/energi

Hillerød vil have CO2-neutral bydel

Frederiksborg Amts Avis En ny bydel i Hillerød skal være CO2-neutral og måske endda producere mere energi end den forbruger.

Af Christian Østergaard, fredag 10. feb 2012 kl. 07:47

Folketinget har vedtaget at oprette en ny station syd for Hillerød og byen er allerede klar med en plan for en ny bydel, der skal placeres ved den nye station. Der er tale om et område på 300 ha, der skal omdannes til en CO2-neutral bydel.

»Når vi laver meldinger om, at vi vil gå hårdt efter at gøre det co2-neutralt, vækker det interesse hos alle dem, der kan det. Vi kan sætte mål, som kan være vanskelige at realisere i dag, men som kan være mulige til den tid. For byen er ikke færdig, når hospitalet åbner i 2020,« siger Hillerøds borgmester Kirsten Jensen (S) til sn.dk.

Kommunen håber, at bydelen endda kan producere mere energi end den selv kan forbruge. Det ligger endnu ikke fast om området primært skal benyttes til bolig eller erhverv, da der endnu ikke er lavet en lokalplan for området.

Området på 300 ha svarer ca. til, at der kan bygges en mio. kvadratmeter erhverv eller 6000 nye boliger.

Læs hele historien i Frederiksborg Amts Avis eller læs mere på sn.dk.



10. feb 2012 kl 09:27

Brian Sørensen

Spændende idé

Men virker stadig lidt som noget bag på en serviet. Hvis der ikke engang er bestemt om det skal være boliger eller erhverv, så er det vist så som så, med realismen i projektet. Tanken er dog interessant nok.


10. feb 2012 kl 09:40

Hans Henrik Hansen

'Mand bider hund'?


Når vi laver meldinger om, at vi vil gå hårdt efter at gøre det co2-neutralt, vækker det interesse hos alle dem, der kan det

- samt formentligt tillige hos en del, der blot mener/påstår de 'kan det': Quelle sensation! :)

Iøvrigt svært at se nogen form for realisme i begrebet 'CO2-fri' bydele, øer mv.


10. feb 2012 kl 10:18

Søren Pedersen

Tendens:For meget gas, for lidt substans

Undskyld, men uanset om dagens nyhed så kommer fra X, Y eller Z, er det svært ikke at blive en lille smule kynisk. Man fristes til at spørge, hvem der IKKE vil have en 'CO2-neutral bydel'.

Når hver anden dag en nulemissions-, cluster-, CO2-neutral-, klima-, CSR-, plus-, grøn innovations-, videnscenter-, hvad-hvis-arkitekten-var-Gud-nyhed dukker op, venter jeg blot spændt på at se, hvad substansen er/om der bliver nogen substans.

Forstå mig ret: Der skal være ambitioner og de må gerne publiceres, men det allervigtigste er, at der er noget substans i tingene, og at de bliver gennemført ordentligt. Der er for meget gas, når morgensolen kaster sine stråler ud over informationslandskabet.


10. feb 2012 kl 11:06

avatar

Kim Johannsen

Bare et lille indspark

Vi befinder os på ing.dk, hvor det er ingeniører og andre naturvidenskabsfolk, der både skriver, læser og kommenterer artikler. Hvorfor er det umuligt (i det mindste i selve artiklen) at skrive CO2 korrekt?

Mvh. en kemiker-nørd.


10. feb 2012 kl 12:50

Hans Henrik Hansen

Re: Bare et lille indspark


Hvorfor er det umuligt (i det mindste i selve artiklen) at skrive CO2 korrekt?

- formentligt fordi der (som "-tegnene angiver) er tale om et citat fra 'sn.dk' (hvad så end dét måtte være?); jeg finder det i grunden rimeligt, at man ikke 'retter' i tekstcitater (medmindre de ellers bliver (komplet) uforståelige!).


10. feb 2012 kl 12:53

avatar

Kim Johannsen

Re: Bare et lille indspark

Det er selvfølgelig et argument, men derudover er der vel mulighed for at subscripte 2-tallet i den øvrige tekst?!


10. feb 2012 kl 13:02

Hans Henrik Hansen

Re: Bare et lille indspark


...men derudover er der vel mulighed for at subscripte 2-tallet i den øvrige tekst?!

- måske i artiklen(?), næppe i kommentarerne(??)


10. feb 2012 kl 16:34

avatar

Niels Terp

Re: Bare et lille indspark

er tale om et citat fra 'sn.dk' (hvad så end dét måtte være?)

sn.dk er den digitale udgave af Fodermestertidende.

sn.dk = Sjællands Nyheder,Dagbladet Frederiksborg Amts Avis Sjællandske.


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.

Eksterne links om klima
Klimadebat.dk