Det har ikke været nogen god uge for mig.
Min allergi imod inkompetence er blevet udfordret alt for mange gange, seneste af en MF'er der ikke kunne forstå at der ikke var håndbremser i tog og som åbenbart tror at nødbremsen er til når man er for fuld til at komme af toget i tide ude i udkantsdanmark.
Inden man kan blive bedre til ting, må man erkende og finde ud af hvad det er man ikke kan.
Baseret på overskrifterne om POLSAG, Rejsekortet og gårsdagens oplysning af IC4's computerrod, burde det efterhånden være klart at Danmark er landet der ikke kan finde ud af lægge en opgave over på en computer, uden at ødelægge både opgaven og computeren.
Er man ikke overbevist kan vi vente på at EPJ systemerne begynder at fejlbehandle folk til døde, eller til Skat kaster håndklædet i ringen og opgiver at håndhæve dele af lovgivningen.
Men jeg mener faktisk der er basis for at nå konklusionen allerede nu og derved kunne vi måske undgå at grave hullet dybere end nødvendigt.
Computere er overhovedet ikke simple og det er utroligt tankevækkende at en af de tidligste computer genier, med udsigten til computere med 64 kilobyte lager indså at "Jeg har kun en lille hjerne og må leve med det."
Den holdning bliver den danske nation nødt til at adoptere: Det pinligt klart for enhver, at vores ambitioner om IT slet ikke står mål med vores evne til at føre dem ud i livet.
Selv ikke hvad der skulle være en af vores fyrtårne for kompetence, Københavns Universitet, kan finde ud af at bruge IT: Omkostningerne stiger explosivt, kvaliteten falder tilsvarende, helt ned til det punkt hvor KU faldt helt af nettet og måtte bruge FaceBook som stort set eneste kommunikationskanal.
Nu sidder der helt sikkert en eller flere og brænder for at sige: "Det passer ikke for N.N har lavet..." og det er rigtigt, der er mange danske IT success-historier.
Problemet er at vi hverken bliver klogere af det der går godt eller det der går dårligt indenfor IT og dermed bliver vi overhovedet ikke klogere, eller bedre, til at få noget for vores IT investeringer.
Igen og igen tager mere eller mindre tilfældige projekter et skud på må og få i det muntre køkken, mens de febrilsk håber på at ramme noget der giver gevinst og med enorme og komplekse kontrakter prøver at sikre at de i det mindste har nogen at skyde skylden på når de rammer ved siden af.
"Det var sidevind", "Du skubbede", "Tallerkenen flyttede sig", "Jeg er ude af form". Undskyldningerne for de offentlig IT fiaskoer er ikke et hak mere troværdige end hvad man kan høre på Bakken en godt bedugget sommeraften.
Og jeg vil den forbindelse gerne understrege at problemt er lige stort på begge sider af kontraktkuglepennen: De fleste danske IT leverandører er plattenslagerer og klamphuggere ud over enhver rimelighed og rigtig mange er meget mere interesseret i de nemme penge, end de gode løsninger.
"There is no royal road to mathematics" skrev føromtalte IT geni, en hollænder ved navn Dijkstra og der er heller ikke nogen genvej til IT projekter der bare lykkes, under budget og før tid.
Der skal et langt og tungt træk til, hvor vi skruer ned for ambitionerne, op for kvalifikationerne og hver gang, hvor meget det end skærer i øjnene og sjælen, nådesløst dissekerer resultatet for at lære hvad der virkede og hvad der ikke virkede.
Indtil vi som nation gør det, vil pengene fosse ud af statskassen til store internationale virksomheder der producerer rapporter der bare gør vores problemer og omkostninger endnu større.
Og hvad værre er: Hvilket ungt menneske kunne finde på at interessere sig for en IT karierre i Danmark, hvis man kan tjene dobbelt så meget på at lave kreativ tekstbehandling og regnearksgymnastik for et konsulenthus og regne med at blive forfremmet ud af dette IT-U-land i løbet af nogle år hvis man har en god "earning" for firmaet ?
phk
Det helt grundlæggende problem, er at ingen bliver stillet til regnskab når noget går galt!
