Min lille drøm

At sende en lille satelit i kredsløb, som vil fungere som "relæ-station" for beskeder mellem super simple modtager/sender i foreksempel U-land. En form for mail/sms via satelit, og det HELT gratis. Ideen er at muliggøre fri og opbyggende kommunikation for fattige lande. F.eks at en bonde kan sætte sine geder tilsalg i tre/fire nabobyer samtidig for at øge chancen for en handel.

Som jeg forstår det, har vi i Danmark en meget engageret radio-amatør kultur, de skal helt klart med i projektet.

Da jeg er sundhedfaglig, er min lille drøm selvfølgelig også drevet af en evt mulighed for på en sikker og hurtig måde at lokal (fattige) sundhedsklinikker ville kunne bestille medicin, melde om sygdomsudbrud, sende statisik om levendefødte børn osv.

Satelitten er ikke tænkt i stationbane, men som "jeg taster min besked og senderen sender den når der er forbindelse og den bliver afleveret når modtager kan findes" Altså kan man forvente delay på timer.

Bare en tanke

Ja,

men vi opererer selvsagt på det meget mere praktiske niveau at for at få din satelit i kredsløb skal du have den hen i en rumhavn. Hvordan får vi vores raket fra febrikken til rumhavnen? Det er sagen - fra rumhavn til orbit er en forretning som rigtigt mange gerne vil sørge for. Men step 1 er er at løse de praktiske problmer før du overhovedet kommer til at forsøge dig med satelitopsendelse.

Peter Madsen

Re: Ja,

Du har ret.

Når CS har sendt en eller to personer i rummet og sikkert ned igen, så er det lidt som at vågne fra en våd drøm - fantastisk drømmeoplevelse men så kommer en kold og snasket oplevelse efterfølgende.

Hvis CS skal mere end det så er en havbaseret opsendelsesplatform afgørende. (og jeg merner hav som i nordsøen/ocean)

Håber inderligt jeg kan komme til mødet for at høre hvad andre har af input.

Størrelse på opsendelsesområde

Hvor stort et sikkerhedsområde kræver det, når I skal flyve rigtig højt?
Evt. blot et opsendelses og et nedslagsområde?

til rumhavnen

FLIP MLP prammen lød som en god spændende ide.

Man kunne overveje om en DIY (selvbygget) robot slæbebåd ville kunne betale sig.
Robot slæbebåd fordi at den så nemmere ville kunne klare meget hårdt nordsø vej. Den kunne bygge som en dobbeltskroget u-båd - under de 24 meter der gør at den ikke skal godkendes.

Evt. kunne Nautilus ombygges med en meget kraftig mortor og en ny propel, så den kan trække en Flip MLP pram, og mulighed for radiostyret fjernstyring, så den kan bruges som robot slæbe-ubåd.

For at gøre den sikker kan man indbygge muligheden for at den skal modtage en kommando om at frigive en hvis mængde brændstof til forbrug - det betyder at kan man ikke kommunikere med den løber den meget hurtigt tør for brændstof og standser.
Dermed ville den ikke køre en brændstof tank tom før den standser - hvilket kunne give mulighed for haveri inden det sker.

Man kan behandle "det skrå kast" med

Newtons love, og så opdager man at hvis vi kan flyve til 1 meters højde kan vi - i værste fald - nå to km væk. I atmosfæren er det noget mindre, men en 150 km tur foregår for en stor del uden for atmosfæren.

Ingen amatørraket klubber ser så konservativt på det - typisk er sikkerhedsafstanden kun en brøkdel af flyvehøjden. Det samme gælder prof, på små raketter med passivt stabilitet.

Søfartstyrelsen har for så vidt angår dk farvande henvist til ES D 139, fordi dette afministrativt er nemmere da område er udlagt som farezone i søkortene.

I princippet må vi skyde over åbent hav, uden for EEZ 200 sm grænsen uden nogen kontrol. Er i vi i EEZ hos et land må vi også, men det er så en meget god ide at være venner med dem. Husk at vi nødvendigvis skal bruge havn, flydende oxygen og megen anden support.

Jeg har nogle prøveballoner som jeg b.la. vil slippe i plantariet. Måske de styrte,r måske det er muligt. Jeg er praktikker, jeg skal lykkes. Drømmerier eller luftkasteller kan jeg ikke bruge til noget.

