Hvad mener du om beryllium som membranmateriale?

Af Ole Witthøft,  tirsdag 07. feb 2012 kl. 21:11

Hvad er din mening om følgende?

Meget få mennesker i denne verden kan rigtig udtale sig om hvor godt beryllium egner sig om membranmateriale til bashøjttalere.

Jeg er ikke en af dem.

Beryllium er et metal der uhyre let og vanvittig stift. Dets lethed gør muligvis, at egensvingninger i membranen flyttes så højt op i frekvens, at de reelt ikke bidrager til farvning lyden.

På papiret, et måske ideelt materiale, hvis det altså også lyder godt.

Men noget så irrationelt som følelser spiller ind, når vi taler om beryllium. Det skal behandles varsomt i produktionsprocessen og må f.eks. aldrig smides ud. Det skal returneres til en producent, der kan finde ud af at behandle det korrekt.

Kender du til beryllium?

Hvilket "omdømme" har materialet?

Ser frem til at høre din mening, for jeg er kommet til et punkt, hvor jeg skal tage stilling til, om projektet skal lukke døren op for beryllium eller løbe skrigende væk og bruge kræfterne på noget andet.



09. feb 2012 kl 15:06

Peter Hansen

Dedikeret udviklingsforum?

Hvad med at oprette et dedikeret forum, jo før desto bedre.
Det er håbløst at få overblik over de forskellige diskussioner som er blandet ind imellem hinanden og spredt ud under mange blogindlæg.


09. feb 2012 kl 15:22

Morten Pedersen

Beryllium

Rent beryllium på metallisk form ville jeg holde mig meget, meget langt fra. Det er svært tangerende umuligt at få nogle til at bearbejde det p.g.a giftigheden af beryllium støv og det får enhver sikkerhedsrepræsentant helt frem i spidsen af sikkerhedsskoen. Hvorvidt det faktuelt er så giftigt som det har fået ry for er svært at vide, men det er nu således at selv bearbejdning af BeCu beryllium-kobber legeringer giver store sikkerhedsmæssige udfordringer


09. feb 2012 kl 15:25

Peter Hansen

Giftigheden af beryllium

Det eneste kendskab jeg har til beryllium er fra beryllium-kobber legeringer som blandt andet bliver anvendt til "fjedre" til EMI-afskærmning: http://www.kemtron.co.uk/produ...html
Man kan også få beryllium-kobber stik og høtjttalerterminaler.
Jeg ved at beryllium er stærkt giftigt og blandt andet kræftfremkaldende, så man skal passe enormt på under produktionen for ikke at indånde bare en smule beryllium-støv eller få splinter i fingrene
Blandt andet på grund af giftigheden bliver det vist også meget sjældent anvendt i renform.

Miljømæssigt er det nok ikke lige frem det bedste materiale at anvende.
Hvad sker der f.eks.hvis en høtttalerenhed blive smidt i skradelspenden og ryger på forbrændingen?

Her er en tidligere artikel fra Ingeniøren om ombygning af en fusionsreaktor, hvor de anvendte robotter til at håndtere beryllium på grund af giftigheden:
http://ing.dk/artikel/104667

Beryllium er det dog et meget ubehageligt materiale at arbejde med. Det er stærkt giftigt, og det skal under ingen omstændigheder indåndes. Hele ombygningen foregår derfor med fjernstyrede robotter. I mere end to år har teknikerne ved JET arbejdet med simuleringer og på en mock-up udgave af fusionskammeret for at være klar til dette.

Her står der også lidt om farligheden af Beryllium: http://www.okoliv.dk/elektroni...nik/
Beryllium er akut og kronisk giftigt for mennesker. Det er kræftfremkaldende og indånding af beryllium støv og luft medfører bl.a. vejrtrækningsproblemer og hjertebanken. Beryllium anvendes i elektronikprodukter i en forbindelse med kobber og ved knusning af gamle produkter samt ved afbrænding frigiver stoffet giftigt støv og røg.


09. feb 2012 kl 15:25

Kristian Glejbøl

Re: Beryllium

Rent beryllium på metallisk form ville jeg holde mig meget, meget langt fra. Snip.....

Nemlig ! http://en.wikipedia.org/wiki/B...ning

At få berylium membraner lavet i et lavtlønsområde hvor arbejdsmiljø ignoreres vil være direkte menneskefjendsk.


09. feb 2012 kl 15:26

avatar

Ole Witthøft

Re: Dedikeret udviklingsforum?

Enig, Peter Hansen, men vi må også bruge tingene, som de er.

Blogindlægget her om beryllium er ikke en fast artikel den føljeton om Q113, som jeg skriver.
Det er en øjeblikkelig forespørgsel á la: "Er der nogen her, der ved noget om ....?".
Sagen er, at det er et helt aktuelt spørgsmål, som er dukket op i projektet.

