Ny blog: Grønlandsk industri er meget mere end sælpølser
Ingeniørens nyeste blogger, Aviaja Lyberth Hauptmann, er fremadstormende biologistuderende af grønlandsk herkomst. Ud over at skrive om biotek, genetik og koblingen mellem forskning og forretning vil hun sætte fokus på sit fødelands industriressourcer.
Aviaja Lyberth Hauptmann, biologistuderende ved KU med særlig interesse for biotek, genetik og mikrobiologi og blogger på Ingeniøren
Dokumentation
Hvis der er ét ord, der kan sammenfatte Aviaja Lyberth Hauptmann, så er det ‘grøn’. Hun er ny blogger på Ingeniøren, hvor hun fremover vil skrive om blandt andet Grønland, biologi og bioteknologi.
Aviaja er 25 år og kandidatstuderende i biologi på KU Life med særlig interesse for biotek, genetik og mikrobiologi. Hun er født og opvokset i Grønland, hvis biologiske ressourcer ligger hende meget på sinde.
»Det at være fra Grønland har for mig åbnet mange døre og har på ingen måde været den klods om benet, som nogle måske kan tro, det kunne være. Bl.a. har jeg de sidste to år arbejdet for Greenland Development som projektassistent,« siger hun.
I sit første blogindlæg stiller hun spørgsmålet, hvad grønlandsk industri egentlig er. Er det udelukkende fiskeri og sælpølser?
»Der er mange spændende bud på, hvad Grønlands erhvervssamfund skal satse på. Buddene varierer bestemt i kvalitet, men sandheden er, at der foregår en masse i det grønlandske erhvervsliv, som er værd at vide noget om,« skriver Aviaja Lyberth Hauptmann.
Her nævner hun selv aluminiumsindustrien, sjældne jordarter og sælskind. Industrier, der har skabt øget interesse for Grønland fra Kina. En interesse, som ikke mødes med lige stor begejstring alle steder i Grønland.
»Frygten for masseinvasion af flere tusinde kinesiske mænd med diverse italesatte menneskelige behov og forargelsen over at skulle støtte stormagter, der ser stort på menneskerettigheder, har fået grønlænderne op af stolen og ud til borgermøderne,« skriver hun.
Ud over Grønland vil Aviaja Lyberth Hauptmann i sin blog også komme ind på det, hun selv kalder at være en ‘grønskolling i et gråligt forskermiljø’ og broen mellem forskning og erhvervsliv.
»Jeg er morgendagens Lone Frank og Bente Klarlund. Jeg drømmer mest af alt om at blive den universitetsprofessor, der kan sætte ord på alt det fede ved naturvidenskabens verden, så andre kan forstå følelsen,« siger Aviaja Lyberth Hauptmann.
Læs og debattér med Aviaja på hendes blog Alt det grønne