Det er mig komplet umuligt at forstå hvordan man f.eks. kan brænde 400 mio af på Polsag, og bagefter ikke er i stand til at finde ud af hvem der fejlede og hvornår.
der er ingen tvivl om at flere instanser hver især har fejlet eklatant, men der må stadig være et centralt politisk ansvar for at spilde 400 mio af vores allesammens penge!
10. feb 2012 kl 13:54
.....deles mellem dem der sætter deres kryds forkert ved folketingsvalg og gentager manøvren med at genvælge det samme fjols næste gang.
IC4 fjolset er formand for folketinget idag.
Men hukommelse er desværre ikke en udbredt egenskab :o(
Man kan kun trøste PHK med at konstatere at han er veludrustet.
.IC4 fjolset er formand for folketinget idag.
10. feb 2012 kl 14:48
.....deles mellem dem der sætter deres kryds forkert ved folketingsvalg og gentager manøvren med at genvælge det samme fjols næste gang.
IC4 fjolset er formand for folketinget idag.
Men hukommelse er desværre ikke en udbredt egenskab :o(
Man kan kun trøste PHK med at konstatere at han er veludrustet.
10. feb 2012 kl 14:52
Når et projekt går galt er det meget populært at kalde det en IT fiasko, men reelt er der tale om helt ordinær dårlig ledelse. Som PH skriver det nytter ikke at hælde magisk sovs over dårlige forretningsgange.
I gamle dage var der ikke tale om IT projekter - det blev kaldt rationalisering. Et smukt ord, som betyder at gøre tingene fornuftigt, men fik en "bismag" af fyringer og nedskæringer, så det gik i glemmebogen og istedet fik vi EDB og IT.
Og i stedet for at fornuftsgøre vores arbejdsprocesser før vi automatiserede dem, hyrede vi dyre konsulenter til at beskrive vores systemer på en måde, så andre dyre konsulenter kunne udvikle en automatiseret version af vores dårlige forretningsprocesser - og så tilføjede vi elementet af risikabel teknologi.
Samtidig opbyggede vi et offentligt indkøbssystem som gjorde det umuligt fo ren forvaltning at gå i aktiv dialog med IT leeverandører for at få nogte inspiration til ægte effektivisering. Næ nej - alle skulle byde på samme vilkår og havde du som leverandør gode ideer, som kunne spare milliarder, måtte de ikke tages med for det ville sprænge rammerne for udbudsmaterialet.
Og for at gøre det helt kaotisk så knne man regne med at inden en ny arbejdsgang blev implementert i en offentlig forvaltning ville et underligt kompromis i Folketinget betyde, at det grundlæggende relværk skule laves om og næsten altid i en mer ekompleks og ikke-administrebar retning.
Så kort sagt: Kan vi ikke bare få den sunde fornuft tilbage?
10. feb 2012 kl 15:41
Hvis vi skal have sund fornuft tilbage indebærer det, at nogen skal indrømme at de har taget fejl. Det sker næppe.
10. feb 2012 kl 16:15
Hvis vi skal have sund fornuft tilbage indebærer det, at nogen skal indrømme at de har taget fejl. Det sker næppe.Det behøver de heller ikke. Det er samme problematik med færdselsloven: ingen indrømmer deres manglende vigepligt, men det gør dem ikke straffri.
10. feb 2012 kl 16:38
De fleste der læser denne blog er nok enige i at der er noget helt galt, men hvad kan vi gøre ved det?
Som PHK efterhånden mange gange har påpeget er inkompetencen udbredt, og der tegner sig et billede af et meget større problem end bare et enkelt ministerium eller en enkelt leverandør der ikke formår at levere varen. Er vi virkelig så dårlige til IT i Danmark?
Jeg tror det ikke - halvdelen af de programmeringssprog vi bruger i vores hverdag er udviklet af Danskere (b.la. PHP, turbo pascal, delphi, C#, Ruby on Rails og C++) og mange svære opgaver er blevet løst af Danskere, B.la. Google maps, V8 motoren der driver Google Chromes javascript, og det er vist også en eller anden Dansker der har lavet Varnish cache.
