Nato vil have mere intelligent koordinering af de enkelte landes militære indkøb.

Det skal spare penge og samtidig sikre, at Nato kan bevare en knytnæve med et vist punch i sparetider, hvor selv de europæiske generaler må spænde livremmen ind.

Ideen er udmøntet i det, som Natos marketingfolk kalder for Smart Defence Initiative. Det er et projekt, hvor landene skal finde på bedre måder at udnytte de enkelte landes stadigt mere sparsomme ressourcer på.

»Hvis du ser på udviklingen som procent i forhold til BNP, er der i dag kun fire lande, der lever op til Natos ønske om to procent af BNP – herunder Grækenland, som man jo godt kan forstille sig skal sadle om. Briterne, der normalt ligger over, er på vej ned på to procent, og selv USA reducerer. Det er ikke til diskussion, om forsvarsbudgetterne er under pres eller ej. Det er de,« siger forsvarsminister Nick Hækkerup (S) til ing.dk.

Løsningen er altså at deles om kapaciteterne, mener Nato. Og det er en idé, der får opbakning på forsvarsministerens kontor. Han foreslog for nylig, at Nato opretter et fælles lager til ammunition for at undgå at stå uden bomber, som det skete i Libyen.

Men ét er at oprette et lager, noget andet er at købe komplicerede våbensystemer sammen med flere lande, hvilket Danmark ikke har de bedste erfaringer med. Tænk bare på det nordiske indkøb af maritime helikoptere.

Danmark har trukket sig
Samtidig har Danmark på to højt prioriterede områder valgt at trække sig fra store Nato-projekter frem for at gå retning af øget samarbejde. I december 2007 droppede Danmark ud af Natos Strategic Airlift Capability, hvor en række lande sammen købte store transportfly af typen C-17, på grund af økonomi.

Og i forbindelse med implementeringen af det nuværende forsvarsforlig, blev det besluttet at nedjustere Danmarks deltagelse i Alliance Ground Surveillance, AGS. En beslutning, som generalsekretær Anders Fogh Rasmussen kaldte for meget beklagelig og et forkert signal over for Natos soldater og partnere.

Men ifølge Nick Hækkerup bliver et lille land som Danmark nødt til at foretage valg og dermed også fravalg. Smart Defence betyder også, at vi hele tiden vurderer, i hvilken kurv vi vil lægge vores æg, mener han.

»Danmark er ikke i en position, hvor vi kan det hele. Derfor skal vi tænke os om, og det betyder nogle fravalg. Desuden er der områder, hvor vi skal bruge flere ressourcer, som cyberkrig og i Arktis. For selv om det endnu ikke er analyseret til bunds, er det jo tydeligt for enhver, at der er nogle udfordringer her, som er markant anderledes nu, end de var for nogle år siden,« siger Nick Hækkerup.

Historien skræmmer altså ikke den socialdemokratiske forsvarsminister, der fastholder, at han ønsker større samarbejde fremover. Og gerne med de øvrige nordiske lande enten i Nato-regi eller uden for. Det ene udelukker ikke det andet.

»Vi åbner os for de lande, der er vores nære allierede, og som vi deler værdier med. Det gør vi med naboer og andre Nato-lande.«

Over hele paletten
Ifølge Nick Hækkerup kan Smart Defence-tanken bruges over hele paletten af militært isenkram. Den vurdering inkluderer fælles indkøb af store militære kapaciteter som skibe og fly, selv om det i givet fald vil være første gang, Danmark på den måde går sammen med andre om så store indkøbsprojekter.

»Når vi nu skal ud at købe nye kampfly, kan vi få en bedre og mere fornuftig aftale ved at købe med Norge og andre lande og så videre. Jeg siger ikke, at vi skal købe F-35. Det var bare som eksempel. Men vi kan få en større samlet pulje, og har vi tilmed det samme materiel, kan vi få bedre aftaler på vedligehold, bedre uddannelse og træning på tværs af landene. Der er bestemt store muligheder,« siger forsvarsministeren.

Der er dog grænser. Eksempelvis afviser han blankt at fjerne et værn som konsekvens af en slags ekstrem udgave af Smart Defence.

»Jeg kan se det på enkelte kapaciteter, men ikke på de grundlæggende kapaciteter og heller ikke sådan, at et værn ophører med at eksistere. Det er for central end del af vores forsvar, at vi skal have tre værn,« siger Nick Hækkerup.

Eksperter: En god idé
Ifølge flere forskere er Smart Defence en god idé. Men det er samtidig blot en ny etiket på en tanke, der har eksisteret siden Murens fald, og som hver gang er strandet på nationale hensyn til forsvarsindustri og frygt for at afgive suverænitet til andre lande.

»Det er rigtigt, og det skal man snakke åbent om, for der er store industriinteresser og mange nationale arbejdspladser på spil i det her. Det er vi nødt til at være åbne om i de kommende diskussioner. Det nytter ikke at lade som om, problemet ikke eksisterer,« lyder det fra ministeren.

Han fastholder, at Smart Defence-tanken ikke blot er varm luft, men et nødvendigt værktøj i jagten på besparelser uden at det går ud over Natos handlekraft og styrke.

»De økonomiske omstændigheder i stort set alle de vesteeuropæiske lande og USA betinger, at vi skal gøre tingene anderledes. Man kunne vælge blot at skære fladt ned, men hvis vi gør tingene smartere, kan vi hente nogle ressourcer hjem, som vi ellers ikke ville have råd til,« siger Nick Hækkerup.

Nato diskuterer Smart Defence på et topmøde i Chicago til maj.