Så mangler vi bare .....

.... de apparater som kan udnytte variable el-tariffer.

Og her er ikke tale om flere black boxes (settop boxes), næ, der skal fundamentale ændringer ind i e.g. frysere, køleskabe, vaskemaskiner, opvaskemaskiner, tørretumblere, elvandvarmere, varmepumper og mange flere.

De skal forberedes med effekt-relæer som kan styres fra et indstikkort som vi kender det fra PCere og fra Boxer-CI-moduler til TV.
´
OG, og, hvad disse kort så skal kunne, eller hvordan de skal kommunikerer, ja, det behøver vi ikke beslutte nu. Dem kan vi købe senere (og de leveres selvfølgelig fra elselskabet).

På NØJAGTIG samme måde som det er vigtigt at have en CI-slot i sit nye TV, så er det vigtigt at have en CI-slot i sine apparater - alt sammen til senere brug.

Hvor svært kan det være at forstå ?

Kan vi få et svar fra produkt-ingeniørerne - hvornår kommer det ?

Re: Så mangler vi bare .....

Kan det nu svare sig?

Det vil koste en hel del at udskifte alle hårdehvidevarer eller få bygget styring ind i de eksisterende. Jeg tror næppe, at det kan betale sig.
Hvis man allerede har nyere lavenergi maskiner, er der i forvejen ikke meget at spare på. Desuden bryder jeg mig ikke om, at skulle tilpasse mit liv efter hvornår vaskemaskinen nu engang har tænkt sig at ville starte. Vådt tøj der har lagt en dags tid, har det ny engang med at lugte knap så godt.
Hvis man til gengæld har el baseret opvarmning og tilstrækkeligt med godt isoleret akkumulerings kapacitet, vil der være en klar besparelse ved at lagre energien som varm, mens prisen er lav. Her er der tale om store energimængder og ingen indgriben i ens hverdag. Det andet er for lidt og for træls.

Misforstået pointe ....

Min pointe, som er underforstået (undskyld) er, at apparaterne - som har levetider på 5-10-20 år - for længst burde have haft et CI-interface mv.

Derved ville de ved udskiftning være forberedt......
Tidstariffer har været diskuteret i 10 år (og i praksis afskaffet hos DONG i 15 år). Og SKULLE mod alle odds tidstarift blive genindført i praksis (DONG kører faktisk et forsøg kaldet Flex), så har vi ikke apparaterne.
Af de nævnte apparater kan kun køleskab, fryser og elvandvarme tåle ekstern on/off-regulering.

Hele diskusionen om elmålere, som kaldes intelligente, er forfejlet. De indf'ørte målere er fjernaflæste.

Du anfører, at indbygning koster penge. Ja, det er rigtigt.
Men hvis der kan spares 2 mia. kr. i ikke-udbygning af elkapacitet (som spares ved at aflaste spidsbelastningen), så kan 2 mio. kr. forbrugere istedet gradvis investere de sparede 1.000 kr i apparater.
Og hvis den sparede investering er 20 mia. kr., så er det en ekseptionelt god forretning.
Hvad var det nu Skagerrak 4 kablet koster ? Eller Storebælt kablet ?

Du anfører "der er ikke meget at spare". Jeg må desværre bede dig nærmere studere hvorfor aflastning i peak timerne er en helt usædvanlig god besparelse. Du må ikke forveksle gældende takststrukturer, og forbrugerens besparelse, med de faktiske forhold. Der er ingen klar relation.

Du er velkommen til IKKE at tilpasse din tidsplan til den eksterne verden. Så kan du sidde i kø på motorvejen, stå i trængsel i toget eller bare betale 5 gange så meget som nødvendigt.

Jeg tror på tekniske løsninger.

Tekniske Løsninger?

