Kortsigtet jernbaneplan bliver dyr for Lolland - og Danmark
Af Kronikør Flemming Møller,
tirsdag 14. feb 2012 kl. 13:08
Flemming Møller er praktiserende dyrlæge i Maribo og var frem til valget medlem af Folketinget for Venstre.
Når Folketinget skal tage stilling til udbygning af jernbaneforbindelsen over Lolland-Falster, er det naturligvis afgørende, at den samfundsøkonomiske værdi er større end investeringen. Desværre tyder alt på, at de samfundsøkonomisk bedste løsninger slet ikke vil komme til politisk behandling i Folketinget.
Transportministeren og Folketinget vil formentlig kun blive præsenteret for to mulige løsninger, som begge består af udbygning af den eksisterende banelinje med et ekstra spor. Valgmuligheden kommer i så fald til at bestå i valget mellem 160 og 200 km/h. Da 160 km/h naturligvis må afvises som komplet urealistisk på det transeuropæiske net, er løsningen med 200 km/h gennem Nykøbing Falster stort set besluttet. En løsning, der ud over passagertogene vil sende et godstog gennem byen hver halve time døgnet rundt.
Af Banedanmarks miljøredegørelse fra februar 2011 fremgår det, at linjeføringen gennem Nykøbing by kan etableres for 9 mia. kr., mens helt nye dobbeltspor fra Holeby til Nr. Alslev over Sakskøbing (den såkaldte shuntløsning G) kan etableres for et sted mellem 9,7 og 12,4 mia. kr. En ny genvej i shuntløsning G vil altså ifølge Banedanmark koste mellem 0,7 til 3,4 mia. kr. mere end løsning B.
Med shuntløsning G (tv.) vil samme tog i fremtiden kunne køre direkte fra hhv. Nakskov og Nykøbing (eller Rødbyhavn) til stationer på Sjælland. De vil kunne køre 100 km/h på Lollandsbanens skinner for at fortsætte med 200 km/h på hovedlinjen. Til højre: løsning B med linjeføring gennem Nykøbing.
Desværre havde Banedanmark i disse tal ikke indregnet den betydelige samfundsøkonomiske gevinst, som shuntløsning G vil medføre. Gevinsten består først og fremmest i hurtigere jernbaneforbindelse fra Lolland til arbejdspladserne på Sjælland, da man med shuntløsning G ikke behøver at køre helt til Nykøbing Falster, før man når hovedlinjen til Sjælland.
Disse lovende muligheder for Lolland var årsagen til, at jeg bad daværende transportminister Hans Chr. Schmidt (V) om en redegørelse fra Banedanmark. Redegørelsen skulle belyse den samfundsøkonomiske gevinst ved at spare mindst 15 minutters rejsetid mellem Sakskøbing og Vordingborg.
Resultatet af den transportøkonomiske undersøgelse forelå i december, og viste en samfundsøkonomisk gevinst af den samlede rejsetidsbesparelse på 2,9 mia. kr. Denne metode medregner dog ikke arbejdsmarkedseffekten, som havde forøget gevinsten for rejsende fra Lolland med omkring 25 pct. Da den reelle rejsetidsbesparelse nærmere er 20 min. end de beregnede 15 min., vil den samfundsøkonomiske gevinst for rejsende fra Lolland tillige være ca. 33 pct. større.
Hvis man trækker den beregnede samfundsøkonomiske gevinst (2,9 mia.) fra den højestvurderede merpris for shuntløsning G (3,4 mia.), kan man se, at merprisen allerhøjst bliver 0,5 mia. kr. Da forskellen herefter kun udgør omkring 5 pct. af den samlede investering, vil det være direkte uforsvarligt, ikke at foretage en seriøs undersøge af økonomien i shuntløsning G.
Da usikkerheden i beregningerne tillige er væsentlig, og flere ukendte parametre taler imod Banedanmarks forslag, kan alternativet lige så vel vise sig at være det umiddelbart billigste. Undersøgelsen bør foretages eksternt og underkastes en ekstern tredjepartsvurdering.
En ny undersøgelse bør også omfatte udgifterne ved fremtidige opgraderinger af strækningen. Her vil det blive helt klart, at shuntløsning G vil være den billigste og bedste løsning på bare lidt længere sigt, da hele banelegemet og alle broer og viadukter uden videre vil kunne anvendes til fremtidens højhastighedstog.
På helt kort sigt vil denne løsning også være at foretrække, da den eksisterende trafik vil kunne fortsætte helt uberørt i byggeperioden uden at belaste sikkerheden på arbejdspladsen.
Ud over fremtidssikring af investeringen med henblik på højhastighedstog vil shuntløsning G også fra starten kunne afvikle langt større trafikmængder.
Dette forhold er væsentligt, da der fra forskellig side er stillet spørgsmålstegn ved Banedanmarks prognoser. Blandt andet fra svensk side forventes langt større trafikmængder, ligesom en udnyttelse af Femernforbindelsens produktionsfaciliteter til en containerhavn vil give væsentligt langt mere godstrafik mellem Rødbyhavn og hovedstadsområdet.
Endelig kan det forventes, at shuntløsning G vil kunne opnå væsentligt højere EU-tilskud, da effektiviteten i netop denne trafikkorridor har den højeste prioritet. Også det øgede EU-tilskud kan meget vel kunne udligne prisforskellen mellem løsning B og shuntløsning G.
Læs Banedanmarks miljøredegørelse HER