Jeg kunne godt finde på, at kaste mig over noget nyt og spændende, men beryllium er mere end det. Det er nemlig også farligt.

Hvad siger man om beryllium? Jeg ved det ikke, så nu spørger jeg.

Og Peter Hansen, du har ret i behovet for målstyring.

Her tales kun om beryllium og kun til på mandag den 13. februar.
Der skal døren nemlig åbnes eller lukkes.
Håber på noget god input at træffe beslutningen på.


09. feb 2012 kl 15:37

avatar

Ole Witthøft

Alle kommentarer læses ..

.. men det er ikke altid muligt, at give personlige svar til alle.

Men Kristian Glejbøl, du kommer ind på noget andet end beryllium, nemlig lavtlønsområder.
Nu skal jeg naturligvis ikke være den første, der mister fodfæstet i samtalen, men en af tankerne med Q113 er, at dette er en dansk højttaler.
Tænkt af danske hjerner og bygget i Danmark af danske hænder.

Lavtlønsområder findes mange steder, men højttalere med beryllium-membraner kan skal fremstilles i Vestjylland.

Tilbage til beryllium-snakken, hvor man dårligt kan få vejret!
Mange tak for kommentarerne. Det er meget værd.


09. feb 2012 kl 15:43

Peter Hansen

Scan-Speak bruger beryllium i diskanter

Scan-Speak anvender membran af rent beryllium i diskant-enheden D3004/664000:
http://www.scan-speak.dk/datas....pdf
Så det bliver åbenbart allerede anvendt til højttaler-enheder, endda af System Audios sædvanlige underleverandør af enheder. Det er nok også derfor at Ole spørger om det også vil være egnet til basenheder.
Mon ikke Scan-Speak allerede har undersøgt dette når de allerede anvender det til diskanter?

Der skal jo noget mere materiale til en basehndend end en diskant, hvor meget koster det ca. at anvende beryllium til en 5'' stor enhed, sammenlignet med for eksempel magnesium?


09. feb 2012 kl 15:49

Michael Eriksen

Re: Beryllium

Jeg melder mig i hylekoret, der fraråder beryllium.

Det er meget muligt at man kan håndtere det tilfredsstillende på en vestlig højttalerfabrik, men før eller siden er højttaleren udtjent og så havner den på en losseplads og ender i vores vandmiljø.

Det dur ikke for lidt vellyd og slet ikke når der er alternativer.


09. feb 2012 kl 15:50

avatar

Poul-Henning Kamp

Beryllium er forbudt.

Det er et klasse 1 kræftfremkaldende stof.

Hvis du skal bruge eksotiske materialer, hvad så med SiC ?

Se f.eks:
http://www.rssd.esa.int/index....=119


09. feb 2012 kl 15:51

Peter Hansen

Scan-Speak beryllium sikkerhedsdatablad

Scan-Speak har også et medfølgende 11-siders sikkerheds-datablad om håndteringen af beryllium ved ulykker osv.: http://www.scan-speak.dk/docs/....pdf


09. feb 2012 kl 15:56

Kristian Glejbøl

Re: Scan-Speak bruger beryllium i diskanter

Focal har anvendt Be i en halv menneskealder. MEN - bygger man en 2 vejs kabinethøjttaler giver Beryllium i mellemtone/bas IMHO slet ikke mening. Uden masse ingen basrespons. Sådan er det bare....


09. feb 2012 kl 15:58

Peter Hansen

Materion's TruExtent Acoustic Beryllium

Ifølge sikkerheds-databaldet er det Materion der leverer beryllium membraner til Scan-Speak.

http://materion.com/Products/P...aspx

BERYLLIUM ACOUSTICS

The field of high end audio speakers, both for the professional and consumer loudspeaker markets, is developing rapidly. Leading manufacturers in these areas are relentless in their search for materials which will improve the accuracy, frequency response and sensitivity of their systems while helping the environment.

TRUEXTENT® BRAND ACOUSTIC BERYLLIUM

Beryllium offers a unique combination of properties not found in any other acoustic material, and is available as domes and ribbons for OEMs, or as complete compression driver diaphragm assemblies for OEM, aftermarket replacement, and audiophile applications. When compared to other commercially-available materials, Truextent brand Acoustic Beryllium, and SSX™ brand beryllium diaphragm assemblies from Materion Electrofusion undoubtedly yield the finest sounding tweeters, compression drivers, microphones, and transducers.

A whitepaper presented at the 2011 ALMA European Symposium compares Truextent brand Acoustic Beryllium to titanium and aluminum, and shows why Truextent brand Acoustic Beryllium is the superior material.


ACOUSTIC BERYLLIUM AT MATERION ELECTROFUSION

Since 1990, Materion Electrofusion has been supplying Acoustic Beryllium to the majority of transducer manufacturers who utilize genuine beryllium in their designs. We currently supply 100% of the Truextent brand Acoustic Beryllium domes and foils around the globe.

