Endelig

Det var rart, at forhandlingerne nu handler om at sætte VE-teknologierne op mod hinanden.

Biogassen har langt flere fordele end vindkraft, så jeg kan ikke være mere enig.

Så må vi håbe at Enhedslisten sætter sig ind i materien af biogas. EL har hidtil opfattet tilskud til biogas som ren landbrugsstøtte. Det er da også vigtigt at huske, men som lovgivningen er lige nu hænger hele risikoen på fjernvarmebrugerne i biogaskraftvarme.

Re: Endelig

Al VE produktion er mulig, hvis man (skatteborgerne) vil betale gildet. Jeg mindes et møde med biogasfolket, da jeg var klima- og energiordfører for Dansk Folkeparti, hvor formålet med mødet var, at få sat afregningen af produceret kWh op fra de nuværende ca. 77 øre, til helst 100 øre, eller nærmere 110 øre, men hvis de ikke skulle komme igen, som de sagde på vej ud af døren, var 129 øre pr. produceret kWh af biogas mere realistisk. Hvad siger det? At det er en dyr måde at levere energi på. Gylle og al anden organisk affald, kan laves til bioolie, hvorved landbruget stadig kan komme af med deres gylle, og de oliefyr, som regeringen vil have smidt ud, kunne bruge bioolie, når der almindelige olie bliver for dyr, eller løber tør.

Re: Endelig

At det er en dyr måde at levere energi på

EL har hidtil opfattet tilskud til biogas som ren landbrugsstøtte

Es konnte trotz der bereits installierten gewaltigen theoretischen Maximalleistung aller Windkraftanlagen noch kein einziges Kohlekraftwerk abgeschaltet werden, weil die WKA im Gegensatz zu Kohle- und Kernkraftwerken eben keine Grundlast liefern – das heißt zu jeder Stunde an jedem Tag. Im Gegenteil: Man benötigt schnell regelbare Kraftwerke, die einspringen, wenn sich die Leistung der WKA zu schnell ändert, und die Kraftwerke, die das am besten können, sind Kernkraftwerke. Diese werden nun der Reihe nach abgeschaltet und fallen als Netzstabilisatoren aus

Gyllegas og planøkonomi.

I 2010 var Danmarks bruttoenergiforbrug 846 PJ.

Bladet ”Fjernvarmen 5, 2009” viser på side 22 en tabel over danske biogasressourcer. Potentialet opgøres til 39 PJ. Under 5% af det danske bruttoenergiforbrug. I 2007 udnyttedes præcis 10% af denne ressource.

Virksomheder, der fremstiller biogasanlæg, har det med at gå fallit, så det må være tilladt at spørge, hvor mange milliarder kroner mon politikerne vil kradse ud af lommerne på os for at udnytte en marginal energikilde?

39 PJ gyllegas per år vil med 40% effektivitet kunne omsættes til 16 PJ elektricitet per år svarende til 500 MW. Ikke at jeg føler nogen trang til at forsvare vindmøllerne, men det må vel være tilladt at spørge, om de 500 MW ikke kunne skaffes billigere ved at bygge et par havvindmølleparker?

For slet ikke at tale om at foreslå svenskerne, at vi i fællesskab bygger en ny kernekraftreaktor i Ringhals.
Nå nej. Når helligheden skal have sit, interesserer danske politikere sig ikke for omkostninger, uanset om de nu sidder i højre eller venstre side af salen. I øvrigt bør landbrugets eventuelle miljøproblemer ikke løses ved hjælp af en planøkonomisk energipolitik, der generelt forøger samfundets produktionsomkostninger, men betales af forbrugerne af landbrugsprodukter.

Re: Endelig

Jeg er fuldstændig enig i, at biogas som meget andet VE er dyrt, ligesom PSO ikke skal finansiere landbrugsdrift.

Jeg er også helt bekendt med andre energimuligheder, hvoraf en enkelt er meget uhellig.

Min pointe i tråden er blot, at biogas har flere fordele end vindmøller og det burde så også afspejle sig i de politisk valgte løsninger.

Prismæssigt bør man afskaffe konstant levering og udelukkende anvende pristillægsmodellen, herved opnås store gevinster på forsyningssikkerhed og fleksibilitet.

Faren i de nuværende forhandlinger er en sag som barmarkssagen, hvor man pludselig fik sat en gruppe værker ud i store problemer, og hvor fjernvarmebrugerne alene skal stå for regningen.

Ellers er jeg enig med SHK om at kernekraft vil indgå i løsningen af energiproblemet.

Miljø-industriens grene skal blomstre

Måske er Venstre ved at komme på bedre tanker, når det gælder bio-energi i almindelighed og biogas i særdeleshed. I mange år har partiets repræsentanter demonstreret en fodslæbende politik på området. Det har blandt andet trukket i urimelig langdrag med en regulering af prisen ved afregning for biogas.

Ikke et sekund har jeg fortrudt min holdning til grøn energi, som den kom til udtryk for en halv snes år siden. Og jeg tror stadig fuldt og fast på dens store muligheder - både herhjemme og rundt omkring i verden.


Grøn helhedsløsning for gyllen
Af Kaj Møldrup Christensen borgmester (A) Langå Kommune
Torsdag den 2. august 2001,

Her kan hentes et markant bidrag til at strække beholdningen af olie og naturgas i Nordsøen, hvilket netop er blevet foreslået af Det Økologiske råd som led i regeringens kommende udspil til et bæredygtigt Danmark.

