Da miljøminister Ida Auken (SF) var en del af oppositionen, foreslog hun bl.a. bedre ledelsessystemer, en smiley-ordning, et statsligt tilsyn og mere egenkontrol for at sikre kvaliteten af danskernes drikkevand.

I dag står hun som ansvarlig minister over for en forhandling om ledelsessystemer for vandforsyningerne med Folketingets miljøordførere, ligesom et forslag med ændringer til vandsektorloven er i høring.

Men som øverstkommanderende er det ikke alle sine egne oppositionsforslag, Ida Auken er klar til at indføre. Det gælder for eksempel i forhold til flere kontrolprøver, som ellers er noget af det, de fleste parter og eksperter kan blive enige om sikrer drikkevandskvaliteten bedre.

Flere vandprøver betyder, at flere forureninger bliver opdaget. Vil du arbejde på at sætte antallet af kontrolprøver op?

»Jeg vil ikke lægge mig fast på, hvor mange prøver, der skal tages, men jeg ser gerne, at der bliver taget prøver nok til at fange de forureninger, der skulle være. Man skal huske, at flere prøver ikke altid giver bedre vandkvalitet, men at man fanger forureninger,« siger hun.

Noget andet, der har været til diskussion i flere år, og som både eksperter og vandforsyningernes interesseorganisationer ønsker, er indførelse af et ledelsessystem a la det, man kender fra fødevarevirksomheder. Det fokuserer på forebyggelse igennem risikovurdering, kontrolprøver og tekniske tilsyn, som vandværkerne selv skal sætte i system. I dag er der mange vandforsyninger - især små og mindre med frivillige bestyrelser - der kun lige akkurat gør det, loven foreskriver.

»Jeg ser gerne, at så mange forsyninger som muligt får indført Dansk Drikkevands Sikkerhed (et ledelsessystem, også kaldet DDS, red.),« siger Ida Auken og uddyber med et 'men':

»Det, at der er vandforsyninger i alle størrelser, betyder, at der er udfordringer i alle størrelser, og vi sidder lige nu og ser på, hvad vi skal gøre for at sikre kvaliteten i ledelsessystemet i alle størrelser af forsyninger. Det er det, jeg fokuserer alle mine kræfter på lige nu.«

I november 2010 bragte Ingeniøren en afsløring af, at der var frit spil for bakterier i hvert syvende vandværk.

Oven på en stor forureningssag i Køge, som skyldtes revner i en rentvandstank, som ikke var blevet tjekket i 60 år, foretog Ingeniøren en rundringning blandt 208 vandforsyninger.

Rundringningen viste, at 15 procent af forsyningerne aldrig havde inspiceret tanken eller ikke vidste, hvornår den sidst var blevet inspiceret for revner, hvor snegle, bænkebidere, mus og trærødder kan komme ind og forurene vandet med colibakterier.

Halvdelen af vandforsyningerne havde ingen plan for, hvornår de skulle inspicere tankene. Underforstået at kommunerne, som har tilsynspligten, ikke havde bedt om sådan en plan.

Du foreslog i 2010, at staten skulle overtage tilsynet med vandforsyningerne. Hvornår vil det ske?

»Da kommunalreformen blev lavet, fik kommunerne rigtig mange nye opgaver, som kan være en stor mundfuld for mange af dem. På det tidspunkt var det overraskende, at der var vandforsyninger, der ikke havde haft besøg i meget lang tid. Så det er også et område, vi kigger på. Men det er klart, at hvis vi indfører ledelsessystemer, skal der også følges op på dem.«

Hvis ikke staten skal overtage, hvordan ser du så på muligheden for at have et rejsehold af eksperter, der tager ud og hjælper kommunerne med tilsynsopgaven, sådan som bl.a. Socialdemokraterne har foreslået?

»Vi har succes med rejsehold på andre områder. Men nu vil jeg i første omgang fokusere på at få kvalitetsledelse ind på forsyningerne, og hvis vi stiller krav om obligatorisk kvalitetsledelse, kan det sagtens være, at det bliver fulgt op af et rejsehold, men det kan jeg ikke sidde og love nu,« siger Ida Auken.

Historisk set er vandet aldrig blevet betragtet som en fødevare, selvom flere eksperter og læsere af Ingeniøren har påpeget, at det er vores vigtigste fødevare.

Også Ida Aukens ministerkollega Mette Gjerskov (S), der i dag er fødevareminister, har i 2010 stillet spørgsmål om, hvorfor drikkevandet ikke hører under Fødevareministeriet og dermed ligger under for samme strenge krav. Men den daværende miljøminister afviste at ændre på drikkevandets status, og det samme gør den nuværende:

»Jeg mener, at kommunerne er det rigtige sted at have opgaverne med drikkevandet liggende lige nu. Men hvor fødevarekontrollen er meget, meget specifik, så har kontrollen på vandområdet været mindre,« indrømmer hun.

Dermed ikke sagt, at Ida Auken ikke vil 'låne' lidt fra fødevareverdenen. I 2010 foreslog hun som miljøordfører en smiley-ordning, så forbrugerne nemt kan se, hvordan deres drikkevandskvalitet er.

»Det er vigtigt, at forbrugerne er trygge ved det vand, de drikker. Derfor kigger vi på, om man skulle indføre en smiley-ordning. Den kunne bruges til at give borgerne viden om deres vandværk. Og det lægger et pres på vandværkerne,« siger hun.

Det er en holdning, der bliver bakket op af professor emeritus på DTU Miljø Erik Arvin, mens kritikere har været inde på, at det er svært at bruge en smiley-ordning som afpresning, når man er stavnsbundet til sit vandværk.

Selv om Ida Auken ikke vil lægge sig alt for fast på et egentligt mål for området, beskriver hun overordnet selv sin mission som, at 'vi skal blive ved med at drikke vores grundvand, vi skal passe godt på det, vi skal sikre kvalitet i ledelsen, så dem, der leder vandværkerne, har styr på de forskellige processer, der er i forhold til at sikre vandet, og at borgerne er godt informeret'.

»Vi kan godt blive enige om, at vandområdet er komplekst og kan være svært for borgerne at finde rundt i. Men jeg tager det meget alvorligt, og jeg gør, hvad jeg kan, for at løfte kvaliteten. Og jeg mener, at et af de vigtigste steder at sætte ind er på DDS,« siger hun.