Det strider mod Elforsyningsloven, når klima- og energiminister Martin Lidegaard (R) lader det statslige transmissionsselskab Energinet.dk bruge 373 millioner kroner på at nedlægge to parallelle mastesystemer med højspændingsledninger i Lillebælt.

Det mener Jørgen Munk Hansen, tidligere chefkonsulent i Energinet, som startede debatten om milliardregningen for at forskønne det danske elnet ved at grave højspændingskablerne i jorden med en kronik her på ing.dk.

Læs også: Kronik: Kabelhandlings-planen var en klar fejltagelse

Nu har Jørgen Munk Hansen klaget til Energiklagenævnet over den tilladelse, som Martin Lidegaard gav til Lillebælt-projektet 30. januar.

I klagen henviser kronikøren til, at ministeren udelukkende begrunder fjernelsen af de 82 master over en strækning på 12 kilometer med forskønnelse af landskabet. Det skete i et svar til Folketinget, som ministeren gav i november.

Læs også: Regning for at fjerne elmaster ved Lillebælt: 491 millioner kroner

I selve tilladelsen er der ingen begrundelse for projektet fra Martin Lidegaard, men han henviser til Elforsyningsloven. Det samme gør Jørgen Munk Hansen i sin klage, hvori han påpeger, at elkunderne skal betale for forskønnelsen via deres elregning i de kommende år.

Ifølge loven må den slags regninger kun sendes videre til elkunderne, 'hvis der er tilstrækkeligt behov for udbygningen, herunder at udbygningen sker med sigte på øget forsyningssikkerhed, beredskabsmæssige hensyn, skabelse af velfungerende markeder eller indpasning af vedvarende energi.' Loven nævner intet om forskønnelse af landskabet.

Martin Lidegaard henviser i stedet til de politiske aftaler om at forskønne elnettet. De blev indgået i 2008 og 2009 af alle partier minus Enhedslisten.

Læs også: Grønt lys for Danmarks dyreste projekt med at fjerne elmaster

Aftalerne indebærer, at Energinet.dk skal grave 400-kV-ledninger ned seks udvalgte steder i landet for i alt ca. 1,5 milliarder kroner. Her er Lillebælt-projektet det dyreste.

Samtidig skal 3.200 kilometer luftledninger med en spænding på 132 kilovolt øst for Storebælt og 150 kilovolt vest for Storebælt graves ned. Det koster cirka 14 milliarder kroner. Ifølge et notat fra Energistyrelsen kunne Energinet.dk og dermed elkunderne spare samlet cirka ni milliarder kroner ved at nøjes med at vedligeholde og udbygge de eksisterende luftledninger i stedet for at grave dem ned

Læs også: Her er beviset: Ni milliarder at spare på at droppe at grave kabler ned

Jørgen Munk Hansen giver ikke meget for ministerens henvisning til de politiske aftaler i sin tilladelse til Lillebælt-projektet.

'Det er efter min mening ulovligt, og de politiske aftaler må enten opgives eller understøttes af en lovgivning,' skriver han i konklusionen på sin klage.