Jeg tror på, at udvikling af avancerede anlæg til behandling af gylle kan blive
begyndelsen på noget stort og utroligt spændende, nemlig en ny gren af miljø-industrien af samme format som den danske vindmølle-branche. Mulighederne er mægtige, fordi moderne landbrug i mange lande over hele kloden skal have løst massive problemer for at komme til at fungere bæredygtigt og i fuld harmoni med omgivelserne.

Projekt "Grøn
Landsby Energi", der får hjemsted i Langå Kommune, betyder efter flere sagkyndiges vurdering et gennembrud i arbejdet med at finde en helhedsløsning på disse problemer. Først og fremmest fjernes lugt og fordampning af kvælstof fra gyllen - til glæde for naboerne og miljøet. Ligesom vort drikkevand sikres bedre i takt med stop for udledning af kvælstof, fordi tilførsel af gødning doseres efter planternes behov.

Det er netop nogle af disse problemer, som miljøminister Svend Auken sigter på at få løst med sit seneste udspil. Om et år kommer f.eks. kravet om, at gyllen ikke må spredes, men skal nedfældes direkte i jorden eller lægge den ud med slanger. Maskiner og udstyr til dette formål har eksisteret i flere år.

I projektet fra Langå Kommune indgår et 3. generations biogas-anlæg, der er integreret i driften af stalde og marker - med produktion af såkaldte energi-afgrøder. Gassen kan leveres direkte til lokale kraft-varmeværker, hvor både el og varme udnyttes fuldt ud. På den måde får de decentrale kraft-varmeværker samtidig en mulighed for at opfylde pligten til at aftage grøn energi.

Den side af sagen er også meget vigtig, fordi mulighederne for en omfattende produktion af alternativ energi på lokal basis begynder at tegne sig. Et enkelt anlæg kan være fælles for flere landbrug og fremstille tilstrækkelig med gas til at forsyne en landsby med el og varme.

På grund af perspektiverne i projektet håber vi meget, at det lykkes at få etableret et demonstrations- og forsøgs-anlæg på ejendommen "Over Løjstrup" i Langå Kommune. For at konstatere om resultaterne står mål med de store forventninger. I forhold til dette ønske har både energi- og miljøminister Svend Auken og fødevareminister Ritt Bjerregaard reageret positivt. Det samme gælder medlemmer af Folketingets fødevareudvalg og energipolitisk udvalg.

Idéen med "Grøn Landsby Energi" passer glimrende til regeringens intentioner om at satse stærkere på at støtte udviklingen i landdistrikterne. Således er det f.eks. hensigten at styrke mulighederne for fortsat produktion af fødevarer af høj kvalitet, samtidig med at der tages hensyn til dyrenes velfærd, miljøet og økologien. Målet er at gøre landdistrikterne attraktive, så også nye generationer får lyst til at bosætte sig på landet.

Initiativerne udgør en del af en grøn erhvervs-strategi, som regeringen vil bruge til at stimulere danske virksomheders interesse for at placere sig endnu bedre på et voksende internationalt marked. Her står begreber som miljø og bæredygtighed højt på dagsordenen.

Alene i Tyskland og Japan produceres i dag henholdsvis 280 og 250 mio. tons organisk affald, og da et anlæg for separering af gylle typisk kan behandle omkring 40.000 tons om året, er behovet ufatteligt stort. Samtidig viser beregninger, at behovet for energi på globalt plan vil vokse med hele 57 pct. fra 1997 frem til 2020.

Det kalder så højt på udvikling og øget anvendelse af alternativ energi, at det er umuligt at overhøre. Et væsentligt bidrag kan efter min mening hentes i den nye gren af miljø-industrien, som for alvor er ved at komme i fokus.

Det er langt fra tilfældigt, at Industrigruppen Schouw & Co. for kort tid siden investerede 40 millioner kroner i et mindre foretagende, som udvikler og sælger biogas-anlæg til landbrug - også snart i udlandet. Schouw & Co. er allerede stor-aktionær i vindmølle-fabrikken NEG Micon A/S. Den nye investering betragtes som en helt naturlig videre udvikling af koncernens engagement inden for vedvarende energi.

Jo, perspektiverne tegner sig utroligt spændende.

Den holdning har jeg stadig her mere end 10 år senere.

Intet set og intet lært.

Det kunne være interessant om borgmesteren i Langaa kunne oplyse, hvad Schouw&Co har fået ud af sine investeringer i vindmøller og biogas her ti år efter..
Jeg ved godt, at den slags uhøflige spørgsmål aldrig interesserede Svend Auken og hans proselytter. Som magtfuld politiker kunne han jo altid få andre til at betale for sine katastrofale fejltagelser.
Barmarksværker f.eks., og kuldioxidafgifter der som bekendt har fordrevet tusindvis af arbejdspladser til andre lande.

Biogas ikke ”kun” er energi

Til debattørerne her inde.
Bemærk, at biogas ikke ”kun” er energi. Det er meget mere. Det er faktisk mere ”at skåne nærmiljøet”.

Formålet med et biogasanlæg er følgende:

At producere CO2-neutral energi. Ved afbrænding af biogas frigives der ikke fossilt bundet kulstof, som det sker ved afbrændingen af blandt andet kul, olie og naturgas. Biogas er derfor en vedvarende energiform ligesom vindkraft, halm solceller og lignende.

At omdanne miljøfremmede stoffer som PAH´er, LAS og lignende. Alle organiske, miljøfremmede stoffer, der pumpes i biogasreaktorerne, bliver omdannet til helt uskadelige produkter såsom CH4, CO2, H2O, NH4/NH3 af bakteriefloraen.

Ifølge eksperter og forskere, er en af de mest værdifulde egenskaber ved biogasfremstillingen, at bakteriefloraen er i stand til at omdanne disse stærkt kræftfremkaldende stoffer til helt uskadelige og nyttige stoffer for mennesker og naturen.