Det jeg mangler er mere konkredt viden om shipping, operationer i fremmede lande, offshore teknik og meget andet. Men ikke om hvordan man får en hybrid raket motor til at fungere. Det kan vi.

Det handler ikke om marsmissioner, men om vores konkredte 100 km plan.

100 km fra ES D 139 kan - jvf. Newton godt ende med en landing i Holbæk, eller det meste af skåne, Nordtyskland ect.

Tyskerne må ligesom bare tage hvad der kommer - andre har måttet døje med deres V2ere, men svenskerne...:o)

Dette er naturligvis ekstremer - men enten skal man have pålidelige abortsystemer eller skal man kunne finde ud af at operere andre steder.

Hvad der er nemmest ( at overtale andre om det sikre i ) arbejder jeg på at finde ud af. B.la. i Planetariet.

Måske du ved hvor meget man kan sætte på et containerskib, eller hvor svært det er lave noget i Sydeuropa ? Er vi færdige hvis vi mangler en 4 mm spændeskive, eller en loddetinnet til loddekolben - eller har man det på Sicilien ? I Torshavn, eller i Longyear byen på Svalbard ?

Hvor slemt er Middelhavet i forhold til Nordatlanten ? Hvor tit er den karektaristiskke bølgehøjde mindre en 1 meter om sommeren 210 sm sydøst for Malta ? eller 210 sm nordøst for Færøerne ?

Hvor dyrt er det her, hvad koster contanertransport ?

Kom ind i planetariet og lad os tænke højt og løse problemer.


Peter Madsen

Re: Man kan behandle "det skrå kast" med

Folk med viden inden for shipping – hvad kan man sende med skib og hvad koster det?

Kan dette være noget?
http://www.sevenstar.nl/Index....=236

mvh Jens

bliv i ESD139

Jeg tror, at I vil få mere ud at at forfine jeres teknik, så i kan forblive i ESD139 end at skulle finde fjerne havne og kunne arbejde i voldsommere havmiljøer.
Styrbare faldskærme vil nok kunne holde jer indenfor ESD139 eller i det mindste sikre en landing på havet. Mon ikke det er lettere at løse en teknisk opgave end en organisatorisk og beaukratisk opgave? Når jeg ser på jres flotte billeder fra i sommers, så står det klart, at dette ikke var lykkedes uden ganske mange mand. Det kan hurtigt blive en stor udskrivning hvis så mange mand plus materiel skal tranporteres langt væk.
Hvis det er helt ude i hampen at gøre jeres faldskærme styrbare, så kan jeres pålidelige raketmotorer vil gøres styrbare, så I kan lande ligesom spaceX kan eller ønsker at kunne. Med andre ord, genbrug mere af den teknologi I allerede mestrer.
Aktiv styring nedad vil kunne sikre CS fortsat at kunne affyre fra dansk teritorium med de kæmpe fordele de giver logistisk for en frivillig organisation.

vil man kunne styre en ellers passiv faldskærm ved at lave nogle mindre raketboostere, der skyder rumskibet sidelæns?

Re: bliv i ESD139

Jeg er enig, - men ogsaa fordi at jeg synes det er vigtigt ud fra en sikkerheds vinkel at landingen er indenfor et relativt lille omraade, saa hjaelp kan naa kapslen hurtigt.

Mvh Bjorn

Kære venner,

Lige nu er jeg i tvivl om I forstår hvad der er motivationen for at overveje alternativer til ES D 139.

Helt enkelt: Hvis vi flyver en raket på Østersøen der har energi nok til at flyve i land, så må der eksistere en endelig teoretisk fare for at det også sker.

Her efter er der en endnu mindre teoretisk fare for at man rammer noget menneskeskabt - og en endnu mindre fare for at man rammer mennesker.

Vi er helt ude på overdrevet - men logisk kan vi deducere at der må være en sådan fare selvom den måske ligger ude i 1 ud af millioner.

Vi har et abortsystem. Men som selve raketten er det også et teknisk system, som kan fejle. Det vil måske fejle i 1 % af tilfældene, men gør altså at vi nu snakker en ud af hundrede millioner.

Men det er bare ingeniørsnak. Der er kun tekniske indretninger til at forhindre det og konsekvenserne vil kunne være lige så alvorlige som et almindeligt trafikuheld, skader for op til måske en million, og potentielt, som ved trafik uheld, omkomne.

