To forskerhold har uafhængigt af hinanden lavet forsøg med at manipulere med den farlige fugleinfluenza H1N1, så den ændrer sig på en måde, der gør, at den kan smitte fra et pattedyr til et andet.

Dermed har forskerne bragt os nærmere det scenarium, som sundhedsmyndighederne verden over frygter allermest, hver gang der opstår et udbrud af fugleinfluenza et eller andet sted på kloden.

Hidtil har fugleinfluenzaen primært smittet mellem fugle. Ganske få mennesker er blevet smittet, men de har ikke bragt smitten videre. Spekulationerne om, hvordan og hvornår virusset vil ændre karakter, så det bliver lige så smitsomt blandt mennesker, som det er blandt fugle, har været mange.

Og nu har to forskerhold i henholdsvis Tokyo og Holland fundet nyt om de mekanismer, der ligger bag ved at manipulere virusset, ved at skabe sådan en virusstamme.

Artiklerne er sendt ind til Nature og Science, men indholdet har alarmeret de amerikanske myndigheder, der foreløbig har stoppet artiklerne. The National Science Advisory Board for Biosecurity (NSABB) har begrundet deres indgriben med frygt for, at resultaterne kan misbruges af terrorrister, eller at den nye farlige virus slipper ud i naturen ved et uheld.

Læs også: Leder: Sådan kan vi både forske frit og undgå H5N1-terrorister

Foreløbig har forskerne bag de to artikler, tidsskrifterne og NSABB indgået en frivillig aftale om et moratorium på 60 dage, mens regeringer, forskere og sundhedsmyndigheder diskuterer, hvordan den slags forskning skal håndteres fremover. Parterne mødes i Genève, hvor Verdenssundhedsorganisationen WHO vil være vært, i slutningen af denne måned.

Forskere kæmper for offentliggørelse
I mellemtiden har NSABB opfordret forskerne til at omarbejde artiklerne, så detaljerne om, hvordan de farlige vira fremstilles, undlades. Det argumenterede de to forskningsledere bag artiklerne imod i et interview til Science Insider i sidste måned.

»Hvis vi skal undlade at publicere den del af vores manuskript (metodeafsnittet, red), der udgør en risiko, vil vigtig ny viden gå tabt for andre forskere, og det vil være sværere for dem at komme videre i deres forsøg,« siger Yoshihiro Kawaoka fra Tokyo University.

Han understreger, at forskergruppen har gjort overraskende opdagelser i forbindelse med mutationer og smitte mellem forsøgsdyrene, som ikke involverede de mekanismer, mange forskere ellers tror.

Kawaokas bakkes op af forskningslederen bag forskergruppen fra Erasmus MC i Rotterdam, Ron Fouchier, der er afsender af den anden kontroversielle artikel.

»Det er et stærkt argument for, at denne her forskning er nødvendig, og det overgår langt den teoretiske risiko, der også er forbundet med den. Verden bliver ikke et mere sikkert sted, ved at vi følger NSABB’s råd og undlader at publicere detaljerne. Den bliver snarere det stik modsatte«, mener Ron Fouchier.

Læs også: Hollandsk forsker har gjort fugleinfluenza til dommedagsvåben

Emnet følges tæt af forskere verden over, og der debatteres livligt på blogs og videnskabssider. Holdningen falder i to lejre – dem, der synes, at det er galimatias at udføre den slags forskning, og dem, der mener, at den ikke er til at komme udenom.

Direktør i Seruminstituttet er bekymret
Også i Danmark skiller emnet vandene. Nils Strandberg, direktør for Statens Serum Institut, er slet ikke i tvivl.

»Det er ikke rimeligt at sætte hele forskningsverdenen i det dilemma, som vi er i nu,« siger han, og begrunder det med, at forskerne bag de to undersøgelser burde have tænkt sig grundigt om, inden de gik i gang.

»Inden man overhovedet går i gang med at gøre et virus endnu farligere, end det allerede er, skal man tage stilling til en række ting: – hvad gør vi, hvis det lykkes? Vil vi publicere resultaterne? Hvordan sikrer vi, at der ikke sker uheld eller udslip undervejs i laboratoriet, og hvad stiller vi op med slutproduktet? Det virker ikke som om, de hollandske forskere har tænkt det her igennem, inden de gik i gang, og det bekymrer mig,« siger Strandberg, der er af den holdning, at den slags forskning slet ikke skal udføres.

Læs også: H5N1-fugleinfluenza er på spil igen

En del forskere harcelerer over amerikanernes forsøg på at give forskerne mundkurv på. Men det kan ikke ophidse serumdirektøren:

»Det her går ikke ud på at stoppe forskningen. Det går ud på at sikre mennesker.«

Bioterror og eventuel mulighed for misbrug er ikke det, der ligger lige for i den her debat, mener Nils Strandberg. Hans bekymring går mest på sikkerheden ved den form for forskning, og han henviser til en række tilfælde i historien med udslip af koppevirus og mund- og klovsyge for at illustrere, hvor svært det er at sikre sig 100 procent mod udslip.

Tilhængere: Forskning skal forberede os på mutationer
Men det er netop for at være på forkant, hvis det værst tænkelige skulle gå hen at ske, at de kontroversielle forskere overhovedet er gået i laboratoriet, argumenterer Yoshihiro Kawaoka på Natures debatsider.

»Da H1N1 sandsynligvis vil mutere på et tidspunkt, så det bliver i stand til at smitte blandt mennesker, vil det efter min mening være uansvarligt ikke at studere de mekanismer, der ligger bag,« skriver han.

Læs også: Genmodificeret kylling kan standse fugleinfluenza

Lars Erik Larsen, professor på DTU Veterinærinstituttet, har til gengæld svært ved at mobilisere en forargelse over de to forskergruppers arbejde.

»Vi ved ikke meget om, hvilke mekanismer der gør, at et virus pludselig ændrer sig, så selvfølgelig skal vi forsøge at forstå det. Den slags forskning, som de to forskergrupper har udført, er nødvendig. Ulempen er, at den kan bruges til bioterror, men den problemstilling har vi jo haft lige siden, atombomben blev opfundet,« siger han.

At lægge begrænsninger på, hvor mange detaljer forskere må offentliggøre inden for den slags forskning, der kan misbruges, er ikke en farbar vej at gå, mener den danske virusprofessor.

»Kernen i al forskning er, at den skal publiceres i en detaljeringsgrad, så andre kan reproducere forsøget. Og i forskning som denne her, er det jo et paradoks, som er svært at løse,« understreger Lars Erik Larsen.

Ud over at lægge begrænsninger på, hvor detaljerede den slags artikler må være i fremtiden, diskuterer de amerikanske myndigheder også en model for, at kun godkendte forskere kan få adgang til selve metodeafsnittet i de to artikler. Hvordan forskere skal cleares til at få adgang, hvem der skal give sådan en tilladelse, og hvordan det i det hele taget skal administreres, er endnu ikke afgjort.