Problemet er altså ikke dårlige programmører og systemarkitekter, det er i det ovenliggende politiske/salgsmæssige lag den er gal. Her er det så til gengæld også helt galt. Det er mindre end 48 timer siden PHK fik stukket en direkte løgn af Atkins på et simpelt spørgsmål til en offentlig høring!
Men hvad kan vi gøre ved det? Det er en pinlig farce, og det underminerer Danske programmørers troværdighed. Desuden er det os som skatteborgere der kommer til at betale for fadæserne.
Hvordan får vi beslutningstagerne i tale, og får dem overbevist om at de er helt galt på den? Kan man lave nogle af disse ting som open source og tilbyde dem til det offentlige? Skal man starte foreningen til bedre offentlig IT? Skal man begynde at sende breve til diverse ministre?
Vi bør gøre noget.
10. feb 2012 kl 18:30
fordi, som du selv konstaterer PHK.. "Det pinligt klart for enhver, at vores ambitioner om IT slet ikke står mål med vores evne til at føre dem ud i livet."
Kender endnu ingen (officielt anerkendt), som kan/vil/tør gå ind og rydde bulen - kaldes også 'hands on'. Men læser om utallige, der med passende armslængdeafstand skriver og mener samt tilmed tror, at der findes simple løsninger, eller test-/rapporterings-/udviklingsværktøj er guden.
Manglende evner kræver at kunne træde nogle skridt tilbage og glemme alt om forkromede løsninger - kedeligt og ikke salgbart...
10. feb 2012 kl 19:34
Det kunne faktisk udmærket skyldes at man ikke har en havarikommission, hvis eneste mål er at finde årsagen. I stedet bruger man ufatteligt mange penge og kommissioner på at finde nogle ansvarlige, men uden at man bliver meget klogere, så derfor gentages det igen og igen.
Måske har denne kultur i virkeligheden den modsatte virkning, alle prøver at beskytte sig, så den bagvedliggende årsag til fiaskoen findes ikke, kun nogle man kan hænge det op på.
En 900 siders kravspecifikation tyder nok på at man har fokuseret på udseendet og ikke på funktionen. Og så kan spørge om leverandøren ikke burde have gennemskuet det.
Ville den ene pylon være 600m, den anden 100m. Betalingsanlægget et ishus, der lige var tilovers. Køretøjer skulle sejles mellem pylonerne...
Spøg til side.
Det er en alvorlig og vigtig sag, PHK bringer på bane her. Men sammenligningen med Storebæltsbroen, er nu ikke helt tilfældigt valgt.
Forskellen på IT leverandører og de meget professionelle aktører, der er ved de store broprojekter:
At de har en lang forhistorie og mange vellykkede projekter i bagagen.
At projekterne ikke bliver ændret væsentligt af bygherren undervejs.
Der er særdeles erfarne medarbejdere, ingeniører og projektledere tilknyttet.
Og hvad gør vi så ved det?
Hvis branchen var meget mere ydmyg overfor opgaverne og bygherrerne ikke lignede dem fra Kejserens nye klæder, kunne det være det gik den rigtige vej.
Årsagen til, at mange analogier, såsom "brobygning" ikke er passende er softwaresystemers ret så uhåndgribelige natur. Det gør at korrelationen mellem design og krav på den ene side, og det færdige system på den anden, ikke rigtig kan afdækkes, endsig specificeres på forhånd.
Selv hvis man bygger en bro i meget tæt tåge, skal man nok få den bygget uden at der pludselig er et gab på 20m manglende bro på midten. Med softwarebygning er det ekstremt tåget hele tiden, og det er faktisk vanskeligt at afgøre om man står på noget eller hænger i luften.
Når vi, i.e. alle i samfundet, slutter med at tænke på udvikling af store IT-systemer, implementeret med software, som om det var bygning af broer og andre mekaniske indretninger, så kan det være vi begynder at kunne muge ud i de dårlige softwareudviklingsprocesser og -projekter.
Årsagen til, at mange analogier, såsom "brobygning" ikke er passende er softwaresystemers ret så uhåndgribelige natur.
For slet ikke at nævne den rå komplexitet: Vi taler millioner af kodelinier.
[quote
Når man skriver "millioner af kodelinier" vil et vist antal linier altid indeholde fejl.