Kan vi leve med 1 ud af 100 millioner for at CS forvolder skade på trediemand som er lige så alvorlig som et trafikuheld ?

Det afgørende her er at skaden er af usædvanelig art. At vi selv kører ud til HAB og derved er meget farligere for trediemand er ligemeget. At vi flyver til Bornholm og derved medvirker til en trafik af ATJ 72 fly som kan styrte ned på øen er, selvom det er meget mere sandsynligt - heller ikke relevant.

Folk kan sagtens leve med at omkomme i trafikken, det er det usædvanlige i at få rumskrot i hovedet der er så særligt ved det.

Problemet er i høj grad også at vi ingen mulighed har for at vide hvor sandsynelig skader er, fordi der aldrig er sket ulykker - der flyver så få CS raketter rundt. Vi skal måske skyde ti tusind af dem for at fremkalde en hændelse som et nedslag på land. Derfor er det meget vanskeligere at forsikre end f.eks. regnvejr, som man kender den eksakte sandsynlighed af på hver eneste dag i året overalt i landet.

Hvis vi flyver samme raket over et havområde, så kan vi dividere sandsyneligeheden for at ramme noget menneskeskabt med en ret stor faktor - så selv om vi ikke kender den oprindelig sandsynelighed - så er det en sikkerhedsgevidst.

Siger god moral ikke at hvis der er en sikkerhedsgevindst ved noget, uanset hvor lille, så skal man bruge uendeligt store resourcer på at opnå denne ?

Er det ikke sådan man skal tænke ( hvis der ikke er penge involveret, så er det noget andet, så tager vi gerne ricisi. Sprøg fiskere, minearbejdere, oliefolk overalt )

Når jeg gerne vil opsende syd øst for langbordistan er det for ikke at skulle vurdere alt dette. Det handler ikke om myndigheder - vi er derude hvor loven slutter, og din egen moral og etik er det eneste du har at holde dig til.

Sekundært, fordi jeg ikke tror det koster ret meget eller er særligt svært.

Alle laver sikkerhedsmæssige kompromis. Skal vi også gøre det ? Hvis det ikke koster ret meget at slippe for at lave kompromis - så er det måske ikke så tosset igen ?

Da Culombia styrtede i 2004, dryssede over 100 tons rumskrot ned over hele det sydvestlige US. Tusinder af dele, nogle så store som biler, andre på størelse med mursten og nogen som knappenås hoveder regnede ned.

En af astronauterne ramte jorden i en baghave et sted i Louisana. Hun kunne have lavet en kæmpe bule i en bil, eller ødelagt et tag. Men ramte til alt held bare en græsplæne.

Der var ingen omkomne på jorden ved dette bombardement, under de værst tænkelige omstændigheder.

Det er dælme svært at ramme hvis man ikke vil.

Peter Madsen

Vi lever med værre ricici

Gennem de seneste 20 år er der faldet flere sportsfly ned i Danmark. Så man kan måske lave en grov beregning på hvor stor sandsynligheden er for at få en sådan i hovedet givet hvor mange der flyver af dem.
Jeg vil kalde det godt nok, hvis CS kan redegøre for at der kun er en1/10 chance for at få en raketstump i baghaven som der er for at få en tilsvarende stump af en sportsflyder dumpende ned i baghaven. Fly er jo som bekendt et gennemreguleret område og i og med den offentlige regulering, så accepterer vi også allesammen en vis riciko for at få en flyver i hovedet uforvarende.
Sandsynligheden er dog nok temmelig meget mindre end sandsynligheden for at blive ramt af en bil i trafikken - også et gennemreguleret område.

Så lav en beregning og sørg for at holde jeres sandsynlighed for at gøre andre uforvarende skade på en brøkdel af de regulerede transportområder, som vi alle lever med.
Også med hensyn til andres sikkerhed er der noget der hedder godt nok.
Jeg kan godt leve med at der er 10^-12 sandsynlighed for at ramme en Bornholms rundkirke - hvorefter CS ville være færdige som organisation.

Jeg håber at CS vil kigge på metoder til at kontrollere nedturen. Et mindre opsamlingsområde vil helt klart også være en stor fordel operationelt.

Re: Kære venner,

.
Folk kan sagtens "leve" med at omkomme i trafikken, det er det usædvanlige i at få rumskrot i hovedet der er så særligt ved det.

