endelig komme på pension. Ifølge den 'alternative materielstrategi', som Transportministeriet udgav sidste år, skal erstatningen være omkring 45 eltog.
Ifølge Ove Dahl Kristensen er det oplagt at købe en enkelt togtype til erstatning for alt fra IC3-tog til dobbeltdækkervogne og de forkætrede MR-tog, der skulle have været udrangeret i år:
»Uanset om det er til regionaltrafik eller fjerntrafik, skal dette tog kunne køre 200 km/h, fordi det skal kunne bruge den nye strækning mellem København og Ringsted. Derfor kunne det være oplagt, at det var det samme tog. Så kan man indrette det forskelligt til forskellige strækninger, men grundlæggende skal vi ikke have alt for forskellige tog.«
Et andet grundlæggende ønske er, at alle eltogene bliver af tostrømstypen, der kan køre både på den danske, tyske og svenske spænding.
»Det er ikke sådan, at man kan sige, at det SKAL (udstyres med dobbeltstrømssystem, red.), men når vi har tre grænser, som vi krydser med vores materiel – Padborg, Femern og Øresund - og vi ikke er et større land, end vi er, så er der ingen tvivl om, at det giver os en betydelig fleksibilitet, hvis vi har tostrømstog. Så det er helt sikkert noget, som vi skal undersøge,« siger Ove Dahl Kristensen.
Tostrømstog vil blandt andet gøre det muligt at køre rene eltog til Sønderborg og Flensborg med det samme og til Esbjerg, når den elektrificerede strækning åbner i 2015.
»Det er kun i øresundstrafikken, at vi har tostrøms-eltog. Manglen på tostrømstog er forklaringen på, at vi kører med dieseltog hele vejen fra København til Flensburg, selvom det kun er de sidste 12 km (i Tyskland, red.), det giver problemer. Det er netop et eksempel, der viser, at det kunne være praktisk, hvis vi havde tostrøms-eltog.«
Merprisen for tostrømstog er ifølge underdirektøren omkring ti procent. Men hvis der bliver indkøbt tostrømstog, kan DSB trække fem IC3-tog yderligere ud af den sønderjyske trafik og indsætte dem andre steder i landet. Hvis politikerne giver opbakning til at købe tostrømstog, taler man om en pris på omkring 75 mio. kr. pr. togsæt – altså 4,5 mia. kroner:
»Et øresundstog, som er tostrømstog, er oppe i 75 mio. kr., og det er nok det, der er strømpilen,« bekræfter Ove Dahl Kristensen.
Han vil ikke sige noget om, hvilke tog DSB kigger på, men han forsikrer, at der er flere leverandører.
Selv om der er flere mulige leverandører, tvivler han på, at DSB kan nå at finde det helt rigtige eltog inden 2015.
»2015 er der ikke ret lang tid til. Og med tanke på vores erfaringer med materielanskaffelse så er det meget kort tid.«
Han anslår, at det vil tage to et halvt til fem år, fra politikerne giver grønt lys til et togkøb, til togene er leveret.
»Selv om vi skal købe standardtog, er der meget kort tid til 2015. Derfor kan man godt tænke sig, at vi finder en midlertidig løsning, mens vi arbejder på den rigtige løsning.«
Fordelen ved en midlertidig løsning er, at det også giver fleksibilitet i materiellet i årene fra 2018 til 2020, hvor DSB faktisk har brug for ekstra meget dieselmateriel.
»Når den nye bane mellem København og Ringsted åbner, får vi faktisk brug for mere dieselmateriel, for vi skal køre flere tog, og de stopper jo ikke i Ringsted, men skal videre til Nykøbing Falster og Aarhus, hvor der ikke kan køre eltog. Det er først,når Femernforbindelsen åbner, at vi får frigjort mange dieseltog.«
Udfordringen for DSB bliver at tilpasse deres togindkøb til politikernes planer for udrulningen af elektrificeringen på resten af banenettet.
»Der kan komme overgangsperioder, hvor vi kan blive fanget af, at vi har brug for det forkerte materiel. For vi har sådan set besluttet os for, at vi ikke vil købe flere dieseltog. Derfor bliver den videre elektrificering, som politikerne nu går i gang med at undersøge, selvfølgelig uhyre vigtig at få passet sammen med vores materielsituation.«
Fakta: Ove Dahl Kristensen
Civiløkonom
Ansat i DSB i 1983
Har haft mange forskellige funktioner, siden han kom til virksomheden.
I 1997 blev han planlægningschef, og han har blandt andet arbejdet med Gode Tog til Alle-programmet.
I dag har han titel af underdirektør.
Sidder i bestyrelsen for DSB Øresund A/S, DSB Århus Nærbane A/S og DSB Øresund Holding A/S.
55 år, bor i Hellerup