Ja, ca. 1 ud af hver 1000, for veltestet kvalitetssoftware.
10. feb 2012 kl 22:35
Ja, ca. 1 ud af hver 1000, for veltestet kvalitetssoftware.
Ja, ca. 1 ud af hver 1000, for veltestet kvalitetssoftware.
Den første, der opfinder et apparat til at gennemlyse software for fejl på samme måde som at måle for trætheder eller strukturelle fejl i broer bliver nok meget berømt. Desværre er mentaliteten ofte, at man tror det allerede findes.
10. feb 2012 kl 22:53
Når værktøjer findes hvorfor brugés de så ikke???
10. feb 2012 kl 23:05
Det helt grundlæggende problem, er at ingen bliver stillet til regnskab når noget går galt!
Når værktøjer findes hvorfor brugés de så ikke???
10. feb 2012 kl 23:24
Ja, ca. 1 ud af hver 1000, for veltestet kvalitetssoftware.
Den første, der opfinder et apparat til at gennemlyse software for fejl på samme måde som at måle for trætheder eller strukturelle fejl i broer bliver nok meget berømt. Desværre er mentaliteten ofte, at man tror det allerede findes.
Der findes værktøjer af den art. De bruges ikke i vide kredse. Der findes også arbejdsmetoder til at hæve kvaliteten af software. De bruges heller ikke i vide kredse.
Interessant, kan du komme med et par links eller pege i den rigtige retning af hvor man lærer mere?
11. feb 2012 kl 00:29
"den rette ånd og vilje hos deltagerne."
Tidlig erfaring med at overtage og ændre i andres programmer hjælper vældigt på indstillingen :-)
11. feb 2012 kl 01:08
Måske blev inkompetencens våde utopi lidt vel over-the-top. Vi har stadigt at løse damned-if-you-do-damned-if-you-don't-problemet. Den perfekte løsning findes ikke, måske skal vi bare finde noget der virker mens vi venter på Godot.
11. feb 2012 kl 01:26
eller til Skat kaster håndklædet i ringen og opgiver at håndhæve dele af lovgivningen.
Det helt grundlæggende problem, er at ingen bliver stillet til regnskab når noget går galt!
Esben: Hvad f***** skal vi bruge det navn til, fremadrettet?
...
11. feb 2012 kl 08:21
Som bygningsingeniør skal jeg ikke foreslå løsninger, men det må vel være noget i retning af:
1. Dele opgaven op i en række overskuelige projekter, der kan vurderes uafhængigt af hinanden, evt udbudt til flere (på Storebælt havde bygherren et firma, der lavede Østbro, et der lavede Vestbro og et tredje, der lagde asfalt på hele strækningen)
2. Bestemme nogen kvalitetskrav til hver delkomponent, også i kodelinierne - i byggebranchen skal man kunne fremvise certifikat på ALT stål indbygget i konstruktionen.
3: Indse at kvalitet koster, men at dårlig kvalitet er endnu dyrere.
4. Forstå at man ikke kan spare på noget, der er nødvendigt før afløsningen er klar (og testet og demonstreret klart - tænk hvis man havde lukket for færgerne efter den første tidsplan for forbindelsen?)
11. feb 2012 kl 10:04
Jeg sidder bare i stilhed, og undrer mig over, at så mange "veluddannede" mennesker ikke kan producere et brugbart produkt /system.
Og hvis systemet er "specificeret" forket - hvorfor siger alle disse veluddannede mennesker så ikke fra, og gør opmærksom på - som sande proffessionelle - at det her kan ikke lade sig gøre?
Og hvis systemet er "specificeret" forket - hvorfor siger alle disse veluddannede mennesker så ikke fra, og gør opmærksom på - som sande proffessionelle - at det her kan ikke lade sig gøre?
11. feb 2012 kl 10:59
Og jeg vil den forbindelse gerne understrege at problemt er lige stort på begge sider af kontraktkuglepennen: De fleste danske IT leverandører er plattenslagerer og klamphuggere ud over enhver rimelighed og rigtig mange er meget mere interesseret i de nemme penge, end de gode løsninger.