Det er nok den største selvmor'd'sigelse *haha*, man kan begå. Jeg siger HELLE for en fribillet til næste test!! :-)) (Jeg er studerende fattigrøv)

Udover det synes jeg at alle arbejdsopgaverne ved opsendelse, skal indbefattes i et nyt affyringskib eller skibe rettere. Der er en lang forberedelse til launch på land ved Bornholm, og så få mindre forberedelser i timerne før launch, så vidt jeg forstår. Alt det arbejde skal i større eller mindre grad også gøres til havs formegentligt? Så skibenes støttefunktioner skab være omfattende.

Mvh!

Kontrollere nedturen

Apropos kontrollere nedturen:

Der blev konstrueret et koldgas system for nogen tid siden.

Det kunne godt inkluderes i Tycho DS som for eksempel en cirkulær forhøjelse på - lad os sige - 35 cm imellem Tycho DS' gulv og den indre side af varmeskjoldet.

Bonuseffekten i vand er en øget opdrift*, og dyserne kan også bruges til at vende kapselen rundt i vand, såfremt den skulle ligge omvendt i vandet.
Man kan også bruge ubådsteknik ala fylde et kammer med vand med vilje, så tyngdepunktet flyttes og en kapsel der ligger omvendt dermed roterer. Et sted i rotationen tømmer man så kammeret for vand med trykluft.

Kristan von Bs,skrøbelige?, 3 bolde måske så ikke længere er nødvendige, hvis opdriften fra koldgas dyse-delen er så stor at kapselen aldrig kan synke? (medmindre der selvfølgelig går hul på den

Opdriften på et Ø1,6 meter, 35 cm højt koldgas dyse system må vel så være (konservative værdier så opdrift bliver mindst mulig): ((1000 - (40*1,269))*0,34*Phi*(1,59/2)²) [kg*m*m²/(m³)] = mindst 640 Kg opdrift.
Har jeg lavet en fejl så ret mig, husk fdog at jeg bruger konservative værdier.

Værdier i formlen:
1000 er vands massefylde i kg per kubikmeter.
1,423 er massefylde for luft i kg per kubikmeter ved 1 atm tryk, +5 grader celsius.
De 40 i formlen er gastrykket i koldgas tanken ved +5 grader celsius.
0,34 er indvendig højde i meter
1,59 er indvendig diameter i meter.

*: Der skal være et sikkerhedssystem der lukker dyserne under et vist tryk - uanset hvilke andre kommandoer der gives til koldgas dyserne, så der ikke slipper vand ind via dyserne. Til sikker trykudligning kan man lave en manuel ventil der kræver værktøj for at bruge.

Diverse svar...

@Andreas,

Vi vil gerne blive i ES D 139 - eller rettere i Østersøen. Havrets teknisk er
længere ud i Østersøen ikke forskelling fra f.eks. at opsende fra middelhavet - hele Østersøen er EEZ for de forskellige lande ganske som tilfældet er i middelhavet.

Det der er svært er at lave en opsendelse til + 100 km, og få alt end inden for en cirkel med kun 14 km radius.

Lars,

RCS dyserne vi har arbejedet med er så små at de kun har magt over kapselen når den er uden for atmosfæren.

Peter Madsen

Re: Diverse svar...

Det der er svært er at lave en opsendelse til + 100 km, og få alt end inden for en cirkel med kun 14 km radius.

Tja, det er vel en af de få ting, der var så fantastisk ved rumfærgerne, Den præcise landing.

For at styre på nedturen, så er det meget vel muligt, at der skal to teknikker til. En teknik til ovenfor atmosfæren f.eks. højtryksdyser, og så anden teknik i atmosfæren måske styrbare faldskærme, finner, vinger eller andet der udnytter vinden.

Hvor præcist kunne man med Apollomissionerne kontrollere nedfaldsstedet? - og hvad gør russerne i dag?

Esrange, Esrange...

Logiska vore att skeppa den till Nordnorge och köra den på järnväg till Kiruna och sen lastbil den sista biten Esrange?
Rekordet i höjd blir svårt att slå +700km. Alternativt använda raketbasen i nordnorge.
Ett annat alternativ är ju att skeppa den till Haparanda med nuvarande plattform och sen köra den med lastbil till Esrange.

55 grader vs 68 grader.

