/transport

Ny metrostation på Amager på vej

Berlingske Håndbold- og ishockeyfans kan glæde sig til en ny metrostation ved Copenhagen Arena i Ørestad Syd.

Af Daniel Rasmussen, onsdag 08. feb 2012 kl. 07:45

Når Københavns nye multiarena Copenhagen Arena åbner i 2015, så vil ishockey- og håndboldfans kunne tage metroen lige til døren på arenaen. Metroen til Vestamager bliver nemlig formentligt udbygget med et ekstra stop ved Ørestad Syd i den kommende multiarena.

Den ekstra station blev forberedt, da metroen blev anlagt i slutningen af 90’erne.

»Det vil være en fantastisk infrastruktur, hvis 15.000 tilskuere kan komme direkte med metroen i arenaen. Det vil virke logisk, og jeg vurderer, at der er stor sandsynlighed for, at vi får en ekstra metrostation samtidig med arenaen,« siger overborgmester Frank Jensen (S) til Berlingske.

»Det vigtige er, at passagergrundlaget er i orden, og at de enkelte bestyrelser varetager selskabernes interesser. Hvis By & Havn og Metroselskabet henvender sig til København, håber jeg, det kan realiseres. Det vil samtidig styrke den øvrige byudvikling, som også omfatter en skøjtehal,« siger overborgmesteren.

Metroselskabet forventer, at den ekstra station kommer til at koste omkring 100 millioner kroner.

Læs historien på b.dk



08. feb 2012 kl 07:57

Henrik V Høgh

Hvis så....

Hvis man så kunne parkere ved Ørestad Syd, station, og så komme til og fra pladsen fra motorvejen, uden at skulle passere betalingsringen, så ville det være god planlægning.
At kunne parkere 15 min fra København centrum, og tage metroen til centrum.

Henrik


08. feb 2012 kl 09:56

avatar

Palle Jensen

Ring 3 +

Endnu bedre ville det være hvis en Ring 3 forbindelse kunne forlænges til Amager, så hele vestegnen kunne komme kollektivt til arenaen.
Det er muligt hvis man dropper letbanen og bruger RUF teknologi til Ring 3 forbindelsen. Så bliver den så billig at man kan forlænge den for de 3,7 mia. kr. der er bevilget.
Kramer Mikkelsen har ytret begejstring for denne ide.
Og så giver det en ny dansk eksport artikel.


08. feb 2012 kl 10:38

Petrine Musse

Hvor langt kan man gå?

Der er i forvejen to stationer, med ganske kort afstand, hvorfor skal vi have en ny station? Kan vi slet ikke bevæge os på to ben? Vil det ikke være godt med lidt afstand, så der kommer et flow i passagererne?


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.