At forbedre gødningssammensætningen i gyllen til fordel for landmanden og vandmiljøet. Når den organisk bundne gødning i gyllen bliver omdannet til at være på ammoniumform, optager planterne mere kvælstof (N), så de små vandløb omkring markerne får 58 til 60 procent mindre kvælstof (N).

Se evt. mere tekniske data her http://www.lemvigbiogas.com/gy....htm

Lars A. Kristensen

Helt rigtigt set af Venstre og Socialdem

Vindkraften kan godt klare sig uden støtte, hvis turbinerne opstilles i middelvind på 8 til 8,5 m/s. Grunden til, at vindmøller støttes med så store beløb, som de gør, er den simple, at man har en politik om, at hver kommune skal opstille vindmøller, uanset om der er vindressourcer i kommunen. Det begrænser naturligvis opstillingen af vindmøller til det økonomisk rigtige niveau. Vindmølleteknologien for landbaserede møller er nu en moden teknologi. Den behøver ikke længere nogen støtte.

Biogas fra landbruget bør naturligvis hjælpes frem nu, hvor denne teknologi er i sin vorden, således at landbruget kan udvikle en moden teknologi, som blive en rentabel energiform om nogle år. Indtil den kan det, skal man naturligvis støtte udviklingen af teknologien, ligesom man har gjort med vindmølleteknologien.

Pointen er, at vindmøller ikke længere er den eneste vedvarende energiform. Derfor kan vi udnytte markedsmekanismen til at sørge for, at de forskellige vedvarende energiformer udnyttes mest økonomisk i forhold til hinanden ved at lade markedet placere vindmøller, der hvor de kan forrente sig og lade markedet placere solenergien der, hvor den kan forrente sig osv. Biogassen som Danmark kva sit landbrug kan skabe meget af, vil også kunne udvikles frem til at blive konkurrencedygtigt ad åre. Derfor er det biogassen der skal støttes ikke vindmøllerne.

Vindmøller, skal kun opstilles, der hvor de kan blive økonomiske (hvor der er høje middelvindhastigheder)

Solenergi skal udnyttes, hvor der er sol

Biogas skal teknologiudvikles nu, så den kan bruges økonomisk, der hvor der findes noget biomasse (det har vi i Danmark)

Havvindmøller skal teknologiudvikles, fordi der findes meget mere vind på havet end der gør på landjorden (vi har en del hav omkring Danmark)

At fortsætte støtten til landbaserede vindmøller i Danmark er en dårlig strategi. Den gives jo kun fordi, man bruger vindteknologien forkert. Den bliver jo ikke brugt til at udvikle teknologien, så den bliver økonomisk.

Man kan derimod målrette støtten til teknologiudviklingen af havmøller, biogas og måske også solenergi. Men det virker bare mere oplagt at Danmark støtter udviklingen af energiformer, hvor vi har energien. Det er havets høje middelvind og landbrugets store biomasse.

Re: Biogas ikke ”kun” er energi

Enig i overskriften gennem 20 års tilstedeværelse i denne branche.

Debatten bliver ofte ensidig, idet der udelukkende fokuseres på ikke bare energi, men primært på rå el-energi.

Derefter sammenlignes elpriser ukritisk med andre energikilder, uanset hensyn til fleksibilitet og forsyningssikkerhed burde veje langt tungere.

Alle de miljømæssige forhold er svære at forholde sig til, medmindre man er landmand eller naboer hertil. Glæden ved at man kun kan lugte biogasbehandlet gylle i få timer frem for adskillige dage/uger.

Derfor er den politiske behandling af biogas/biogaskraftvarme voldsomt amputeret af et manglende overblik.

Jeg synes også at man måske er for bange for at tage debatten om økonomien åben nok. Det er et fejlvalg, at skulle finansiere samtlige biogasomkostninger via PSO, som ex. gør ved vindkraft.

Når man sammenligner biogas med ex. vindkraft, kan installerede MW være en målestok. Men ved biogaskraftvarme er forskellen dog enorm, idet de producerede MWH kan leveres på de rigtige tidspunkter med højt forbrug, ligesom der ydes ligeså mange MWH varme. Der er således betydelige energimængder ift. vindkraft.

Vedrørende forslaget om at skære i vindkraft og i stedet satse på biogas, har jeg da leveret dette punkt for lang tid siden både her på sitet, men også til forhandlingsbordet. Det er da glædeligt, at de tilbageblevne partier vil arbejde med dette.

Hvad koster det og hvor meget er der?

Jeg har ikke noget imod biogasanlæg. Men jeg protesterer imod, at de vil påføre mig udgifter.
Og jeg er træt af at høre om aslt hvad biogassen kan gøre for vor energiforsyning uden at se et konkret tal.

Biogas og energi

Lars A. Kristensen skriver:
At producere CO2-neutral energi. Ved afbrænding af biogas frigives der ikke fossilt bundet kulstof, som det sker ved afbrændingen af blandt andet kul, olie og naturgas. Biogas er derfor en vedvarende energiform ligesom vindkraft, halm solceller og lignende.

Spørgsmål; hvad er kul, olie og naturgas egentlig lavet af?
Og; hvor stor en virkning vil danske reduktioner på CO2 udledning have på et forbedring af klimaet, målt globalt? Lad os bare få et estimat. Det rækker.

