Forsker: Håndværksmentalitet blokerer for effektiv byggebranche
Den håndværksbaserede branchemodel skal ud, hvis nybyggeriet nogensinde skal blive mere produktiv, konstaterer forsker i ph.d.-afhandling. Bygherrerne skal være kunder, og developere, entreprenører og ingeniører skal finde sammen i produktions- og salgsvirksomheder.
Om Erik K. Kristensen
Læs også
-
Aalborgs energirigtige billigboliger kommer fra samlebånd i Letland
Læs mere om
Filer
Én graf siger sådan set det meste: Mellem 1988 og 2005 er produktiviteten i landbruget steget til indeks 225, mens den i industrien er steget til indeks 30. I samme periode er produktiviteten i byggeriet faldet til indeks minus 15.
»Stort set alle andre produkter er blevet billigere og bedre i samme periode, men ikke byggeriet. Det skyldes, at byggeriet som det eneste erhverv stadig hænger fast i en præindustriel organisering,« siger Erik K. Kristensen, der er arkitektuddannet konsulent og HD i udenrigshandel.
Han afleverede i efteråret sin ph.d.-afhandling om barriererne for en industrialisering af den danske branche for nybyggeri ved Robert Gordon University i Aberdeen.
Dømt til at slå fejl
Afhandlingens hovedbudskab er, at lige meget hvor mange forsknings- udviklingsprojekter, man laver for at øge produktiviteten i den ‘gamle’ danske byggebranche, så er de dømt til at slå fejl.
»Man kan ikke reformere den gamle håndværksbaserede bygningsindustri til at performe meget bedre, end den gør i dag. Der er brug for, at hele forretningsmodellen bliver skiftet ud,« mener Erik K. Kristensen, der i sin 30-årige karriere både har været arkitekt, developer og underviser.
Baggrunden for den barske konklusion er ifølge Erik K. Kristensens afhandling, at byggebranchen adskiller sig fra stort set alle andre erhverv ved at bruge den gamle præindustrielle forretningsmodel, der kun passer sammen med ikke-industrialiseret produktion.
»Alle de andre brancher er blevet industrialiserede, og håndværkerne er uddøde undervejs. Der er ikke mange typografer tilbage i trykkeribranchen, og der er ikke mange skomagere, skræddere etc. tilbage i Danmark. Produktionen er blevet automatiseret,« påpeger han.
»Selv om vi har en række byggematerielproducenter, der er højt industrialiserede virksomheder, så ligger de uden for byggebranchen, der stadig er præget af den gamle præindustrielle byggeproces. Alle de andre parter – bygherrerne, arkitekterne, ingeniørerne og entreprenørerne – er projektorganiserede, som man altid har været. Det siger jeg ikke for at være ‘ond’, men sådan er virkeligheden.«
Slut med køberen som bygherre
Nogle vil sikkert indvende, at det i dag er let at finde eksempler på industrialiseret byggeri: Mange erhvervsbyggerier er opført af standardbetonelementer, der findes talrige eksempler på let modulbyggeri, som Ritt Bjerregaards billigboliger i København, og Ikea har bygget de såkaldte BoKlok-boliger i Danmark.
Men det vigtigste kendetegn ved ‘industrialisering’ er, at produktion og salg er hinandens forudsætninger. Det indebærer, at den gamle køber-kontrollerede forretningsmodel, bygherrebegrebet, projektproduktionen og den gamle byggeprocesledelse skal erstattes af en sælger-drevet forretningsmodel, af kundebegrebet, af rutineproduktion og management, mener Erik K. Kristensen. Ligesom det er sket i stort set alle andre brancher.