Beginning in 2007, we expanded our acoustic manufacturing expertise and developed the capability to produce compression driver diaphragm assemblies. Available as an off-the-shelf aftermarket replacement, or as full-custom OEM components in production quantities, we have combined premiere materials and design practices with our 45+ years of precision manufacturing experience and supply chain management to yield the ultimate in diaphragm assemblies.

Contact Materion Electrofusion
For more information on TruExtent® brand Acoustic Beryllium for use in transducers, please contact Materion Electrofusion.


09. feb 2012 kl 17:29

Peter Hansen

Sonance højttalere med beryllium-bas

Sonance fremstiller højttalere, hvor både bas-, mellemtone- og diskantmembranerne er fremstillet af beryllium, så der findes allerede beryllium-basenheder.
Specifikationer for Sonance VP89 indbygningshøjttaler: http://www.sonance.com/product.../446

SPECIFICATIONS
Tweeter1" (25mm) beryllium dome, ferrofluid-cooled, pivotingMidrange4" (102mm) beryllium cone with a rubber surround, pivotingWoofer8" (203mm) beryllium cone with a rubber surround, extended pole piece


09. feb 2012 kl 17:31

avatar

Lars Grønnegaard

Hvad med kulfiber?

Kulfiber er stærkt, stift og uproblematisk for miljøet.


09. feb 2012 kl 17:41

Peter Hansen

Re: Hvad med kulfiber?

Kulfiber er stærkt, stift og uproblematisk for miljøet.

Kulfiber bliver også allerede anvendt til basenheder.
Ovennævnte Sonance VP89 anvender som sagt beryllium membraner, men nogle af de billigere højttalere i samme serie anvender bas-og mellemtonemembraner af kulfiber samt diskantmembraner af alu eller silke, som det fremgår af dette datablad:
VP81X Series - Polypropylene woofer and midrange with a ¾“
silk dome tweeter;

VP83X Series - Polypropylene woofer and midrange with a 1”
silk dome tweeter;

VP85X Series - Carbon fiber woofer and midrange with a 1” silk
dome tweeter;

VP87X Series - Coated carbon fiber woofer and midrange with a
1” aluminum dome tweeter;

VP89X Series - Beryllium woofer, midrange and 1” beryllium
tweeter.


09. feb 2012 kl 17:42

Bjarke Mønnike

Hvis man har haft kontakt.....

........med beryllium forstår man udmærket ønsket om at anvende det, når man kun betragter styrke/stivhed/vægtegenskaberne

Jeg traf på det hos SAAB i Lindköping, hvor de havde lavet en leverpostejbakke af aluminiumstypen af beryllium. De forsynede os med handsker og bad os om at krølle den sammen. Det lykkedes ikke !

Det er et fantastisk materiale!

De fortalte, at det var det materiale de helst ville lave fly af, men giftigheden ved produktionen og vedligeholdelsen af flyene ville give så store menneskelige tab i produktion og vedligeholdelse at vægt og styrke fordelen ville gå tabt ,sammenholdt med et aluminiumsfly,
Berylium har en massefylde på ca 65 % af aluminiums, men er væsentligt stivere og stærkere.

Beryllium indgår i Berylliumbroncer hvor Berylliummen erstatter tinnet i legeringerne ,der anvendes til fjedre og gnistfrit værktøj.

Det eneste firma jeg kender til, der har bearbejdet ren beryllium her i landet er Brüel & Kjær, der anvendte det i deres mikrofoner engang.

Men giftigt er det ,både direkte, med betændelse omkring splinter og rifter fra pladekanter samt længerevarende ved indånding af støv med kræft tilfølge.


09. feb 2012 kl 17:53

Peter Hansen

Sonance

Hvis man gerne vil lytte til Sonance højttalere så ved jeg at blandt andet Lydspecialisten i Aalborg forhandler Sonance. Lydspecialisten har deværre lukket deres forretninger i både Århus og København, så nu er der kun Aalborg tilbage.
Lydspecialisten forhandler forresten også System Audio.

Ovennævnte Sonance CP89 indbygningshøjttaler koster 21.995,- pr. par:
http://www.lydspecialisten.dk/....htm

Så det er i samme prisleje som forgængeren til Q113, nemlig System Audio SA2K Master til 19.998,- pr. par: http://nbradio.dk/shop/system-...html


09. feb 2012 kl 18:13

avatar

Ole Witthøft

Re: Hvis man har haft kontakt.....

Tak, Bjarne Mønnike.
Vi komme i det hele taget vidt omkring og det er spændende.


