Minimal effekt efter 12 år med ny teknologi til kræftbehandling
8,7 milliarder kroner har indtil videre reduceret dødstallet for kræftpatienter med 1,7 procent. Det er en effekt, der er til at overse, mener sundhedsøkonom og Kræftens Bekæmpelse.
Læs også
-
Cern-dansker vil lave isotoper til kræftbehandling uden bivirkninger
-
Permanente magneter skal gøre strålebehandling 75 procent billigere
Læs mere om
Avanceret strålebehandling, tredimensionel billeddiagnostik og kikkertkirurgi er blandt de teknologier, de danske sygehuse har fået penge til - og indført - på kræftområdet siden 2000. I alt er der givet 8,7 milliarder kroner i ekstrabevillinger og lånepuljer til cancerområdet, viser en opgørelse, Ingeniøren har udarbejdet.
Problemet er, at der kun er meget sparsomme opgørelser over, hvilke teknologier der reelt forlænger patienternes liv eller øger deres livskvalitet. Den relative overlevelse fem år efter diagnosen er steget med 5 procent for kvinder og 10 procent for mænd siden 2000. Dødstallet er i samme periode kun faldet 1,7 procent.
Sundhedsøkonom: En lille effekt
Set med sundhedsøkonom ved Dansk Sundhedsinstitut Jacob Kjellbergs øjne er det en lille effekt.
»Det er ikke så heldigt, hvis ikke vi kan se effekten af så stor en investering. Men vi kan håbe på, at effekten kommer senere. Ellers må man spørge sig selv, om pengene er brugt rigtigt,« siger han.
Indsatsen på området har ellers været markant. I 2000 kom regeringens første såkaldte Kræftplan I, som siden er blevet fulgt op af Kræftplan II i 2005 og Kræftplan III i 2010, som hver især havde forskellige fokusområder som diagnosticering, strålebehandling, opprioritering af kræftkirurgi og pakkeforløb for patienter. I alt står kræftpakkerne alene for en investering på knap 3 milliarder kroner. Langt de fleste midler lå i Kræftpakke II.
Antallet af kræfttilfælde stiger støt som resultat af bedre diagnosticering og højere levealder. Det forklarer noget af den sløje forbedring i overlevelsen. Men i Kræftens Bekæmpelse er man også kritisk:
»Vi bliver først tilfredse, når vi opnår mindst samme resultater som de bedste vestlige lande,« siger afdelingschef for Forebyggelse og Dokumentation Hans H. Storm og henviser til blandt andet Sverige, som har en markant bedre statistik.
Også kritik fra Rigsrevisionen
Kritikerne lægger sig dermed op ad Rigsrevisionen, der for nylig vurderede, at hverken Sundhedsministeriet eller regionerne har sat mål for, om de 6,8 milliarder kroner, der i alt er blevet tilført kræftområdet i 2007-2010 har givet bedre behandling. Beretningen fik Statsrevisorerne til at rette en voldsom kritik mod Sundhedsministeriet og regionerne.
Bent Hansen, der er formand for Danske Regioner og regionsrådsformand i Region Midtjylland, mener ikke, at der er investeret forkert.
»Det er rigtigt, at vi ikke er kommet i mål - det vil sige på niveau med udlandet - men effekten er på vej,« siger han og peger på, at overlevelsen et år efter diagnosen og udviklingen i antal behandlede patienter er 'steget pænt':
»Men antallet af sygdomstilfælde udvikler sig i den forkerte retning. Så vi skal både håndtere flere patienter med højere kvalitet og samtidig påvirke borgerne med hensyn til forebyggelse.«