Re: Endelig

Al VE produktion er mulig, hvis man (skatteborgerne) vil betale gildet. Jeg mindes et møde med biogasfolket, da jeg var klima- og energiordfører for Dansk Folkeparti, hvor formålet med mødet var, at få sat afregningen af produceret kWh op fra de nuværende ca. 77 øre, til helst 100 øre, eller nærmere 110 øre, men hvis de ikke skulle komme igen, som de sagde på vej ud af døren, var 129 øre pr. produceret kWh af biogas mere realistisk. Hvad siger det? At det er en dyr måde at levere energi på. Gylle og al anden organisk affald, kan laves til bioolie, hvorved landbruget stadig kan komme af med deres gylle, og de oliefyr, som regeringen vil have smidt ud, kunne bruge bioolie, når der almindelige olie bliver for dyr, eller løber tør.

Re: Endelig

Niels Hansen.
Det er godt at høre, at de 77 øre pr. kWh er dækkende. Du har nok ret i, at nogen ikke kan styre sig, når snablen er dybt begravet i statskassen. Sådan er der jo nogle, der har det. Det er ærgerligt at høre, at forskellige intereser i det Nordjyske, har gjort forskellig VE urentabel, eller ret umulig at drive hensigtsmæssigt. Hvad skal man sige til det, andet end at I må prøve med gode argumenter, og øve indflydelse hvor det er muligt i div. bestyrelser.

Re: Biogas og energi

hvor stor en virkning vil danske reduktioner på CO2 udledning have på et forbedring af klimaet, målt globalt? Lad os bare få et estimat. Det rækker

Re: Endelig

Det er godt at høre, at de 77 øre pr. kWh er dækkende

Re: Endelig

Thomas Vesth.
Jeg har desværre ikke lige nu indflydelse på disse forhold, omkring elementerne for biogas og afregning af denne.
Men jeg har svært ved at se, at elprisen har undergået et markant fald? Hvor ser du det? Min elregning har, siden vi fik statstilskud i 1979 til at bygge et elopvarmet hus, kun set stigninger. Store stigninger. Og ja, jeg ser på bundlinien på regningen. Hvad de enkelte elementer på denne kaldes, er jeg ret ligeglad med. Det er bundlinien jeg skal betale.
Men sådan er vores velfærdssystem bygget op, af et hav af skatter og afgifter. Som nu kun stiger og stiger.

Re: Gyllegas og planøkonomi.

Det er rigtigt, at det faktiske energiforbrug i 2010 var 846 PJ. Se side 18 i energistatistikken:
http://www.ens.dk/da-DK/Info/T....pdf

Men det bruttoenergiforbrug, vi normalt bruger til diskussioner om vores forbrug, er det korrigerede. Det var i 2010 på 815 PJ. I statistikken er forskellen forklaret som følger:

"Det faktiske energiforbrug angiver det registrerede energiforbrug i et kalenderår. Bruttoenergiforbruget fremkommer ved at korrigere det faktiske energiforbrug for brændselsforbrug knyttet til udenrigshandel med el. Det korrigerede bruttoenergiforbrug er desuden korrigeret for klimaudsving i
forhold til et vejrmæssigt normalt år. Formålet hermed er at få et klarere billede af udviklingen i det indenlandske energiforbrug."

M.h.t. hvad der er en rimelig betaling for biogas, så tror jeg nok, jeg står over i denne omgang.

Re: Endelig

at elprisen har undergået et markant fald

Re: Gyllegas og planøkonomi.

M.h.t. hvad der er en rimelig betaling for biogas, så tror jeg nok, jeg står over i denne omgang.

Re: Gyllegas og planøkonomi.

I 2010 var Danmarks bruttoenergiforbrug 846 PJ.

Bladet ”Fjernvarmen 5, 2009” viser på side 22 en tabel over danske biogasressourcer. Potentialet opgøres til 39 PJ. Under 5% af det danske bruttoenergiforbrug. I 2007 udnyttedes præcis 10% af denne ressource.

39 PJ gyllegas per år vil med 40% effektivitet kunne omsættes til 16 PJ elektricitet per år svarende til 500 MW. Ikke at jeg føler nogen trang til at forsvare vindmøllerne, men det må vel være tilladt at spørge, om de 500 MW ikke kunne skaffes billigere ved at bygge et par havvindmølleparker?

Re: Gyllegas og planøkonomi.

Det er rigtigt, at potentialet for biogas er opgjort til 39 PJ. Gylle/gødning udgør 26 PJ heraf. Potentialet inkluderer ikke halm, energiafgrøder og akvatisk biomasse (havalger især). Naturplejebiomasse er vist heller ikke med, så vidt jeg husker.

I dette notat (side 5-6)...

http://www.ens.dk/da-DK/Underg....pdf

... fra maj 2010 er et koncept med 1:1 fordeling af gassen fra gylle/gødning og afgrøder/andet skitseret. Med følgende bemærkning:

"Konceptets perspektiv er som følger: Hvis ¾ af biogasressourcerne på knap 40 PJ inddrages, vil der her fra blive produceret ca. 30 PJ biogas. Doblet op med energiafgrøder bliver det til 60 PJ. De 30 PJ energiafgrøder vil kunne produceres fra omkring 150.000 ha eller 6 pct. at det dyrkede areal. 60 PJ i forhold til Danmarks aktuelle bruttoenergiforbrug (på ca. 850 PJ) er 7 pct. Når det tages i betragtning, at bruttoenergiforbruget skal falde, kan 60 PJ biogas om 20-30-40 år vise sig af svare til omkring 10 pct. af Danmarks energiforbrug."

Re: Gyllegas og planøkonomi.

M.h.t. hvad der er en rimelig betaling for biogas, så tror jeg nok, jeg står over i denne omgang.

Hej Søren

Det vil ellers være rart med en melding fra dig pga. dine mange års erfaring.