09. feb 2012 kl 19:35

Chris Bagge

Andre (metal) materialer

Hvis vi ser lidt tilbage, så brugte man omkring 1970 flere steder metalmembraner på fuldtone-enheder. Jordan-Watts højtalerne havde aluminiumsmembran og dens efterfølger Astec? havde titanmembran.På Jordan-Watts højtalerne er cylinderen der bærer svingspolen direkte valset ud af centrat af membranen. De har har en meget specielt centerophæng, torssionsstænger. Dette bliver samtidigt brugt til at føre signalet frem til svingspolen. Det er nogle kvadratiske enheder på 14 X 14 cm der vejer 3,5 kg. Når jeg skriver i nutid er det fordi jeg stadig har et par liggende. Jeg målte på dem i forbindelse med øvelser på Dth. De havde, så vidt jeg husker, en ganske jævn frekvensgang. De kan godt lånes til lytteforsøg.


10. feb 2012 kl 10:04

Stig Jakobsen

Alternativer

Berylium ser ud til at være noget skidt i flere dimensioner.
Når Ole nævner det, må det være fordi egenskaberne er interessante. Det kunne understreges af Bjarne Mønnikes beskrivelse.

For at flytte diskusionen fra snak til fakta kunne det være gavnligt hvis de egenskaber der gør berylium ønskværdigt til fremstilling af højttalere bliver kvantificeret, for derefter at kunne søge efter egnede materialer til erstatning.


10. feb 2012 kl 10:26

avatar

Poul-Henning Kamp

Hvad med LiAl legeringer ?

Da NASA skulle have den externe tank på slankekur overvejede de beryllium, men endte i stedet med lithium-aluminium legering, er det noget der kan bruges ?


10. feb 2012 kl 11:13

Henrik Ammitsbøl

Alt skal prøves

Hvis pengene er til det skal der da klart laves en model med drivere i Beryllium, eller endnu bedre syntetisk diamant.

Hvis det var mig ville jeg måske overveje ganske almindelig aluminium istedet, da det kunne give et bedre kompromis mellem pris og ydelse. Med en korrekt udformet dome skulle den kunne give et første break up der nærmer sig en alm. udformet syntetisk diamant membran ala den som B&W anvender. Men jeg ligger ikke inde med måle data, men kan muligvis anskaffe dem hvis i er interesserede?

Det er uundgåeligt også at tage emnet op omkring refleksionsfri kabinetter, f.eks. åben baffle eller omvendt transmisionslinie rør/omvendt bagudvendt horn, der "suger" bagsiden af membranens lyd ud og reducerer den til ingenting.

Min smag ligger et helt andet sted, men syntes det kunne være interessant at lære lidt om hvorfor andre og jeg selv, syntes at den slags højtalere lyder så forfærdeligt.

Der er lavet mange udkast til "den perfekte højtaler", men der findes ikke solid dokumentation på hvorfor de fungerer eller ikke fungerer.

Istedet for at gentage succesen som andre fabrikanter har gjort, kan vi måske komme længere ved at få dokumenteret deres forcer og fejl?

Jeg husker at der engang var en mand der sagde til mig at noget af det sværeste ved at lave forbedringer, er at beholde alt det gode.

Med venlig hilsen
Henrik


10. feb 2012 kl 11:20

avatar

Ole Witthøft

Denne samtale giver aktivitet!

Den fokuserede snak om materialer i dette blogindlæg er meget værd!
Tak for det.
Scan Speak som er leverandør af højttalerenhederne til dette projekt har allerede en diskanthøjttaler med beryllium som membranmateriale.
Det er også nævnt her i samtalen.
Min overvejelse går på, om Q113 (i den "revolutionære udgave") måske skulle være en dansk døråbner for anvendelsen af beryllium til membranen i bashøjttalere.
Scan Speak har helt styr på behandlingen af beryllium. Dem har jeg tillid til.
Deres beryllium diskant omtales som en af verdens bedste. Derfor ligger det næsten til højrebenet at bruge materialet til en bashøjttaler.

Det er alligevel svært at overhøre argumenterne her!

Og svært at stå med udsigten til verdens (måske) bedste membranmateriale til højttalere og sige farvel, før vi har sagt goddag.

Det er sundt med et spark over knæet, for denne samtale har givet stor aktivitet på telefonen og mailen.

Det er vigtigt at træffe et oplyst valg. Det sker på mandag og håber der kommer flere oplysninger for eller imod beryllium.


10. feb 2012 kl 11:38

Stig Jakobsen

Re: Hvad med LiAl legeringer ?

Jeg har lige skimmet lidt materiale igennem. LiAl ser meget interessant ud, dels pga. specs, men også fordi det er almindeligt kendt og anvendt.

Desuden er det måske værd at påpege at et emnes stivhed består af 2 faktorer; materialets stivhed (E-modul) OG emnets geometriske stivhed (udformning).

Materialevalget er ofte betinget af pris, bearbejdelighed og andre faktorer.
Det gode valg tilgodeser de rammer der er sat op i betingelserne vha. en kombination af materiale og geometrisk stivhed.