11. feb 2012 kl 13:51
som ofte ses når noget er gået galt:
"Nu skal vi se fremad og ikke rode mere i fortiden" Er sidst set i POLSAG
Den er skadelig fordi den reducerer lyst og mulighed for at lære af det som gik galt, men bruges ofte for at lette presset på den/dem som medvirkede til at det gik galt.
"Rettidig omhu" er nødvendigt, men erfaringer skal forbedre den omhu som skal hindre at noget/nogen tilsvarende laver ulykker igen.
Havarikommissioner, 'second opinion' review o.a. er nødvendige, når vi skal ud af moradset.
Det er med stigende munterhed at jeg hører politikere brage løs om at i Danmark skal vi leve af vores højtuddannede. Der mangler vist noget.
11. feb 2012 kl 13:53
@Esben,
Jeg er grundlæggende uenig med dig. Hvis vi forstætter med at søge ansvar kommer vi ikke ud af stedet. Vi har prøvet det i mange år, og det virker ikke. Det vi har brug for er at lære hvordan det skal gøres. Derfor skal der findes ud af hvorfor det gik galt, ned i detaljen. Det vil være svært nok få folk til at fortælle om 'fiaskoer'. Det bliver da helt umuligt hvis de samtidigt ved, at de dermed risikerer at blive straffet.
Se på luftfarten. Det er en branche hvor følgerne af en fejl er meget alvorlige. Der er det som pilot straffrit at fortælle om en hændelse (hvor det næsten gik galt) men derimod er det strafpådragende at dække over det.
11. feb 2012 kl 13:56
Hvilken uddannelsesmæssig baggrund har folk der arbejder med IT ?
selvlært
elektriker
datalog
softwareingeniør
datamatiker
grønthandler
DJØFer
elektroniktekniker
svagstrømsingeniør
osv.
En blandet landhandel. Hvis man vil forøge chancen for success med IT projekter der bemandes med "en blandet landhandel" er det nødvendigt at måle deltagernes faglige niveau.
Ægtheden af eksamensbeviser kontrolleres for at finde falske/modificerede beviser.
Der er brug for systematisk efteruddannelse af IT folk som en del af arbejdstiden for at alle har tid og energi til at være med. Der sker meget nyt indenfor IT branchen. Der er behov for en ny uddannelsesmodel der sikrer en løbende tilpasning af kvalifikationerne.
25% af IT-folks arbejdstid til uddannelse vil være et godt bud. Der skal være individuel eksamen for at gøre kvalifikationerne dokumenterbare.
Årets efteruddannelse: 8 mini-moduler med eksamen. For hvert minimodul er pensum: 4 studiedage + 1 eksamensdag. Forberedelsesmaterialet kan være 100 spørgsmål/svar. Eksamen er 25 tilfældigt udvalgte spørgsmål.
År 1
1 uge: Objektorienteret SW-udv 1
2 uge: Objektorienteret SW-udv 2
3 uge: Lexer/Parser 1
4 uge: IT arkitektur 1
5 uge: IT arkitektur 2
6 uge: Databaser 1
7 uge: Databaser 2
8 uge: Agil SW-udv 1
År 2
1 uge: Objektorienteret SW-udv 3
2 uge: LINUX 1
3 uge: Operativsystemer 1
4 uge: Datakryptering 1
5 uge: SAP 1
6 uge: Databaser 3
7 uge: Databaser 4
8 uge: SharePoint 1
Uddannelsesinstitutionerne kan udvikle minimodulerne med individuel eksamen der gennemføres som en multiple choice test i enrum ved en PC.
Minimodulsystemet gør det muligt objektivt at måle og dokumentere IT-folks faglige kvalifikationer. Anciennitet kan ikke bruges til at udtale sig om en persons faglige niveau. En 30-årig softwareudvikler kan være dygtigere end en 50-årig.
Hvis der er 10 personer i en IT projektgruppe vil gruppen have deltaget i 80 minimoduler efter et arbejdsår. Hvis minimodulerne vælges så de dækker projektets faglige indhold vil det være en måde at kvalificere projektdeltagerne til opgaven.
Et 40-årigt arbejdsliv vil føre til 320 minimoduler.
