Finansiering af regeringens energiplan møder kritik
Information/Ritzau Regeringen vil lade danskerne finansiere udskiftningen af oliefyr med penge fra private selskaber, men læsningen holder ikke, mener eksperter.
Læs også
-
Rapport: Skift til varmepumper kan være en dårlig forretning
-
V og K: Ministeren skal først ringe, når han har sparet to energimilliarder
Læs mere om
Regeringen lægger op til, at private firmaer skal hjælpe danskere, der ikke selv har råd til at udskifte et oliefyr med et træpillefyr eller et jordvarmeanlæg. Udgiften kan så afdrages via besparelsen på varmeregningen, skriver regeringen i sit energiudspil.
Men løsningen er ifølge eksperter urealistisk, skriver Information. Finansieringsmodellen, kaldet ESCO, er nemlig slet ikke tilgængelig for private, siger Mikael Togeby, partner i energifirmaet Ea Energianalyse til Information.
»Hvis udgangspunktet er en fattig familie på landet, som har svært ved at låne penge i banken, så er der ikke noget, der taler for, at en ESCO-virksomhed ville være løsningen,« siger han til Information.
Når det er usandsynligt, at et firma vil gå ind i investeringen, skyldes det, at den er for usikker, mener han. En anden ekspert påpeger over for Information, at der typisk findes langt bedre dokumentation for, hvordan energien bruges i en virksomhed, hvorfor løsningen er mere oplagt her.
Læs hele historien i Information eller se Ritzaus telegram på dr.dk.