Skal vi ikke være enige om at....

...alle bække små gør en stor å

Vi skal selvfølgeligt udnytte de forvarligt økonomiske energitilbud fuldt ud, men undgå at gå over åen efter vand!

Men vi skal ikke lege kræmmere og forlange af andre at de skal levere til underpris.

Enig!

Re: Skal vi ikke være enige om at....

...alle bække små gør en stor å

Vi skal selvfølgeligt udnytte de forvarligt økonomiske energitilbud fuldt ud, men undgå at gå over åen efter vand!

Men vi skal ikke lege kræmmere og forlange af andre at de skal levere til underpris.

Enig!

Re: Skal vi ikke være enige om at....

...alle bække små gør en stor å

Vi skal selvfølgeligt udnytte de forvarligt økonomiske energitilbud fuldt ud, men undgå at gå over åen efter vand!

Men vi skal ikke lege kræmmere og forlange af andre at de skal levere til underpris.

Enig!

Uden slagteriaffald kører anlæggene ikke ret godt.
Slagterierne flyttes ud af landet.
Energiforsyningen bliver afhængig af slagteriaffaldsimport.
Der kommer svinepest eller mund og et eller andet.
Jeg tror på energiprognoser fra det offentlige i samme omfang som på valgresultater fra Rusland.

Re: Skal vi ikke være enige om at....

Til Niels Abildgaard

Nej, vi er ikke enige om, at uden slagteriaffald kører anlæggene ikke ret godt.

Der er intet belæg for at anlæggende behøver slagteriaffald for at få processen til at virke godt, bedre eller optimalt, nærmest tvært i mod. Biogasprocessen køre faktisk bedst og mest stabilt, samt uden skumningsproblemer, på gylle alene.

Den udbredte misforståelse om, at anlæggende behøver slagteriaffald for at få processen til at virke godt, skyldes sandsynligvis, at de danske biogasanlæg gennem årene er blevet godt betalt for, at modtage slagteriaffaldet. Derfor har slagteriaffaldet være økonomisk nødvendigt for nogle af biogasanlæggene.

Slagteriaffaldet er i mange tilfælde stort set lig med gylle, bare 6 timer nyere. Det kaldes mormalt mave/tarmindhold. Få år tilbage fik biogasanlæggene omkring 100 kr./tons slagterifald. Gylle skulle biogasanlægget typisk selv hente på gårdene, hvilket typisk kostede biogasanlægget 19 kr./ton. Hvis biogasanlægget oven i købet efterfølgende kunne sælge slagteriaffaldet for 5 kr./ton afhentet, så er det ikke svært, at se hvorfor der var bedre økonomi i at tage slagterifald.

Men nej Niels Abildgaard, biogasanlæggene kan sagtens køre procesmæssigt uden slagteriaffald. Behandlingsprisen på slagteriaffald er efterfølgende fladet mange steder i Danmark, da der er kommet flere biogasanlæg og der dermed er dannet en skrappere markedspris på alle former for afffald.

Lars

Re: Skal vi ikke være enige om at....

Lars A. Kristensen
Nu bliver jeg mere end nysgerrig. Vil det sige, at ren gylle, hvor vel ca. 85-90% er vand, kan give en gas, hvor økonomien løber rundt, og hvor resten, den samme suppe, men afgasset, kan anvendes på markerne som gødning?
Er det sådan det forholder sig?

Re: Skal vi ikke være enige om at....

Til Per Dalgaard

Ja og nej. Det kommer helt an på hvilken pris biogassen kan sælges til. Pt. kniber det med, at opnå den nødvendige salgspris for biogassen.

Se fx projektet her, hvor der ikke er opnået en salgsaftale til en biogas som kan produceres til en pris på 5,83 kr./Nm3CH4 http://www.lemvigbiogas.com/PD....pdf

Lars

Hvor meget biogas er der i gylle?

For lige at sætte et tal på debatten. Det er vel for ingeniør.
Se her hvor meget biogas er der i gylle fra blot én ko: http://www.lemvigbiogas.com/bi....htm

Lars

Re: Endelig

@Per Dalgaard:

Min elregning har, siden vi fik statstilskud i 1979 til at bygge et elopvarmet hus, kun set stigninger. Store stigninger. Og ja, jeg ser på bundlinien på regningen. Hvad de enkelte elementer på denne kaldes, er jeg ret ligeglad med. Det er bundlinien jeg skal betale.
Men sådan er vores velfærdssystem bygget op, af et hav af skatter og afgifter. Som nu kun stiger og stiger.

Re: Endelig

Der findes vel næppe noget mere utroværdigt end en MF'er, som gerne lokker med at tilbyde skattelettelser,

Re: Endelig

Bare lige et spørgsmål, Jens Arne:

Hvordan får man 11 tumps ups på 14 minutter, når klokken er 00:30?

Re: Endelig

Det skal du måske spørge dig selv om, jeg kender ikke noget til det!
1 - 11 personer har måske været enige?

Re: Endelig

Det skal du måske spørge dig selv om, jeg kender ikke noget til det!

Vindafløsning

Vindkraft er død.Biogas er konge.Der er bare ikke ret meget.
Da vindkraften viser tydelige svaghedstegn hvad angår indtjening må vi belave os på at salg af grise og mink er vejen frem hvis velfærd skal holdes.
Der er til enhver tid ca 16 millioner grise som spiser i snit 25 MJ om dagen og ifølge tal fra Bygholm kommer der ca en tyvendedel ud.Det kan umuligt give 39 PJ som skrevet står men snarere en syv otte stykker.
Derfor skal der opdrættes flere mennesker og mink hvis målet skal nås.I det mindste afliver vi mink mere humant end det sker andre steder.Ømme udsigter.