10. feb 2012 kl 12:03

Henrik Ammitsbøl

Scanspeak

Jeg havde ikke set de har lavet en diskant i beryllium, gad vide om det ikke er den samme model som blev bestilt af Revel?

Hvis man ikke går op i materialehomogenitet, ligger det da lige til højrebenet at lave en "illuminator" version af SA2K. Har du enhederne på lager?


10. feb 2012 kl 12:37

Tyge Vind

Egnede materialer


Stig foreslår:
"For at flytte diskusionen fra snak til fakta kunne det være gavnligt hvis de egenskaber der gør berylium ønskværdigt til fremstilling af højttalere bliver kvantificeret, for derefter at kunne søge efter egnede materialer til erstatning."


http://de.wikipedia.org/wiki/S...keit
ser man, at Be har lydhastghed c=12900 m/s; kun bor og diamant har højere i den tabel.

Noget helt andet er, at der er ganske god klang i pap også.
Vores hørsel har sine natulige begrænsninger, men også kvaliteter vi knapt nok kender til.

Mvh Tyge


10. feb 2012 kl 13:23

Lars Jørgensen

Yamaha NS-1000

var mig bekendt en af de første højttalere, der benyttede berylium til diskant og mellemtone enheden

http://www.stereophile.com/sta...aker


10. feb 2012 kl 13:53

Stig Jakobsen

Re: Egnede materialer

Er c væsentlig?? Materialet skal vel bevæge sig hensigtsmæssigt i modsætning til evt. at transportere lyd?


10. feb 2012 kl 14:44

Tyge Vind

En hjælp


Stig foreslår helt rigtigt:

"For at flytte diskusionen fra snak til fakta kunne det være gavnligt hvis de egenskaber der gør berylium ønskværdigt til fremstilling af højttalere bliver kvantificeret, for derefter at kunne søge efter egnede materialer til erstatning."

Jeg henviser til:

http://de.wikipedia.org/wiki/S...keit

og sammenfatter for Be til lydhastigheden c m/s, og tror de fleste kan regne videre til andre ønskede egenskaber f. eks. E-modul.

Den højere lydhastighed i Be gør det muligt at designe større akustsk udsatte dele med højere grænser for egensvingninger end f. eks. i Ti.

Man kan fordybe sig i akustik på:

http://www.sengpielaudio.com/...com/

Min erfaring strækker sig til mm store vibrationssensorer af stål, som dog trods sin ringe størrelse forvrængde signaler i kHz området.

Mvh Tyge


10. feb 2012 kl 17:50

Bjarke Mønnike

Tyge

Jeg er ked af at fortælle dig, at det ikke er lydens hastighed i en spole drevet højtalers, membran der interessant, men om dens evne til at omsætte den strøm man påtrykker højtaler spolen(eller piezotranduceren)til luftsvingninger.

For at få en så lav en masse som muligt har man hovedsaglig anvendt pap...papir.....men stivheden i en sådan membran er til at overse, så en hel del energi går tabt, kva den dæmpning der skyldes manglede stivhed og det giver tilmed forvrængninger der er uønskede.

Her er de så at Beryllium kommer ind. Det har godt nok en massefylde der dobbelt så stor som pap, men stivheden gør, at en sådan membran omsætter den på spolen påtrykte strøm bedre til koncise luftbevægelser.....kompressioner og dekompressioner.....der kaldes lydbølger...men med et langt mindre strømforbrug.





10. feb 2012 kl 19:14

Tyge Vind

Skåret ud i pap


Bjarke, det er helt rigtigt, og derfor finder jeg lydhastigheden c m/s, som en væsentlig sammenfattende parameter.

Dette membran skal omsætte den påtrykte strøm til koncise luftbevægelser.

Vi kan se ret forudsætningsløst på kompressioner og dekompressioner i materialet, og kan finde ud af hvornår dette ikke kan følge med i frekvensgangen.

Samenhæng mellem frekvens n Hz (s^(-1)), bølgelængde l m og lydhastighed c m/s er:

..... c=n*l ... m/s

Ser vi nu på en tone med frekvens 100 kHz i stål med c=5920 m/s og i beyllium med c=12900 m/s finder man:

Materiale ...... c ................. l .......... l/4
....................m/s ............. mm ..... mm
Stål ........... 5920 ............ 59,2 ....... 15
Beryllium .. 12900 ........... 129 ......... 32

Ofte er den laveste egenfrekvens ved en kvart bølgelængde, og den afgørende fordel for beryllium er, at man kan lave større ting uden egenresonanser og distorsion.

Det gælder nok alle frekvenser, og de fleste egenformer, også i membraner.

Mvh Tyge


10. feb 2012 kl 21:26

avatar

Johnny Kristensen

Bikuber

Var det philips der lavede membraner med et bikube alu skelet?