@Chris
Nu er det jo altid farligt at bruge analogier, men siden du allerede er så godt i gang, så lad os fortsætte af samme spor:
Når flyet ER styrtet ned vil du vel gerne vide om det skyldtes en pilotfejl, en mekaniker fejl eller en konstruktionsfejl fra flyfabrikants side?
For at lærer, og dermed undgå fremtidig ulykker, er vi nødt til at finde ud af hvem der fejlede, hvorfor og hvordan.
Det gælder selvfølgelig også ifm offentlige indkøb.
Hvis der endelige bliver nedsat en kommission til at finde nogle svar, ender det ud med en tynd omgang om at alle gjorde hvad de skulle, og arbejdet tager typisk så mange år at alle har glemt hvad sagen handlede om.
Sådan en rapport var selvfølgelig aldrig gået hvis der havde været tale om et flystyrt. Der bliver ansvaret placeret, og det går ofte hurtigt.
For at lærer, og dermed undgå fremtidig ulykker, er vi nødt til at finde ud af hvem der fejlede, hvorfor og hvordan.
11. feb 2012 kl 19:38
@Chris
Holder ikke. Der er mange piloter, der flyver selvom de enten ikke er udhvilede nok, eller har fløjet for mange timer. Nogle selskaber er værre end andre, fx. lavprisselskaberne. Her er åbenmundethed lig med en fyreseddel.
Heller ikke SAS har noget at være stolte af. I 10 år overtrådte man reglerne om AD-notat (flys luftdygtighed) alt imens SLV og en del politikere lukkede øjnene.
12. feb 2012 kl 01:15
Og hvis systemet er "specificeret" forket - hvorfor siger alle disse veluddannede mennesker så ikke fra, og gør opmærksom på - som sande proffessionelle - at det her kan ikke lade sig gøre?
To svar:
For det første har vi tabt en generation af IT folk, der er rigtig mange i den danske IT branche der ikke er gamle nok til at vide at det kan være anderledes.
For det andet får de deres løn for at komme på arbejde, ikke for at levere en success.
12. feb 2012 kl 02:44
Ingen grund til undren
"Og hvis systemet er "specificeret" forket - hvorfor siger alle disse
veluddannede mennesker så ikke fra, og gør opmærksom på - som sande proffessionelle - at det her kan ikke lade sig gøre"
Når et konsulent firma har brugt år på at få fingre i et projekt til over 100 milioner - hvem tror du så vil sig - nå det kan ikke laves :)
12. feb 2012 kl 13:13
Ingen lytter.
NemID som er en af de nyeste fiaskoer (sikkerheden er ikke væsentligt bedre end et alm. password), blev DanID, og staten advaret gentagende gange af mange forskellige grupper.. Jeg forsøgte personligt at få fat i autoriteterne for at advare dem om fundamentale design fejl i systemet (som jeg endnu ikke fatter at "eksperterne" ikke så).
IT-projekter i Danmark er et lukket land, selv offentlige projekter, man kan kun byde på projektet hvis man har nogle millioner i kassen, til at køre udbudet, og derfor er det ikke det mest innovative løsninger der vinder frem, men de etablerede virksomheder, som ved hvordan man pumper penge ud af staten, og de ved at leverancen er ligegyldigt, fordi de får stadigvæk den næste kontrakt uanset om de sidste 10 var fiaskoer..
Derefter er alt udviklet hemmeligt, ved at projekterne offentliggøres ikke og andre virksomheder/interesse grupper kan kommentere på systemet, feks NemID fejler ved bare en simple sikkerhedsanalyse, men der er ingen mekanismer i Danmark, hvor folk tages seriøs, hvis de kommer med en analyse af et problem - fordi de magthavende siger bare, eksperterne (virksomheden der laver det) har sagt at det er lavet rigtig - så klap i!!!
NemID kostede ca 2.3 milliarder at udvikle, men der var allerede off the shelf løsninger på det, som ville havde været meget billigere og bedre løsninger, men så havde DanID ikke tjent 2.3 milliarder på at udvikle et ineffektivt og monopol skabende system, hvor de tjener penge på hver transaktion i Danmark.
Betalingsringen sættes igang på baggrund af forkerte tal: http://www.dr.dk/Nyheder/Polit....htm
Med de traditionelle meromkostningerne i offentlige IT-projekter, er det vel tvivlsomt, om de inddrevne bilskatter kan dække omkostningerne til anlæg og drift af betalingsringen?