»I gamle dage behøvede håndværksfirmaerne ikke at bekymre sig om salg. Der var altid en opdragsgiver, der skulle bruge en karet, et skab eller noget andet, og så henvendte han sig til den relevante håndværker, der producerede en vare efter opdragsgiverens ønsker. Men efter industrialiseringen har salg været en forudsætning for at kunne have en produktion, og derfor har produktionsvirksomhederne arbejdet meget med marketing – med at gætte kundernes behov, producere en vare og så sælge den til kunden,« siger han og tilføjer:
»Men sådan er det ikke i byggeriet. Der er kunden stadig en bygherre, så der har ikke været den samme motivation til at forbedre sit produkt og gøre det billigere.«
Lær af bilbranchen
Byggebranchen kan i princippet lære meget af eksempelvis bilbranchen.
»En bil er ligesom et byggeri en meget kompliceret konstruktion. Men når du køber en ny bil, så kræver det ikke, at du tager ned til Volkswagen i Wolfsburg, hyrer en bildesigner til at tegne den, indgår aftaler med alle underleverandørerne og bagefter prøver at holde øje med det, mens bilen bliver samlet. Når du køber en bil, så får du den leveret fiks og færdig og gennemprøvet og der er garanti på den, hvis den går i stykker. Sådan er det ikke just med huse,« konstaterer Erik K. Kristensen.
At huse oftest kun produceres i et eller ganske få eksemplarer, gør desuden, at byggevirksomheder i modsætning til andre erhverv ikke har samme mulighed for at bruge industriel (masse-) produktion og styre produktion ved hjælp af moderne management-metoder.
»En håndværker bruger ikke moderne industrielle managementmetoder. I byggeriet bruger man en form for projektledelse: Arkitekter og mange ingeniører bruger den gamle fasemodel, der er rettet mod bygherrens ønsker og behov. Men bygherren er jo ikke interesseret i at udvikle arkitektens, ingeniørens eller håndværkernes forretning. Han er kun interesseret i at gøre sit eget projekt billigere. Så derfor har vi stadig kun projektorienterede firmaer i byggeriet, og derfor bliver der kun i beskedent omfang produktudviklet,« forklarer han.
»Hvis byggeprocessen blev industrialiseret, kunne husproducenten koncentrere sig om virksomhedens interne processer og ville være interesseret i at optimere på dem.«
Byggepris på hus kunne halveres
Erik K. Kristensen mener, at byggebranchen kunne skære op mod 50 procent af omkostningerne for nybyggeri, hvis byggeriet blev organiseret ligesom alle andre brancher. Lidt i stil med ‘Projekt Hus’, der fik tilslutning fra alle byggeriets parter omkring år 2000.
»Jeg vil vove den påstand, at 80 procent af nybyggeriet kunne produceres industrielt. Og det betyder ikke, at alt skal være ens. Man kan sagtens producere serier på 1. Det har jeg selv gjort tidligere. Men det kræver et paradigmeskifte, og heri ligger nok det sværeste.«
Desuden kræver en sådan udvikling penge og tid, medgiver Erik K. Kristensen.
»Byggebranchens undskyldning for ikke at investere i industrialisering, produktudvikling etc. har altid været, at man ikke havde penge nok til at investere i det nødvendige produktionsanlæg, men hvis branchen ikke finder pengene selv, risikerer de at blive løbet over ende af folk med en industriel baggrund. For teknologien findes i dag. Der er ingen videnmæssige barrierer, og de vil ikke være hæmmet af den indstilling, som resten af byggebranchen har i dag,« siger han.
Erik K. Kristensen mener, at staten bør holde op med at understøtte byggeriet med håndværkerfradrag og vækstpakker og i stedet hjælpe branchen med at udvikle den nye forretningsmodel.
»Byggebranchen bliver brugt til at styre samfundsøkonomien, men det er ikke godt for branchen, at man er så konjunkturfølsom. Det ville være bedre at investere nogle penge i at forske i, hvordan man grundlæggende kan gøre branchen mere effektiv, for dér ville man virkelig kunne hente store besparelser,« siger han.
Læs også: Erik K. Kristensens kronik: Byggeriet har nået grænsen for sin formåen