Kan man ikke lave en konstruktion der er let og stiv, af et materiale der er berøringsvenligt?

Det vil være dansk inovation der banker r.... ude i verden :)

@johnny


10. feb 2012 kl 23:09

Henrik Høegh

helhed

Hey,

Jeg tror ikke man kan tage én del ud og sige den er bedst uden at se på resten også. Det nytter jo ikke at bruge et teknisk godt materiale til membranen, hvis resten ikke er optimeret herefter.

Det er lidt som da folk vurderede alle ringstråler som samme, fordi de havde hørt en XT25.

Man bliver nød til at lytte til dem og teste.

Men, jeg håber ikke projektet er helt låst til Scan-Speak enhededer.
Ham der efter min mening gjorde Scan-Speak til det vi kender, er nu ved SBAcoustics og laver enheder der bestemt ikke står tilbage for SS.

De Illuminator enheder jeg har arbejdet med, har jeg været skuffet over. Og revelator ville være dumt hvis vi skulle overgå SA2K.


11. feb 2012 kl 04:32

Anders Feerup

lidt historie

Mig bekendt er Yamaha nok dem der har størst erfaring med brugen af Beryllium, de startede i 1974 med deres NS-1000 og NS-10 (solgt fra 1977 til 2002!) og fortsatte udviklingen op til 1991 hvor de kom med deres ultimative topmodel GF-1 (sjovt nok ca. samtidig med at Materion Electrofusion startede med Acoustic Beryllium). Den største membran de lavede (i produktion) var deres mellemtone på 8,8cm (dome) og den spillede ned til 500Hz. I starten brugte de en vakuum støbe teknik i en kobber belagt aluminiums form, senere udviklede man en teknik hvor de pressede materialet i stedet for vakuum støbning.

Historisk er Beryllium forbundet med high end højtalere og det er også værd at tage med. I q113 projektet og som forsøg kan jeg godt forstå interessen for materialet, vi har en forholdsvis lille bas membran der skal vandre meget langt for at gengive de laveste frekvenser. Hvis muligheden byder sig er det nærmest oplagt at prøve det, man bygger jo heller ikke Formel 1 biler og skyder raketter ud i rummet for at være miljøvenlig. Ikke at vi skal svine, slet ikke. Men i jagten på det ypperligste, er det værd at prøve – måske det slet ikke betaler sig, men så er det prøvet.


11. feb 2012 kl 09:19

Henry Larsen

Substitution af beryllium

Er det muligt at substituere Beryllium og opnå egenskaber der ligner? Det har jeg ikke nok materialekendskab til at kunne sige, men en generel kommentar fra en, som har arbejdet med substitution af toksiske materialer: Når man møder et så giftigt materiale som Beryllium bør den ingeniørmæssige udfordring komme op i en. Hvilke materialer kan vi finde, som er mindre giftige, og som har tilnærmelsesvis de samme egenskaber? Spørgsmålet er naturligvis om udviklingen af q113 så går så vidt også at involvere materialeudvikling. Men det vil være fremsynet at tage den begrænsning det vil være at sortere beryllium fra som en udfordrinbg.


11. feb 2012 kl 09:42

Henrik Høegh

Stiv vs kontrolleret blød

Det er vel ikke kun de stive der altid dur (ingen værtshus jokes).

Hvis det var sådan, burde vi helt droppe danske basmellemtoner og kigge efter Seas. De danske enheder har jo altid forsøgt at kontrollere opbrygningen, istedet for at skyde den op i højere frekvenser hvor de hævner sig. Den eneste "hårde" diskant jeg har hørt der lyder godt, er Scan-Speaks gamle aludome. Jeg ved ikke hvem der i sin tid har udviklet den, men den lyder ikke hård.

Personligt er jeg mere til ringstråle enheder. De har ikke samme problemer som domer omkring opbrydninger. Dem Gamut bruger i Phi er gode (kraftig modificerede XT25), den gamle R29 og så de nye SBAcoustics.


11. feb 2012 kl 11:04

avatar

Lars Grønnegaard

Eksotiske materialer

Denne blog er en god lejlighed til krydsbefrugtning: På den ene side er der højtalerfolkene som slynger om sig med indforståede type- og firmabetegnelser, og som ved alt om hvad der plejer at virke.
Så har vi fået den lidt mere basale fysik på banen for eksempel i form af Tyge Vind, og der er en god chance for at det kan være nyttigt.
Hvad med at forsøge at få tag i dem der ved noget om virkelig nye, eksotiske materialer: Graphene, kulstof nanorør, syntetisk eller naturligt edderkoppespind og hvad ved jeg? - de letteste og stiveste og stærkeste materialer som nogensinde er opdaget. Er det ikke lige netop i en konstruktion som ingen forventer skal være billig, at der er en chance for at fremme brugen af den slags materialer?
Jeg tror bestemt der er eksperter på DTU og andre steder som ved hvad man kan gøre med sådanne stoffer i praksis, men som måske ikke interesserer sig en dyt for højtalere. Frem på banen med dem!!
:-) Lars


11. feb 2012 kl 11:10

avatar

Poul-Henning Kamp

Re: Eksotiske materialer

En af de ting der plager højtalermembraner er skidt og støv der sætter sig som et loddent lag på overfladen, bla.a på grund af statisk elektricitet.