Hvis der nu hele tiden var en øjeblikkelig netpris og fuelpris et eller andet sted i Cyberspace som måleren talte sammen efter ,er det så muligt at undgå eloverløb fra vindmøller og netudfald på grund af overbelastning?
Er det det der menes med intelligente elmålere og apparater?

spidsbelastninger

Det ville være extremt nemt at ændre tariffen i spidsbelastning perioden, til 4 kr vs. 2 kr idag.
Ville det ikke give et incitament for ikke at lade på elbilen, eller bruge varmepumpen i de 2 timer hvor vi har spidsen?? man kunne evt. sætte et døgnur ind på cirkulationspumpen til gulvet, så var det da ikke den der skreg på varme. Det er små ting der kan laves derude, og hvis der ikke er bank/gulerod - så sker der bare ingenting.

Det ændrer ikke på at vinden kan blæse i andre perioder, men så skal der laves andre tiltag. varmepatronen i fjernvarmen, brint anlæg, Norge/Tyskland osv.

P.S Det er da "dumt" at stoppe vasketøjet ind i tørretumbleren kl 18.00, jeg gør det ihvertifald ikke.

Man kunne lave en meget forsimplet måde at ændre vanerne på ved hr og fru Jensen,

Re: Misforstået pointe ....

Du anfører "der er ikke meget at spare".

Jeg tror på tekniske løsninger.

Hvis du ser på de data der kan hentes fra Energinet.dk, så kan du se energiforbruget i Danmark i hovedsag er en 'bølgeform' med et maksimum mellem kl. 11 og kl. 14 og minimum om natten. Hertil kommer så en spids omkring kl. 18. Variationen mellem lavlast of spidslast er ca, 1 : 2. Det betyder at du, hvis du vil undgå spidslasten, skal spare på strømmen der hjemme midt på dagen, hvad du alligevel gør, da du er på arbejde. Derudover så skal du spise kold mad om aftenen, eller ha' et rent gaskomfur, for at undgå 'spisetidsspidsen'. Til sidst så skal du vaske om aftenen, hvad du formodentligt gør i forvejen, for at vaske i lavlast perioden. Hvis du begynder at lade køleskab køre med varierende temperatur vil du få kondensdannelse på dine varer. Hvis du begynder at ha varierende temperatur i din fryser vi du få en meget hurtigere nedbrydning af dine varer.

Som Poul Henning har skrevet i en anden blog, så har vi allerede 'plukket de fleste lavthængende frugter' her hjemme.

Der hvor der kunne vindes noget, er der hvor der hvor resultatet af elforbruget har lange tidskonstanter. Det kunne f.eks. være at ha' en akkumulerende varmtvandstank når man har varmepumpe. Det kunne også være, at finde et materiale med faseskift (vand/is) temperatur omkring - 20 grader til brug som buffer i fryseren.

Til gengæld har det ingen praktisk betydning at standse varmen hvis man har gas- eller fjernvarme. Disse anlæg har så stor buffer kapacitet i selve nettet at døgnvariationen i forbrug ikke betyder ret meget.

Til sidst, så husk når du ser på elprisen, at det kun er ca. 40 øre/kWh for produktionen.

Hvis/når du nu ønsker kvarters-registrering i din fjernaflæste måler,så er det ikke gratis. Erfaringerne fra Sverige er, at noget sådant koster ca. 1000,- til 2000,- pr.husstand at etablere.Hertil kommer så driften af aflæsningsnettet, formodentligt imellem 100,- og 1000,- om året pr. husstand. Der er kun en til at betale dette, forbrugeren.

Bare det kan bypasses

Syntes det ville være fint med den slags, bare det kan slås fra, hvis man ønsker det. Nu er nettet jo enormt, så det er måske ikke et problem her på de store øer, men jeg ved nogle steder har man forskudt start på 5 min, men det er nu mere for at fjerne det strømhug der kommer ved opstart af køleskab osv.

Kender ikke til den præcis konsekvens, men jeg kan ikke se det store problem i at frysere går længere ned, sådan at de om dagen kører -18 grader og om natten går ned til -25 eller mere (ved dog ikke om de ikke er så ineffektive der at det ikke kan betale sig). Køleskab er en lidt anden snak. Køle/frys ville man jo have et incitament til at købe et system med to kompressorer.

Tørretumbler er jeg lidt bange for brand, men vaskemaskiner ville det jo være smart at favorisere dem med varmtvands indtag, da det meste af energien går til at varme vandet op.