Re: Vindafløsning

Det er lidt svært at regne ud, hvad dit ærinde er, Niels. Javel, du kan have det synspunkt, at vindkraft er en alt for dyr og ringe teknologi. Mange mener nærmest det modsatte. Prognosen siger, så vidt jeg husker, at vindkraft vil passere vandkraft i global elproduktion i løbet af de kommende 10-15 år.

Biogas er en lillebror i forhold til vindkraft. Men lillebror har nogle fortrin, herunder mulighed for regulerbar produktion (og i perspektiv mulighed for at 'lagre' peak-el fra vindkraft via hydrogenering af biogassens CO2-indhold via elektrokemisk opgradering).

Under alle omstændigheder skal alle VE-former naturligvis bl.a. vurderes ud fra produktionsomkostninger og anvendelighed (herunder i kombinationer). Det er vi i den store sammenhæng nærmest kun lige begyndt på.

Re: Vindafløsning

Javel, du kan have det synspunkt, at vindkraft er en alt for dyr og ringe teknologi. Mange mener nærmest det modsatte...

Every government needs a thick slice of luck, and this week’s has come as Chris Huhne slid off the political road into the ditch. Ed Davey has a golden chance to drive away from an energy policy which might have been designed to make energy expensive and electricity unreliable. This deadly combination might be called the Windmill Solution to oil and coal dependency, and the former Energy Secretary spent his last months flailing around like a demented turbine trying to make the numbers add up.

While Huhne was tilting at windmills, the energy game has been changed utterly by the emergence of shale gas. This rapidly emerging technology promises relatively cheap and abundant natural gas for at least the next two decades. It has already broken the link between oil and gas prices. It promises to turn the US into an energy exporter, and remove the dependency on Russian gas for the states on its borders...

Re: Endelig

Søren Lund!!
Jeg skal fortælle dig, hvad elforbrugerne betaler for. De betaler for en energipolitik, der kun er baseret på følelser, og ikke sund, videnskabelig, teknisk og økonomisk forsvarlig politik, for at forsyne dette pragtfulde samfund, Danmark, med en billig, stabil og miljømæssig forsvarlig energi. Dette princip er fravalgt for mange år siden, og ophøjet til et næsten guddommeligt system, støttet og forsvaret af hengangne Sven Auken.
Dette princip med følelser før fornuft og økonomiske, tekniske muligheder, havde den forrige regering også. Desværre. Jeg prøvede af al magt, at få det ændret, men det var ikke muligt. Den nuværende regering, er om muligt, med de studentikose ministre og MF-medlemmer den består af, endnu mere fjern fra den virkelige verden, hvor store danske virksomheder får at vide, at dem vil vi (regeringen) slet ikke satse på. Hurra hvor visionære holdninger, fra folk der aldrig selv har været ude i den verden vi andre lever i.
Danmark kunne i dag, når man nu ikke vil satse på KK, gennemføre en meget billig energiforsyning, vha. verdens mest effektive kul-, olie-, naturgas- og biomasse fyrede USC BOILERS fra B&W Energi med CCS, samtidig med en målrettet videreudvikling af de VE teknologier, der er fremtid i. Brænselsceller, solceller på tyndfilm, 2. gen. bioethanol, affaldsbehandling a.la.Renescience, fremstilling af bioolie fra samme affald, brintteknologi til transportsektoren, osv.

Re: Vindafløsning

Jo, skiffergas, tjæresandsolie og andre 'nye' former for fossil energi er i fremgang. Men ikke uden miljømæssige problemer.

Den direkte overgang til vedvarende energi er mere langtidsholbar. Vindkraft bliver en af de store faktorer, - det er min vurdering. En række meget store industrier (Hyundai, Alstom, m.m.fl.) har annonceret deres ankomst som mølleleverandører i løbet af nogle få år. Det centrale spørgsmål for os i Danmark er ikke, om vindmøllerne kommer - det er, om vi kan bevare vores stærke position indenfor produktion af vindmøller.

Den slags vurderinger behøver vi ikke være enige om. Det spændende er, at vi får svaret indenfor nogle få år.

biogas, gylle separering m.m.

Anlæg til biogas kan så vidt jeg har forstået det ikke køre på gylle alene, der er ganske enkelt for lidt tørstof gylle. Derfor er der stor handel med majs fra Sønderjylland til Tyskland, hvor man satser stort på biogas. Og så minder biogas pludselig om 1. generations bioenergi, som rammer midt i dilemaet føde-foder-fuel. Men biogas løser også problemer med store svinebesætninger og genanvendelse af mineraler, så det bliver hurtigt et meget kompliceret regnestykke, når de forskellige VE former skal sammenlignes.

Re: Endelig

Søren Lund!!
Jeg skal fortælle dig, hvad elforbrugerne betaler for. De betaler for en energipolitik, der kun er baseret på følelser, og ikke sund, videnskabelig, teknisk og økonomisk forsvarlig politik, for at forsyne dette pragtfulde samfund, Danmark, med en billig, stabil og miljømæssig forsvarlig energi.

Re: Endelig

Danmark kunne i dag, når man nu ikke vil satse på KK, gennemføre en meget billig energiforsyning, vha. verdens mest effektive kul-, olie-, naturgas- og biomasse fyrede USC BOILERS fra B&W Energi med CCS, samtidig med en målrettet videreudvikling af de VE teknologier, der er fremtid i. Brænselsceller, solceller på tyndfilm, 2. gen. bioethanol, affaldsbehandling a.la.Renescience, fremstilling af bioolie fra samme affald, brintteknologi til transportsektoren, osv.