Her kunne man overveje om der findes moderne belægninger der kunne bruges.


11. feb 2012 kl 11:52

Henrik Ammitsbøl

Hvad er målet?

Skal højtaleren have den bedste spredning eller den mest fokuserede gengivelse på lytterens akse?

Skal højtaleren have ens karakter i spredningen eller må den gerne sende forskelligt ud i alle retninger?

Hvis fokus i lytte aksen er målet, kan svaret være elektrostat, båndenheder eller konstruktiner som Nautilus eller Vidid og på ydergrenen duelunds svendestykke. Fælles for disse er at de er optimeret på lytte aksen, men udstråler lyden meget forskelligt i alle retninger.

Hvis ens spredning i alle retninger er målet, kan svaret være konstruktioner som Sonab, Snell og Revel. Fælles for disse konstruktioner er at de udtråler lyden meget ens i alle retninger, men måske er knapt så fokuseret på lytte aksen som ovenstående.

Når målet er defineret, bliver det nemmere at få alle brikkerne til at falde på plads med enheder, filtre og kabinet.

Hvad vil du helst have Ole?


11. feb 2012 kl 13:27

Chris Bagge

Re: Bikuber



Kan man ikke lave en konstruktion der er let og stiv,

Var et en mulighed at lave en honeycomb / sandwich konstruktion. Der er brugt i bl.a. flyindustrien (F-16) til at lave lette stive konstruktioner. Det vil formodentligt også give et meget 'dødt' materiale.


11. feb 2012 kl 13:55

Anders Matthiessen

Re: Bikuber

Nu aner jeg intet om højtalere, men umiddelbart lyder det her relevant til dit forslag:

http://www.aes.org/e-lib/brows...3882

Jeg kunne ikke finde en PDF, men den her side har den som billeder:
http://deonc1.tripod.com/index...html


11. feb 2012 kl 14:16

Tyge Vind

Re: Eksotiske materialer


Så har vi fået den lidt mere basale fysik på banen for eksempel i form af Tyge Vind, og der er en god chance for at det kan være nyttigt.

Tak Lars, det er altid inspirernde at blive omtalt, og jeg så derfor efter på bor på Wiki's tyske og engelske sider og fandt, at bor med c=16200 m/s bruges i højttalere.

I mit proffesionelle arbejde har jeg mest forsøgt at dæmpe og eliminere lyd, men privat har vi udviklet den tidligere omtale teori for coinidensfrekvens i plane membraner til at måle materialetykkelse.

Og den slags resonanser er vel i høj grad uønskede i højttalere?

Mvh Tyge


11. feb 2012 kl 15:00

Preben Rose

Re: Eksotiske materialer

Bor lyder som en spændende idé - man skal nok være opmærksom på at bor ikke leder varmen ret godt, hvorfor man altså ikke kan forvente at køle spolen med membranen, ligesom det måske kan give nogle uheldige deformationer af membranen under hård belastning, afhængigt af hvordan spolen er fæstnet til membranen?


11. feb 2012 kl 15:14

Jakob Nielsen

Aerogel ??

Hvad med en syntetisk diamant - Aerogel sandwich ??


11. feb 2012 kl 20:04

Henrik Ammitsbøl

Syntetisk diamant

Hej Jakob, selvom det er syntestisk er det stadig utrolig dyrt at producere, noget dyere end Beryllium. Så det må Ole afgøre om han har råd til.


12. feb 2012 kl 18:00

Peter A. Jensen

"Berylium" er ikke altid ægte

Når I snakker Berylium skal I være opmærksom på at der findes flere hundrede legeringer indeholdende Berylium, og som mange gange markedsføres som Berylium, også selvom indholdet er meget lavt, helt ned under 1%. Disse legeringer har langtfra den lyd hastighed på næsten 13000m/s som gør ægte Berylium til et så unikt materiale.
Tidligere i denne blog er "Sonance" nævnt, deres enheder er helt sikkert ikke ægte Berylium.

Jeg er ikke i tvivl om at det vil være muligt at fremstille en Berylium membran på 100-140mm til en Illuminator, Men i q113 er der tale om så mange kompromiser at det hurtigt bliver et spørgsmål om det kan betale sig.

Når det så er sagt vil jeg blive meget skuffet hvis ikke Scanspeaks diskant enhed kommer med i betragtning.


13. feb 2012 kl 00:06

torben gørtz

Det er da vigtigere!