Alltså 13 grader mer nordligt, ger betydligt mer fart.

Hvad siger forsikringsselskaberne?

Det kunne da være en god reklame for et forsikringsselskab, at forsikre jer mod skader ved opsendelser?

Re: Diverse svar...

Vi skal vel ogsaa huske at det ikke kun er kapslen der kommer ned, - men ogsaa raketten, som nok bliver lidt svaerere at styre...

Mht MLP...

Som de siger paa engelsk;" if it ain't broken, then don't fix it". Sputnik har jo klaret opgaven fint, saa er en MLP ikke bare at skalere op, - maaske en tri-maran for at blive indenfor max. stoerelse?

Jeg synes at flip-MLP'en er en utrolig smart ide, og det ville vaere meget cool vist i kunne faa det til at virke. Paa den anden side er den loesning uproevet, saa der er en risiko for at i ikke kan faa det til at virke. Det ville vaere aergeligt vist i brugte mange ressourser paa en loesning der skulle vise sig at vaere en blindgyde.

Mvh Bjorn

Jeg vil da lige naevne...

... nu da det er en brainstorm, - saa har Australien da the Woomera Test Range:

http://en.wikipedia.org/wiki/W...Area

Saa vidt jeg ved saa er der universiteter som skyder derfra, saa maaske ogsaa CS? Vaeret er fint aaret rundt i modsaetning til Oestersoen, men maaske er det bare en lille bitte smule urealistisk mht transport omkostninger...

Diverse svar:

@Alexander Eldh,


Det ville jo være skønt om vi i Scandinavien havde en rigtig rumhavn, om så bare til subrobital brug.

Esrange er oplagt.

Omkostningerne til transport derop er ganske små i forhold til omkostningerne til sea launch - så de er slet ikke problemet.

Problemet er at der ikke må flyves raketter fra Esrange der ikke har været testfløjet andet steds. Det gør at Esrange´s faciliteter ikke kan udnyttes til udvikling af nye raketter.

@Bjørn Larsen

Woomera: Det ville være dyrt for os som personer, men billigt for gods. Stedet er bare heller ikke åbent for eksperimentielle raketter der er så kraftige som vores. Et er at amatører kan få lov at opsende en lille raket, men et 2,5 tons monster er en anden sag.

Vi er - nok i praksis - låst til sea launch. Det er ganske enkelt det sikreste.

Peter Madsen

Re: Diverse svar...

@Peter Madsen;

Lars,

RCS dyserne vi har arbejdet med er så små at de kun har magt over kapselen når den er uden for atmosfæren.

Det kunne man vel lave om sådan at i stedet for en kold gas dyse, laver man en lille gas styre-raketmortor.

Ordet gas hentyder til at der bruges brændstof i en gas-form der ikke er kryogent. Fordelen ved ikke at gå kryogent lige på styreraketter er at kontrolleret forbrænding af gas er kendt teknologi.

Til det der skal levere ilten kan der bruges flydende N20, som tryksætter sig selv ligesom i f.eks. BIG LES.

Det er muligvis dyrt i vægt med brændstof i gas form, men da det kun er små styre-raketmotorer, vil man ude i rummet kunne nøjes med at bruge meget lidt ilt og brændstof. Nede i atomsfæren får den bare fuld gas.

Jeg foreslår brug af et forkammer med et gløderør til en fed brændstof/ilt blanding. Der vil man kunne kunne starte en forbrænding, og holde en forbrænding i brændkammeret ved lige. Ude i det egentlige brændkammer derimod kan en mager brændstof/ilt blanding blive så tynd at en forbrænding normalt ikke vil finde sted, men alligevel vil finde sted på grund af den hede gas fra forkammeret.
Mere om forkammer
http://www.motorsamling.dk/mot....htm - i en dieselmortor: Scroll lidt ned for at finde den. Husk at klikke på Foto-linket).
Den beskrevne teknik er ældgammel - fra 1935.

Fordel:
* Man kan nemt starte den hurtigt, og stoppe den hurtigt (bare luk for alle ventiler).
* Med et forkammer hvorfra hed gas kommer ud fra kan man regulere kraften fra styre-raketmortoren over et stort område.
Et sted ude på nettet fandt jeg et O/F forhold på så meget som 60:1 (uden for forkammeret, selvfølgelig).

Ulempe:
Nok alt for tung