Det helt grundlæggende problem, er at ingen bliver stillet til regnskab når noget går galt!
Esben: Hvad f***** skal vi bruge det navn til, fremadrettet?
Det er der er brug for, er vi det bliver afdækket HVAD der gik galt, og at denne viden bliver delt.
Jeg plejer at sige at det der adskiller mennesker fra de fleste andre dyr, er at vi kan overlevere viden til næste generation, og således forsøge at undgå at hver ny generation skal opfinde den dybe tallerken påny.
Indrømmet, den tese bliver kraftigt udfordret når det kommer til store IT projekter.
Det ville da også vække fryd i mig hvis den/de ansvarlige for fejlslagne projekter bliver udpeget og holdt op på deres fejl, men det er en primitiv (primal?) tilfredsstillelse - det lærer vi jo ikke rigtigt noget af, som vi kan tage med i det næste projekt vi kaster os over.
Det jeg har oplevet, er at hvis man afdækker hvad der grundælggende er gået galt i et mere eller mindre mislykket projekt, vil det udstille individer på højt niveau, ofte på begge sider af hegnet/kontrakten. Og det er ikke hvad der ønskes fra højeste sted. Derfor fortælles den sande historie ikke gerne.
Og dermed får vi ikke den vidensdeling som er så himmelråbende tiltrængt.
En af mine andre nye kæpheske er uddannelsen af ledere - Jeg har oplevet eksempel på højt placerede ledere der laver fejl i henhold til enhver lærebog i projektledelse.
Det kan godt være at visse personer har stor teknisk og/eller forretningsmæssig indsigt, men en del af disse ledere er folk med stor erfaring (læs: ikke helt unge længere), og indenfor projektledelse er de HELT håbløse. De har med andre ord ikke fulgt op på deres ledelsesuddannelse (hvis de overhovedet har en). Og det er vi så nogle der lider under...