Hvor mange penge bliver der til letbaner, metro, tog og de lovede 40% rabat på bus- og togkort?
Nu er I advaret. Så behøver I ikke undre jer, hvis betalingsringen ender med at give underskud.
12. feb 2012 kl 17:45
zip
Nu er I advaret. Så behøver I ikke undre jer, hvis betalingsringen ender med at give underskud.
12. feb 2012 kl 22:39
I pap (da jeg har indtryk af at det blot er en personlig kæphest, du ridder på): Selv om ringen skulle give underskud - målt på omkostninger til at bygge og drive den ift. de indtægter, den giver, kan det samfundsøkonomiske regnestykke se helt anderledes ud.
Det er nemlig sådan, at et samfundsøkonomisk regnestykke altid kan give det politisk ønskede resultat.
13. feb 2012 kl 10:53
Det er jo interessant at se på disse projekter.
På den en side står en kunde som har en stor interesse i funktionalitet.
På den anden side står en sælger der har interesse i sin bonus.
I årevis har leverandører talt om "det gode leverandør/kunde-forhold" - men desværre praktiseret alt for ofte "sælger/køber spillet om guldkalven."
Måske vi kan vinde meget ved at lave offentlig benchmarking af leverandører og indkøbere - og skabe gennemsigtighed i hvem der leverer værdi - og hvem der har brug for levering?
13. feb 2012 kl 11:03
Det er nemlig sådan, at et samfundsøkonomisk regnestykke altid kan give det politisk ønskede resultat.
Mon ikke Jens Haugaard også kan se de samfundsøkonomiske lyksaligheder ved POLSAG, Rejsekortet og IC4's computerrod?
13. feb 2012 kl 11:06
I pap (da jeg har indtryk af at det blot er en personlig kæphest, du ridder på): Selv om ringen skulle give underskud - målt på omkostninger til at bygge og drive den ift. de indtægter, den giver, kan det samfundsøkonomiske regnestykke se helt anderledes ud.
Det er nemlig sådan, at et samfundsøkonomisk regnestykke altid kan give det politisk ønskede resultat.
Det er næsten en opskrift på problemer når virksomheder prøver at gabe over opgaver i en størrelse og kompleksitet som ligger udenfor deres ekspertise.
Der bliver talt om standard produkter/hyldevare - og så tilretter vi dem bare bagefter....ja, men så er de ikke standard produkter mere.
Flere virksomheder har allerede lært på den hårde måde at bare fordi man er 100meter mester på et forretningsområde, så betyder det ikke man også er det på et andet.
Flere virksomheder har også lært at man skal holde sig væk fra at tilrette standard produkter, for hvis man gør det tilføjer man et lag af kompleksitet og gør vedligehold bagefter til en opgave der kan vokse en over hovedet.
Det virker desværre som om at det offentlige styrer efter nogle lidt andre principper, hvor det mere handler om at have ryggen fri og ikke hvad der giver det bedste produkt.
Der er masser af virksomheder derude, der er eksperter inden for deres område og bygger IT produkter til at dække det behov, er det ikke lidt arrogant at tro at fordi man er ekspert indenfor sagbehandling, så kan man også lave verdens bedste kravspecifikationen til et IT system der skal opfylde alle ens drømme?
21. feb 2012 kl 14:49
@Michael Nielsen
Du skriver
"NemID kostede ca 2.3 milliarder at udvikle,"
Jeg er nysgerrig om hvor du har de tal fra. Er det noget der kan verificeres eller er det et gær fra din side?
23. feb 2012 kl 15:49
Interessant, kan du komme med et par links eller pege i den rigtige retning af hvor man lærer mere?
Kig f.eks på FlexeLint, Purify, Coverity, de er alle inden for økonomisk rækkevidde. Der findes tungere ting, men de er stort set alle prissat så kun DoD har råd.
På metode siden er noget så simpelt som code-reviews og code-walkthroughs stadig helt uden konkurrence når det handler om at forbedre kvaliteten, men det kræver den rette ånd og vilje hos deltagerne.
45