At højtalerkablerne er korrekt impedanstilpassede så der ikke optræder signalrefleksioner. Dette er i de færreste tilfælde opfydt da det kræver meget lille afstand mellem ledere for, at kapaciteten mellem disse kan opveje deres selvinduktion.


13. feb 2012 kl 10:58

avatar

Ole Witthøft

Døren lukkes for beryllium

Det handler om beryllium eller ikke-beryllium. Det var udgangspunktet i denne snak.
Højttaler Q113 var i torsdags kommet til et punkt, hvor en af de nytænkende idéer i højttaleren kunne være anvendelsen af beryllium som membranmateriale til bashøjttaleren. Som det kom frem i snakken, er beryllium allerede kendt til diskanthøjttalere.

Tak, for de mange fremragende bidrag!

Håber, jeg ikke er den eneste, der går klogere ud af snakken.

Højttaler Q113 kommer ikke til at anvende membraner af beryllium, hverken til diskanthøjttaleren eller bashøjttaleren. Det gør, på en måde, lidt ondt at sige farvel til et materiale, inden vi har sagt goddag.

Et materiale, der nærmest er mere akustisk dødt end grundfjellet, hvis du bygger en stemmegaffel af det. Et stemmegaffel at stål siger "kliiinnnnnggg". En ditto aluminum siger "kling", men i beryllium siger det bare "klok", og det er ikke lyden af beryllium, du hører.
Det er lyden af det bord stemmegaflen rammer..

En højttalermembran skal ikke have nogen egenlyd. Den skal gengive den lyd, den skal gengive, så at sige, uden at tilføre lyd eller trække noget fra.
Her er beryllium nok det materiale, der kommer tættest på.

Vi siger farvel til beryllium, til trods for, at Scan Speak der skal levere højttalerenhederne til dette projekt allerede har masser af erfaring med materialet. De kender fordelene, produktionsprocessen og de har en ordning, hvor man (i en fjern fremtid) kan returnere sine højttalerenheder med beryllium til dem. Sikkert og godt.
Enhver højttalerselvbygger burde næsten prøve Scan Speak's diskant. Nogle siger, det er den bedste der nogensinde er lavet.

Jeg vælger alligevel at lukke døren for beryllium af andre årsager end materialets egnethed.
I den sidste ende, har jeg nemlig ansvaret for produktet.

Hvis Q113 blev en højttaler med beryllium, skulle det også være en højttaler med et etableret retursystem, til når højttaleren engang er udtjent. Det kan man fint få til at virke i Danmark og i de andre nordiske lande, men jeg tør ikke stole på, at det kan lade sig gøre i Rusland, Kina eller mange andre steder.

Udfordringen er stadig, at den såkaldt "revolutionære" udgave af Q113 skal byde på nogle nye og friske idéer, men det bliver ikke beryllium.

Tak for de mange kvalificerede indlæg i denne snak. Det er fantastisk.


13. feb 2012 kl 11:18

Anders Obel

hmm

Var der ikke noget med at B 52 bombefly der brænder frigiver store mængder især fra deres haleparti? Som jeg husker det påstod en af mine studiekammerater at det måtte være Berylium der gav Thulearbejderne deres symptomer ved oprydningen efter den B52 der styrtede i Grønland..
Det er nok ikke værd bare at bruge til "underholdning" for HiFi'en skyld


14. feb 2012 kl 16:38

Rune Ploug

hul?

Sidder med en Sennheiser HD800 på hovedet og på head-fi diskuterede vi meget i starten at det noget der tidligere er blevet brugt i højtalere.

Sennheisers argument var at man bedst kan kontrollere stivheden sådan i det man skære det stykke væk der vibrer værst. Ved dog ikke om det har negative akustiske problemer på de lange afstande og indelukkede som i en kompakt højtaler men måske kan nogen afklare dette?


14. feb 2012 kl 16:41

Rune Ploug

Re: hul?

Sidder med en Sennheiser HD800 på hovedet og på head-fi diskuterede vi meget i starten at det noget der tidligere er blevet brugt i højtalere.

Sennheisers argument var at man bedst kan kontrollere stivheden sådan i det man skære det stykke væk der vibrer værst. Ved dog ikke om det har negative akustiske problemer på de lange afstande og indelukkede som i en kompakt højtaler men måske kan nogen afklare dette?

Skal for god ordens skyld sige jeg har arbejdet for Sennheiser Communications i danmark og er head-fi nørd - med grundlægger af den europæriske gruppe for hovedetelefons tosser... så selv om jeg har en vis farvning har jeg lyttet til ret mange andre modeller og har en ideer om det ikke helt er røg og spejle det William Demant og Sennheiser concernerne prøver at fylde ind i dette lille IT hoved. Ja jeg er stærk på dette område af en IT'er at være med stadig væk langt fra en solid akustisk E'er :D


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Debatterede
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.