Biogas og økononsens.

Jeg ser på Lemvig Biogas' hjemmeside, at man godt må blande økologisk og ikke økologisk biogas.
Hvilket oplyst synspunkt!
Der må jo være nogen, der sidder og laver regler for den slags ting, og altså også for, at man ikke bå blande økogylle med almindelig gylle.
Forhbentlig er det økologerne selv, og ikke os skatteydere i almindelighed, der skal betale for at nogen beskæftiger sig med dette okkulte nonsens.

Re: Endelig

S. Lund:
Er det ikke ligegyldigt hvad en given BASIS kWh pris er, når det ikke er den forbrugeren skal betale. Derimod den totale pris med alle de sjove betegnelser påført?
Er det ikke gyngerne og karrusellerne?
Her nedenunder har jeg taget et udsnit fra Eurostat, med en basis pris for DK på 9,6, medens den totale er på 27,1.
Link: http://epp.eurostat.ec.europa.....PDF

Table 2.8.1: Electricity prices in households and industry,
2nd semester 2010
Electricity prices in households Electricity prices in industry
(EUR/100 KWh) (EUR/100 KWh)
Real price Taxes Price excluding
Non recoverable
All taxes VAT Other all recoverable taxes
included taxes taxes
EU-27 17.1 2.4 2.3 10.4 1.4
BE 19.7 3.4 1.7 10.5 1.1
BG 8.3 1.4 - 6.6 0.1
CZ 13.9 2.3 0.1 10.8 0.1
DK 27.1 5.4 9.7 9.6 0.9
DE 24.4 3.9 6.8 11.9 2.8

Du ønsker tal. Her:
Prisen for et af de effektive kraft-varme værker jeg har omtalt er:
3,4 MIA, for et værk, der leverer både varme og el, og som er på 570 MW.
Prisen på Anholt el er: 105,1 øre pr. kWh, fra en opførelsespris på ca 12-13 MIA. Dertil 1,5 MIA for ilandføring af den producerede el. Altså 3-4 gange så dyr el (og ingen varme) fra disse vindmøller.
Er det rationel tænkning?
Ang. CCS, Link: http://www.portotolleproject.c...rint
og: http://www.ccs101.ca/ccs-pro/c...ects
Canadierne påregner at disse værker er i operation i 2025, og poster lige nu 3000 $ fra offentlige funde i disse anlæg. Dertil bygger de lige nu en pipeline på 240 km i Alberta, der bliver færdig i 2013. Til CO2 opsamling og transport til injektion i oliefelter. Mageløst, ikke sandt.
En socialdemokrat og vindmøller? Var Amdi Pedersen socialdemokrat?

Din regering, Søren Lund, vil påføre danskerne 50 MIA i udgifter til en energiplan, som kun vil gøre Danmark fattigere, og skabe flere arbejdsløs. Og slet ikke forbedre klimaet!
Ang. brint, så skal det klart skabes via el. Overskuds-el fra vindmøller, når de nu står i landet. Frem for at forære billig/gratis el til Norge.
Hyundai og Mercedes har fint kørende biler, der anvender brint! Og de stationer der her kræves, er dansk producerede.

canada

Per skriver:

Canadierne påregner at disse værker er i operation i 2025, og poster lige nu 3000 $ fra offentlige funde i disse anlæg

Hvor meget kan de mon få for det beløb ?

Re: Endelig

S. Lund:
Er det ikke ligegyldigt hvad en given BASIS kWh pris er, når det ikke er den forbrugeren skal betale.

Re: Endelig

@Per Dalgaard:

verdens mest effektive kul-, olie-, naturgas- og biomasse fyrede USC BOILERS fra B&W Energi

Re: Endelig

Du ønsker tal. Her:
Prisen for et af de effektive kraft-varme værker jeg har omtalt er:
3,4 MIA, for et værk, der leverer både varme og el, og som er på 570 MW.
Prisen på Anholt el er: 105,1 øre pr. kWh, fra en opførelsespris på ca 12-13 MIA. Dertil 1,5 MIA for ilandføring af den producerede el. Altså 3-4 gange så dyr el (og ingen varme) fra disse vindmøller.
Er det rationel tænkning?

En socialdemokrat og vindmøller? Var Amdi Pedersen socialdemokrat?

Din regering, Søren Lund, vil påføre danskerne 50 MIA i udgifter til en energiplan, som kun vil gøre Danmark fattigere, og skabe flere arbejdsløs. Og slet ikke forbedre klimaet!

Re: Endelig

At Anholt så koster 105 øre/kWh i 50.000 fuldlasttimer, mens Samsø kun skulle bruge 48 øre/kWh i 12.000 fuldlasttimer, siger mere om hvordan elkraftværker udbydes, end om deres reelle CoE.

Re: Endelig

Her nedenunder har jeg taget et udsnit fra Eurostat

Re: Endelig

trods vores store andel af vindkraft!

Re: Endelig

Og det skyldes mange faktorer, bla. overføring af omkostninger til decentrale kraftvarmeværker, men denne debat har kørt utallige gange.

Re: Endelig

Anholt er stadig kun et eksempel på uintelligente udbudsbetingelser!

Eneste trøst er jo at den overbetaling vi nu skal betale for Anholt, delvist kommer danske skatteydere til gode via ejerskabet af Dong.

Re: Endelig

Mon ikke de kliker der har bagt denne rævekage synes de har optrådt intelligent?

Re: Endelig

...og vist utallige gange, at heller ikke varmekunder af decentrale kraftvarmeværker betaler mere i DK-vest end i DK-øst, trods den markant større vindkraftpenetration

Re: Endelig

Jeg henviser blot til en rapport fra energinet

Re: canada

Flemming Ulbjerg, jeg mente selvfølgelig 3000 MIO. $.

