Hvem har lagt en lort i vores drikkevand?

Det spørgsmål vil den danske virksomhed Amphi-Bac nu hjælpe drikkevandsforsyninger med at besvare. Virksomheden vil udvikle et nyt redskab til at kildespore drikkevandsforureninger, hvor en dna-analyse skal afsløre forureningssyndere som snegle, fugle, køer eller mennesker. Det skal bringe vandværkerne på sporet af drikkevandsforureningers udspring i distributionsnettet.

Mere præcis kildesporing
De dna-metoder, som i dag bruges til kildesporing ved drikkevandsforureninger, er baseret på undersøgelse af genetiske forskelle i bakterierne, som kan føres tilbage til deres oprindelse, for eksempel i tarmsystemet hos forskellige dyr. Men da bl.a. coliforme bakterier kan forekomme i mange forskellige biologiske miljøer, er der begrænsninger ved den metode.

»Vi vil i stedet forsøge at lede efter alt det andet dna, som ikke er bakterier. Ud fra hypotesen, at hvis der for eksempel kommer fækale bakterier fra en ko i drikkevandet, så kommer der også dna fra selve koen med. Så det er en mere direkte sporing af værten til forureningen,« siger Sara Starcke, projektleder på udviklingen af det nye redskab hos Amphi-Bac.

Med det nye dna-fingeraftryk af det miljø, som bakterierne i drikkevandet stammer fra, kan man spore sig ind på, hvor i ledningsnettet man skal lede efter forureningens udspring, forklarer Sara Starcke.

»Hvis du for eksempel finder ud af, at der er dna fra fugle i vandet, er det højst sandsynligt ved et vandtårn, du skal lede efter utætheden. Finder du dna fra jordlevende organismer som orme, er det derimod i ledningsnettet under jorden, du skal kigge efter et brud, og hvis der er dna fra planterester, peger det på, at det er overfladevand, der er trængt ind i drikkevandssystemet,« siger hun.

Hun vurderer, at selve analysen kan foretages på en halv time. Hvor lang tid der går, fra vandprøven bliver udtaget, til hele analysen er kørt, afhænger af, hvor stor en vandmængde man vil filtrere og analysere på.

Dna-kit til vandforsyningerne
Virksomhedens mål er at udvikle et brugervenligt dna-kit, som kan placeres ude hos vandforsyningerne. Kittet skal efter planen bestå af en række brønde med specifikke primere i. Primere er nogle små stykker dna, som rammer helt specifikt på nogle bestemte arter. De vil hver især analysere vandprøven for dna fra en bestemt organisme. Det skal fungere ved, at man filtrerer vandmængden og kører analysen på dna, som har samlet sig på filteret.

»Vi forventer at udvikle et kit med et forblandet miks, hvori man kan tilsætte dna fra vandprøven. Den første brønd vil eksempelvis vise, om der er dna fra mennesker i vandet, den næste om der er dna fra køer og så videre med forskellige organismer,« siger Sara Starcke.

Virksomheden har samlet vandprøver ind fra nogle af de store drikkevandsforureninger de seneste år, som de kan afprøve analysemetoden på.

Hvis vandforsyningerne ved brug af dna-kittet hurtigere end i dag kan komme tættere på forureningens udspring, mener Sara Starcke, at det vil have stor betydning for forsyningssikkerheden af drikkevandet.

»Jo hurtigere du kan få information om, hvor du kan finde og stoppe forureningen, desto hurtigere kan du også få åbnet de berørte dele af ledningsnettet igen,« siger Sara Starcke.

Hun kan endnu ikke fortælle, hvad et analyse-kit kommer til at koste, da det afhænger af, hvor mange kilder det kan påvise. Hun understreger dog, at det er vigtigt for virksomheden, at prisen på analysen bliver lav, fordi det er deres mening, at analyserne skal kunne bruges som en del af vandforsyningernes egenkontrol.

Afprøvet metode
Metoden bliver allerede brugt inden for andre fagområder som medicin, bioteknologi og fødevarer og har også tidligere været anvendt til sporing af fækalforurenet overfladevand med succes. Flere andre igangværende projekter har til formål at få mere viden om drikkevandsforureningers oprindelse og udvikle kildesporingsredskaber, men ikke ved at bruge dna fra kilden til de forurenende bakterier.

Projektet startede i januar og løber efter planen frem til slutningen af 2014. Det har et samlet budget på knap 2,2 millioner kroner, hvoraf de 1,5 millioner kroner kommer fra Vandsektorens Teknologiudviklingsfond, der i januar uddelte midler for første gang.