Før indførelsen af skrift gennem bibelsk latin var kommunikationen blandt vores vikingeforfædre primært mundtlig. Så når forskerne skal forstå, hvordan de gamle danere tænkte og talte, studerer de middelalderens lovgivning, fordi de heri finder de bedste spor af en mundtlig kultur, hvor vores første jurister procederede ved tingstederne - en ånd og en form, der stadig spøger i paragrafferne, og som iklæder sagførerfaget en aura af hengemt tidslomme og hvide parykker.

Når man ser på, hvordan vi efterfølgende har indrettet de udøvende og dømmende magter, ser det unægteligt ud, som om den oldnordiske verden er flyttet med fra fortiden og sidder tungt på etaterne for at forhindre dem i at komme på omgangshøjde med virkeligheden af i dag.

Her tænkes ikke alene på politiets forkætrede it-system, Polsag, til 500 millioner kroner, der blev aflivet i sidste uge - selv om det unægteligt er en skandale, at man kan finde på at anvende så mange penge på et system, der dybest set kun er en teknisk opgradering af et eksisterende ditto.

Selv om systemet var blevet færdigt, kan man rimeligvis spørge, om det er i orden med en investering i den størrelsesorden i noget, der hverken gør politiet bedre, hurtigere eller dygtigere. Og desværre står eksemplet ikke alene.

Et hjemmestrikket system til vagtplanlægning er så ringe og tidskrævende at anvende, at de menige betjente truer med at boykotte systemet. Og af en budgetanalyse fra 2010 fra konsulenthuset McKinsey & Company fremgår det, at politiet på en række områder er ineffektivt og dårligt styret i sammenligning med andre statslige og halvoffentlige organisationer, uanset vi taler administration, organisering af støttefunktioner, HR, it, udstyrpark og andet. Selv det ofte udskældte forsvar blev fremhævet som en institution, man kunne lade sig inspirere af.

Politiet beskæftiger ca. 13.000 årsværk, hvoraf omkring 10.000 er beskæftiget med politiarbejde - resten med ledelse, administration og uddannelse. For at få apparatet til at fungere modtager politi og anklagemyndighed i omegnen af 8,5 milliarder kroner om året og får derudover bevilget flere hundrede millioner kroner til særlige initiativer i tillæg. Aktuelt har Folketinget bevilget ekstra midler frem til 2015, der stiger til knap 1 milliard kroner om året.

For de penge ønsker politikerne sig et moderne, effektivt og omstillingsparat politi, der her fem år efter strukturreformen stadig fremstår beklagende, utilpasset og bagudskuende. Trods resultatkontrakter, flittige politifolk og skarp ledelse er det tvivlsomt, om det noble mål kan nås.

Rigtig mange betydende lederstillinger, også på it-området, i politiet er besat med jurister, der er opdraget gennem virket i anklagemyndigheden. Det skaber en monokultur med arkaiske omgangsformer, beslutningsmønstre og karakteristika, der ikke altid er den bedste til alle opgaver. Skal politiet fornyes og omstilles til morgendagens krav, skal andre faggrupper reelt kunne konkurrere om chefstolen. Også de fremadskuende ingeniører ...

Politiet er ifølge Danmarks Statistik blevet lidt bedre til at fange seksualforbrydere og lidt dårligere til at fange voldsforbrydere. Til gengæld pågriber det kun hver tiende indbrudstyv; langt svagere resultat end for ti år siden. Og disse ejendomsforbrydelser udgør over 90 procent af al kriminalitet. Tænk, hvis vi endelig kan få understøttet et moderne politi med morgendagens teknologi.