Jens Arne Hansen skrev:
Jeg er desværre bange for at dette benspænd for en dansk eksportmulighed var så markant at det også får alvorlige følger i disse dage:
For eftersom den nye røde regering har meldt ud at den ikke er et hak klogere end Svend Auken, så vil jeg tro at eksportvirksomheder tager bestik af situationen og flytter alt hvad der kan udenfor landets grænser så man ikke risikerer samme skæbne som B&W Energi dengang.
(Efter nogle turbulente år har kinesiske Dragon Power og den italiensk entreprenør STF overtaget hver sin del af firmaet)

hvilket jeg er helt enig i.

Dette beviser blot, endnu en gang, at dansk energipolitik er styret af følelser, ikke af rationel fornuft.

Konditionerne ved forhandlingerne omkring Anholt møllerne, var elendige. Presset af den dengang røde opposition, for en hurtig beslutning, betød at de var mere end kun med til at gennemtrumfe dette udbud.
Så længe vi tror, at verden ser på Danmark med beundring over vores grønne vej, tilrettelægger de med fryd overtagelsen af vore virksomheder, når de tvinges til at flytte til udlandet.

Re: canada

Presset af den dengang røde opposition, for en hurtig beslutning, betød at de var mere end kun med til at gennemtrumfe dette udbud.

Re: canada

Presset af den dengang røde opposition, for en hurtig beslutning, betød at de var mere end kun med til at gennemtrumfe dette udbud

Re: canada

Søren Fosberg.
Du har ret i den forvirring der er, omkring energipolitik i Danmark. Det skyldes de følelsesladede argumenter, som venstrefløjen hele tiden anvender. F.eks. at kulfyrede værker giver "sort varme", og "sort el". Det har medført, at Overborgmesteren i KBH ikke vil have varme fra kul! Sikke noget nonsens. Hvor skal vi i disse vintertider gætte på varmen til KBH kommer fra? Vindmøller, eller fra biomasse? Det kommer primært fra kul og olie. De samme ældre kedler har man på Fyn måttet opstarte i disse tider, hvor nok så mange vindmøller ikke kan levere noget, der tilnærmelsesvis opfylder behovet. Lige nu, her mandag den 13. februar kl. 10:34, er elforbruget i DK på 5.508 MW. Alle møller leverer tilsammen 187 MW. Hvad siger det om vores energipolitik? At den sejler.
Du har et i, at DF også har et ansvar for hvad der sker/er sket på dette områd. Men jeg kan betro dig, at jeg specielt har kæmpet for at få en billig, effektiv og miljømæssig forsvarlig energiproduktion. Men pga. de usaglige argumenter S, SF, RV, og EL har leveret, bliver det ikke sådan. Og jeg vil ikke sige, at blå stue har sat hælene i, og leveret det der var/er bedst for Danmark. Det har flere skrevet om tidligere, så det undlader jeg.
Vi kan kun håbe, at den n uværende, enormt dyre og ineffektive energipolitik regeringen lægger op til, ikke helt ødelægger dansk konkurrenceevne.

Re: canada

Så længe vi tror, at verden ser på Danmark med beundring over vores grønne vej, tilrettelægger de med fryd overtagelsen af vore virksomheder, når de tvinges til at flytte til udlandet.

Re: canada

Men jeg kan betro dig, at jeg specielt har kæmpet for at få en billig, effektiv og miljømæssig forsvarlig energiproduktion.

Re: canada

Du læser tekster som en vis herre læser bibler, når man nærmer sig din religiøse overbevisning Søren Fosberg :o)

Der peges på at lige nu er det vindstille og derfor kommer varmen og strømmen fra kul og gas.

Jeg er ganske enig med dig i at vi må finde noget der kan erstatte det forhadte gas, olie og kul til at fremstille den nødvendige energi CO2 frit.....når det er vindstille.....men men heller ikke det vil du acceptere.

Da du jo er et begavet menneske, kunne du så ikke anvise med nogenlunde ædruelige talstørrelser der kan begrunde din modstand mod ....du ved nok....den eneste ene.

For jeg er så fatsvag, at jeg ikke kan se nogen andre CO2 frie energikilder ,der kan anvendes her i vort flade land....jeg er også spændt på at se, hvornår tyskerne kommer på bedre tanker....nu hvor en stor del af deres opsparinger skal hældes i det sorte hul ved navn Grækenland :o)

Re: canada

Nååååå, nu forstår jeg. Søren Fosberg, en god radikaler. Så er alt klart.
De har svaret på alt, også det vi andre ikke "forstår".

Re: canada

Nååååå, nu forstår jeg. Søren Fosberg, en god radikaler. Så er alt klart.
De har svaret på alt, også det vi andre ikke "forstår".

Re: canada

Med al respekt for at disse mennesker drømmer om en bedre verden, så er der god grund til at bekæmpe deres ideer fordi de er så verdensfjerne at de altid vil ende katastrofalt hvis de bliver ført ud i livet, se f. eks. denne interessante kommentar:
http://punditokraterne.dk/2012...oti/

Re: canada

Per Dalgaard:

Så længe vi tror, at verden ser på Danmark med beundring over vores grønne vej, tilrettelægger de med fryd overtagelsen af vore virksomheder, når de tvinges til at flytte til udlandet.

Re: canada

For vi er vel enige om, at man skal gå efter bolden

Re: canada

Og bolden som jeg kastede her var et link til en klumme om at værdien af aktier i vindmølleindustrien syntes at være halveret over det sidste års tid.